At se på kunst er en alene-oplevelse. Der er et ”jeg”, nemlig dig selv, og et ”du” i form af værket, og dermed kunstneren. Dette første møde er altid afhængigt af hvem og hvad du selv er som person, hvor du er i dit liv og hvilke ting, der optager dig lige nu. Og det er afhængigt af afsenderen: Kunstnerens valg af emne og materiale og hensigten med kunstværket. Mødet er også afhængigt af konteksten: I hvilke rammer ser du kunsten. Er det til salg? Er det et museumsværk? Er det maleri, performance, eller skulptur, du kan gå rundt om? Ude eller inde?
Med andre ord: Rigtig mange parametre afgør hvordan du oplever kunst.
Det afgørende er, at dit private møde med kunsten er dit helt alene. At opleve kunst er ikke afhængigt af andre end dig selv.
Også din mening er din egen. Om du kan lide det, du oplever eller ej kan og skal kun du bestemme. Du kan lytte til eksperter, læse anmeldelser og features som på denne blog, snakke med andre om kunst, studere kunstbøger etc. Men oplevelsen af kunsten er din egen. Det ser jeg som en stor rigdom – der er kun et jeg og et du.
