MONDAY STUDIO GREAT OPENING i nye lokaler igår aftes: Indehaveren af Art & Book shoppen MONDAY STUDIO Jakob Hindhede fejrede indvielsen af sit nye sted: Matthæusgade 21 på Vesterbro. SKULPTUR, TEKSTUR, FIGUR HISTORIENS OG LIVETS SPOR I MALERIET: Sikke spændende malerier. Den udstilling må jeg ind og se, da jeg er i området i vores dejlige sommerhus. En fremragende udstilling! Man kunne have fortabt sig i detaljerne i timevis - hvis man altså ikke lige skulle have nået den dér færge hjem til Jylland... Interessante malerier, værd at køre efter 👩🏻🎨 Jeg er bare VILD med den maler, han er så spændende. Fantastiske værker! ✨ Spændende værker (y) En stor fornøjelse at kigge på. Må vist en tur til Odsherred :) ❤️❤️ Fantastisk. Måske jeg kunne lokke Katrina Schelin med? I galleri DGV i Svendborg vises lige nu udstillingen IMPERIAL – en solo med Lars Nørgård. Ååhh ja det er absolut en fantastisk udstilling, hans store billeder tager næsten vejret fra en. Dem kan man bruge lang tid på😃
I øvrigt også et skønt galleri, med danmarks bedste beliggenhed, tænker jeg, jeg var der for godt 3 uger siden😍❤️ THE KILLER POODLE 😂 #larsabrahamsen at #sophienholm duoshow with @idawieth #thekillerpoodle #sculpture #gips #coboboblog @ Sophienholm Annlil Frolov og Morten Olesen
Det må da liiiige være noget for jer... Ziggy m. Dræberblikket Den er skøn😊 DRØMME-ARBEJDE I går besøgte jeg Kunsthal Brantebjerg, som frem til 15/8 udstiller OBJEKT, en kommentar til bl.a. den aktuelle globale situation med kunstnerne Nadia Plesner og Faranak Sohi. Hold op, der er da GULD!! Drønspændende 💓👌👌👌 Mange flotte værker👌 Hvor fed en udstilling 🙏🏼 Idéen er større end kunsten...
Det er en Artshop jeg rigtig godt kan lide at komme i. Propfyldt som den er med unika kunst, prints, T-shirts, keramik, bøger og zines.
Samtidig er stedet arbejdsplads for 9 kreative personer “inde bagved” som lejer sig ind.
Kig forbi Monday og gå på opdagelse!
Første gang jeg stiftede bekendtskab med glaskunstneren Ida Wieths arbejde var hos galleriet Køppe Contemporary Objects på CHART DESIGN messen forrige år. Og jeg måtte sande, at her er en virkelig dygtig kunstner, der udfordrer sit materiale til det yderste.
Nu er hun aktuel på Sophienholm i en duoudstilling med Lars Abrahamsen, som viser arbejder i træ, sten og bronze.
Begge kunstnere arbejder indgående med materialitet, form og overfladestruktur.
I udstillingen ses mættet og æterisk glas, som mødes med huggede og slebne træ- og stenskulpturer, og værkerne må gerne (forsigtigt) berøres!
Ida Wieth (1983) kombinerer glasset med andre materialer. Hun er uddannet fra Kosta Glas skole i Sverige og Edinburgh College of Art (MFA), og arbejder fra sit værksted i Aarhus.
Lars Abrahamsen (1953) er billedhugger og uddannet fra bl.a. Aarhus Kunstakademi. Han arbejder hovedsageligt i træ, men også sten og bronze kommer under behandling i hans værksted på Fyn.
Begge kunstnere har tidligere hver for sig vist værker på Sophienholm, og andre steder, samt modtaget udmærkelser og indtil flere anerkendende priser. Ida Wieth og Lars Abrahamsen mødes nu for første gang i denne store dialogudstilling.
Det er en superspændende udstilling, hvor der i dialogen mellem de to udspændes samspil og kontrast i stor skønhed. Jeg anbefaler virkelig at du ser den og køber det fine tilhørende katalog.
Kan ses til 30/8
Der er Artist Talk torsdag den 27. august kl. 19-20.45 på Sophienholm, hvor du kan møde Ida Wieth og Lars Abrahamsen i en samtale med kunsthistoriker Dina Rawat.
Jesper Christiansen: De fire årstider på Odsherreds Kunstmuseum
Jesper Christiansen (f. 1955) bor og arbejder i Odsherred. Til Odsherreds Kunstmuseum har han skabt en serie landskabsmalerier med temaet De fire årstider.
Han er en kunstner med meget på hjerte og med fuld kontrol over sine maleriske virkemidler, og alle malerier er skabt særligt til denne udstilling. Jesper Christiansen ser billedkunsten som et medium for erkendelse og bearbejdning af livserfaringer.
I denne soloudstilling er det Odsherred, der er på paletten, som altid krydret med litterære henvisninger og filosofiske og eksistentielle problemstillinger. Der er mange menneskelige aspekter i Jesper Christiansens malerier, men billederne selv er mennesketomme. Det er os / beskuerne, der undervejs i betragtningen af et maleri skaber det menneskelige indhold.
Han maler ofte landskaber med svimlende udsyn og med mange referencer tilbage i kunsthistorien, litteraturen og bevidsthedshistorien. Malerierne har ofte meget store dimensioner, med snesevis af detaljer, der ganske omhyggeligt er ført sammen på de sort grunderede lærreder. Detaljerigdommen er ganske enkelt imponerende.
Museet skriver: ”I denne udstillings billeder kommer maleren godt rundt om årets gang – ikke kun i Odsherred, men tidens gang i det hele taget. Den franske 1600-tals maler Poussin og den modernistiske maler Agnes Martin er begge til stede i Jesper Christiansens maleri. Både Dragsholm Slot og Malergården er med, ligesom forfatter Martin A. Hansen og Sigurd Swanes skriftlige udsagn har sat sig spor, helt bogstaveligt i selve maleriet. Og det er netop essensen af Jesper Christiansens kunst – de mange spor i maleriet, ofte fra ganske forskellige sammenhænge. Sporene, arkitektur og landskaber danner ved nærmere eftersyn en overbevisende helhed af sanser og aftryk, der er en mesterdetektiv værdig.”
Jesper Christiansen er uddannet fra Det kongelige Danske Kunstakademi i 1988, og vendte tilbage som professor i årene 2002 – 2008.
Udstillingen i Odsherred kan ses til 27/9
Ordet imperial er latinsk og er afledt af imperium, der som verbum hedder imperare, dvs. at herske. Det er betegnelsen for den kejserlige autoritets udstrakte magt. Hvordan titlen forholdes til udstillingen står mig ikke helt klart - heller ikke efter læsning af pjece-teksten.
Men pyt med det. Det er en vældig flot udstilling.
Kunstkritiker Lisbeth Bonde skriver om den: Det er i høj grad moderne kaosbilleder, som Nørgård begår - en slags turbulens-maskiner, der visualiserer det evige fluks, som hersker i såvel mikro- som makrokosmos. Det betyder også, at de kan tåle at blive set på igen og igen. Motiverne – dvs. formerne, farverne, skraveringerne, opløsningerne og sammenstødene - forandrer sig uophørligt foran betragteren og ændrer også farve, alt efter hvornår på dagen de betragtes eller på hvilken årstid.
Alt dette skaber en interessant uro i billederne. Ellers synes jeg ofte at Lars Nørgård er for ”rodet” for mig, og også ofte for “ens”, men efter mit besøg på denne udstilling har jeg simpelthen ændret mening. At se disse monumentale malerier live og gå på opdagelse i deres kaos er en fed oplevelse! Det er en meget imponerende udstilling DGV præsenterer lige nu.
Lars Nørgård vises til et tidspunkt i august. Check selv med galleriet. 
Som psykoanalysens fader Sigmund Freud påpegede arbejder vi i vores drømme med dagsrester, fortrængninger og ønsker.
Og som han også påpegede er huset, boligen, ofte udtryk for vores jeg hvor de forskellige etager symboliserer overjeg, jeg og id (drifter).
Ser man GITTE VALENTINER-BRANTHS soloudstilling DREAM WORK i dette lys er der meget at gå på opdagelse i i hendes malerier.
Når kunstneren maler de storslåede, arkitekttegnede villaer typisk fra USA er det fordi de virker enormt fascinerende på hende og symboliserer en form for frihed, samt kan ses som billede på et jeg.
Et gennemgåede træk i alle hendes værker er menneskets fravær.
Hun skaber et malerisk stemningsbillede mellem fantasi og virkelighed, der vidner om store drømme, længsel og frihed, men det er ikke mennesker, der interesserer hende.
Arkitektur i natur interesserer hende derimod – og de stramt komponerede villaer i de mere løst skitserede omgivelser taler om drømme, manglende indfrielse og om amerikanske pragtvillaer med pools og elegante haveanlæg der byder sig til som visuelle eventyr, som de fleste kan drømme om at tage ophold i.
Eventyr som Den lille pige med svovlstikkerne eller Askepot falder mig ind når Gitte Valentiner-Branths drømme omsættes i maleri. At drømme om det uopnåelige, det, der er udenfor rækkevidde eller det, som kun en prins kan give én.
Gitte Valentiner-Branth komponerer dramatiske perspektiver og indsætter tematiske kontraster. Netop KONTRASTER er vigtige for hende, både farvemæssigt og kompositorisk. Det er heri hun finder sit materiale og sin malemåde. Noget er stramt, andet løst, noget antydet og andet klart defineret. Hendes værker balancerer på kanten af figuration og abstraktion, mellem realisme og fiktion,
Gitte Valentiner-Branth har bl.a. fået undervisning på Bjørn Ignatius Øckenholts Billedskole og uddannet sig hos Kunstskolen Spektrum.
Det er en meget sammenhængende udstilling kunstneren præsenterer i Cobrarummet – og i de 2 timer jeg var der i går spurgte flere besøgende Gitte om hun er arkitekt. Og nej, det er hun jo ikke – hendes villaer er drømme-jeg ´er og drømmescenarier.
Hvis jeg skulle drømme om noget i forbindelse med Gitte Valentiner-Branths værker er det, at de bliver mere gennemarbejdede og knap så koloristiske. Jeg tror de herved kunne få en dybde jeg savner lidt, også rent teknisk. Da vi talte om dette gjorde hun rede for at malestil og kolorit et helt bevidst og gennemtænkt. Så i det spørgsmål må det blive smag og behag.
Tag op og se udstillingen og læg mærke til værktitlerne. De siger en del om kunstnerens intentioner og bidrager til oplevelsen.
Dream Work –
solo med Gitte Valentiner-Branth
Cobrarummet, Sophienholm, Kgs. Lyngby
29. juli – 9. august
Fernisering torsdag 30/7 kl. 15-18.30
De præsenterer en ny samling af værker, hvor de udforsker moderne rutiner og måder at leve på og de objekter vi omgiver os med eller gør os selv til.
Og de gør det så godt! Nadia Plesners måde at kommentere vores liv, vores prioriteringer og syge kultur på tiltaler mig meget, jeg elsker kunst der VIL noget, og som ønsker at holde et spejl op for os.
Faranak Sohis perleværker, der kontrasterer det langsommelige, persiske kvindearbejde med perler med den brug- og smid-væk kultur vi har i Danmark, rører mig også. Hun er en moderne dansk kvinde, der bruger oceaner af tid på at skabe en Nokia, den Nokia vi alle sammen bare kasserer nu om dage.
(Her er link til et tidligere interview med Faranak Sohi her på bloggen:
www.facebook.com/1099551575/posts/10220726444326532/?d=n)
Samtidig vises i en sidebygning værker af Pernelle Caspersen, som i sin farveholdning og motivkreds er helt sin egen og som jeg rigtig godt kan lide, Sarah Schönbeck og Camilla Skov: Olie på papir, spejlobjekter samt botanisk inspireret keramik.
Stedets lille afdeling for kunsthåndværk præsenterer unikke værker af Meyer & Lavigne, Pontus Kjerrman, Brunella Lombardi og Nina Cederberg.
Endvidere vises i samarbejde med Peter Ibsen og Sunday-S Rørvig Contemporary en kunstner ved navn Jaymerson Payton, som bestemt er et bekendtskab værd og som jeg ikke kendte. Han er god!
Brantebjerg har udstillet en lang række kendte kunstnere i de sidste 40 år, og hver sommer lægger man sig i selen for at præsentere en flot sommerudstilling.
Jeg synes bestemt mit første besøg på stedet var en fornøjelse: God kunst, skønne omgivelser (trods heftigt regnvejr) og en propfuld restaurant, hvor der desværre ikke var plads til os 3 der fulgtes ad hvorfor dette ikke kan blive til en madanmeldelse også.
Det ligger lidt afsides hvis du ikke har bil. Men det kan lade sig gøre. Tog til Holbæk, bus til Nykøning Sjælland og så en bus eller flex-transport resten af vejen.
Langt ud på landet i Rørvigs sommerland ligger denne perle. Besøg den!
På Copenhagen Contemporary på Refshaleøen vises en udstilling af den britiske kunstner David Shrigley: DO NOT TOUCH THE WORMS, som er skabt specifikt til Copenhagen Contemporary.
20 lyserøde regnorme blæses op til en abnorm størrelse og forvandler CCs største udstillingshal til en spillevende ormegård, hvor leddeløse væsner smyger sig om hinanden i et virvar.
Ormene synes det ene øjeblik at være et tydeligt signal om, at en latent fare er blusset op og nu overvælder os med en enorm kraft. Det næste øjeblik er det en fornøjelig seance med 20 nyttedyr, der med deres barnagtige udseende får os til at trække på smilebåndet.
Det er netop et sted mellem tungsind og lethed, alvor og underspillet humor, at Shrigley altid rammer os, får os til at hæve blikket et kort øjeblik og se os selv udefra. Den britiske kunstner har i hele sit virke en ubesværet måde at gå til tunge emner på, som er tiltrængt netop nu, hvor vi står ansigt til ansigt med racisme, klimaudfordringer og en pandemi.
Således minder ormegården os f.eks. om, at vi skal huske at vi skal dø.
Men den tematiser også det farlige i at røre rundt i ormegården (alias det beskidte, forbudte eller forkerte) for så rejser ormene sig og fortærer os.
I det hele taget er den absurde idé i at skabe en lyserød, overdimensioneret ormegård der lægger og rejser sig efter et tidsindstillet ur en god idé. Men den er så dét – og ikke andet. Jeg synes bestemt at de tanker CC skriver om ved indgangen til udstillingen, og dét værket ”vil os” er interessant nok.
Men når du har set de lyserøde orme, er der ikke meget andet at komme efter vedr. David Shrigley – udover en væg med hans kendte tegninger, som er skønne og som jeg elsker, men som jeg måske nok synes er lidt for lidt til at bære en udstilling.
Han ER mest kendt for sine tegninger, der er fyldt med en god portion sort britisk humor. På sin egen underspillede facon formår han med diskret humor at prikke til samfundsrelevante og politisk ladede emner og de er altid værd at fordybe sig i.
Synes blot man kunne have fået mere ud af denne udstilling end det, det er blevet til.
Så: Hvis du ikke får set denne udstilling, går du ikke glip af årets scoop.
Til 30/12
