kunstblogger
kunstformidler
kurator

En blog om primært dansk samtidskunst
En blog med holdninger til kunst og kunstscenen i Danmark
En blog til dig, der ønsker at følge med
kunstformidler omtaler af gallerier cobobo conni boe boss

Indlæg fra min Facebook-blog

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
3 dage siden
coboboblog

STEMMEN I FARVEN
På 1. SAL og i X-RUMMET i Huset i Asnæs kan du lige nu se gruppeudstillingen ”stemmen i farven”.
Her vises maleri og skulpturel installation, hvor udstillingens seks billedkunstnere i udpræget grad forholder sig til farvens særlige betydning. De deltagende kunstnere er Alba Enstrøm, Anita Viola Nielsen, Linda Bjørnskov, Miguel Vega Olivares, Pia Fonnesbech og Simon Grimm.

Malerne Enström, Grimm, Fonnesbech, Nielsen og Bjørnskov har farve og figuration til fælles, men tilgangen er forskellig. Penselstrøg, materiale, motiver og den maleriske stemning, der fremmanes i billederne, viser fem meget forskellige fortællingskredse.

Alle sammen rigtig gode kunstnere, dog synes man her at man savner begrundelsen for at være sammen.
Faktisk kunne man fristes til at sige at de absolut intet har med hinanden at gøre, og kurateringen afhjælper ikke dette problem – tværtimod.
Og igen: Forstå mig ret: De er gode kunstnere og viser gode værker, ikke mindst overrasker Anita Viola Nielsen med værker på pap og også Simon Grimms lyse malerier er rigtig gode i al deres stille sarthed.

Olivares skulpturelle installationer, samlet ud fra fundne objekter og materialer og derigennem udtrykkende særlige sociale fortællinger er interessante og tankevækkende, men de tændte ikke den store ild i mig.

I stedets tekst læser man at i alle medvirkende kunstneres værker vil der være en meget bevidst brug af farven som virkemiddel. Tjae… måske nok. Jeg synes ikke helt det er nok til at samle en flok af kunstnere, idet enhver maler vel bruger farven som virkemiddel.
Det ville have klædt disse dygtige kunstnere, eller en kurator, at være gået meta på deres projekt og ikke blot finde en fællesnævner i farven. Det er for sløjt og udstillingen hænger ikke sammen, men kunstnerne præsenterer flotte værker hver for sig.

Til 18/6
... Se mereSe mindre

STEMMEN I FARVEN 
På 1. SAL og i X-RUMMET i Huset i Asnæs kan du lige nu se gruppeudstillingen ”stemmen i farven”. 
Her vises maleri og skulpturel installation, hvor udstillingens seks billedkunstnere i udpræget grad forholder sig til farvens særlige betydning. De deltagende kunstnere er Alba Enstrøm, Anita Viola Nielsen, Linda Bjørnskov, Miguel Vega Olivares, Pia Fonnesbech og Simon Grimm.
 
Malerne Enström, Grimm, Fonnesbech, Nielsen og Bjørnskov har farve og figuration til fælles, men tilgangen er forskellig. Penselstrøg, materiale, motiver og den maleriske stemning, der fremmanes i billederne, viser fem meget forskellige fortællingskredse.

Alle sammen rigtig gode kunstnere, dog synes man her at man savner begrundelsen for at være sammen. 
Faktisk kunne man fristes til at sige at de absolut intet har med hinanden at gøre, og kurateringen afhjælper ikke dette problem – tværtimod. 
Og igen: Forstå mig ret: De er gode kunstnere og viser gode værker, ikke mindst overrasker Anita Viola Nielsen med værker på pap og også Simon Grimms lyse malerier er rigtig gode i al deres stille sarthed. 

Olivares skulpturelle installationer, samlet ud fra fundne objekter og materialer og derigennem udtrykkende særlige sociale fortællinger er interessante og tankevækkende, men de tændte ikke den store ild i mig. 

I stedets tekst læser man at i alle medvirkende kunstneres værker vil der være en meget bevidst brug af farven som virkemiddel. Tjae… måske nok. Jeg synes ikke helt det er nok til at samle en flok af kunstnere, idet enhver maler vel bruger farven som virkemiddel. 
Det ville have klædt disse dygtige kunstnere, eller en kurator, at være gået meta på deres projekt og ikke blot finde en fællesnævner i farven. Det er for sløjt og udstillingen hænger ikke sammen, men kunstnerne præsenterer flotte værker hver for sig. 

Til 18/6Image attachmentImage attachment+Image attachment

Kommenter på Facebook

Håber også du fik set Ulla Lampes værker - tak for altid spændede opslag 👍 - måske en sommertur til Vestjylland - så du får lige et hint her 😊😊

4 dage siden
coboboblog

Overraskende godt nyt bekendtskab i Huset i Asnæs!
Jeg kendte ikke tekstilkunstneren GRETHE WITTROCK på forhånd da jeg i søndags besøgte Huset i Asnæs, men hun var godt nok en overbevisende og meget dygtig kunstner.
Grethe Wittrock arbejder som eksperimenterende tekstilkunstner og hendes arbejdsproces er en fordybelse i materialet og tilgangen meditativ og forskende, en disciplin hun lærte, da hun studerede på Kyoto Seika University, College of Fine Art i Japan.

Der er da også noget japansk i hendes store vinger af lærred og sejl, som hun bemaler, trykker på og håndskærer. Tanken ledes også hen på noget grønlandsk og indiansk.
I hvert fald noget meget naturnært og nærmest sakralt er der over de imponerende ”vinger”, de er smukke og imposante, rørende.

Hun udstiller i samme rum som maleren ULLA LAMPE, hvilket jeg ikke synes er det bedste match. Lampes malerier virker stive, alt for prægede af photoshop og overhead.
De har indhold, som egentlig er interessant: Det moderne menneskes aktivitet i samspil med natur og kultur. De er næsten fotorealistiske, men så ”døde” at de simpelthen ikke rører beskueren.

Malerier med mere liv, ekspressivitet og mere naturlige strøg og farver havde klædt Grethe Wittrocks flotte værker bedre.

Til 18/6
... Se mereSe mindre

Overraskende godt nyt bekendtskab i Huset i Asnæs!
Jeg kendte ikke tekstilkunstneren GRETHE WITTROCK på forhånd da jeg i søndags besøgte Huset i Asnæs, men hun var godt nok en overbevisende og meget dygtig kunstner. 
Grethe Wittrock arbejder som eksperimenterende tekstilkunstner og hendes arbejdsproces er en fordybelse i materialet og tilgangen meditativ og forskende, en disciplin hun lærte, da hun studerede på Kyoto Seika University, College of Fine Art i Japan.

Der er da også noget japansk i hendes store vinger af lærred og sejl, som hun bemaler, trykker på og håndskærer. Tanken ledes også hen på noget grønlandsk og indiansk.
I hvert fald noget meget naturnært og nærmest sakralt er der over de imponerende ”vinger”, de er smukke og imposante, rørende.  
 
Hun udstiller i samme rum som maleren ULLA LAMPE, hvilket jeg ikke synes er det bedste match. Lampes malerier virker stive, alt for prægede af photoshop og overhead. 
De har indhold, som egentlig er interessant: Det moderne menneskes aktivitet i samspil med natur og kultur. De er næsten fotorealistiske, men så ”døde” at de simpelthen ikke rører beskueren. 

Malerier med mere liv, ekspressivitet og mere naturlige strøg og farver havde klædt Grethe Wittrocks flotte værker bedre. 

Til 18/6Image attachmentImage attachment+Image attachment

Kommenter på Facebook

Vi blev også betaget af G. Wittrocks kunst når vi besøgte Huset på Asnæs. Men, vi gættede på at en makulater havde hjulpet med de lineære klip i " vingerne" ?

Jeg er nu ret vild med Ulla Lampes malerstil og ikke mindst hendes store fokus på vores allesammens KLIMA ❤️

Wow, utrolig smukt!! Tak Connie 🤗

Jeg elsker Grethes værker min gamle kollega 🥰

Ulla Lampe ❤️

View more comments

5 dage siden
coboboblog

Knitart på højt niveau
Isabel Berglunds strikskulpturer er fantastiske!
Garnets utrolige muligheder
Specta Gallery har overladt hele galleriet til den første soloudstilling af billedkunstneren Isabel Berglund. Den har titlen ”Liquid Roots” fordi den handler om det vilde hav og vores trang til at tøjle det. Således mødes du af skulpturer, der minder om tang, surf-sejl og strandgods.

Floating Shirt in Seaweed hedder udstillingens centrale skulptur: 5 oprejste, sorte menneskelignende skulpturer, som enten er ved at rejse sig fra havet, eller ved at synke ned i det. At kunstneren kan skabe en så livagtig fornemmelse af krop og bevægelse med garn og tråd er enestående. Det er en meget betagende oplevelse, der venter dig her.

Isabel Berglund fortalte, at hun udnytter forskellige garner, materialer og tråde og disses egenskaber. Således var der nogle steder en stoflighed i garnet som gjorde, at det nærmest kunne ”stå selv” og virkede stivet. Ingen tvivl om det: Materialekendskab og knowhow er en stor del af kunstnerens arbejde. Uden mange års uddannelse og arbejde med strik og tekstil ville hun ikke kunne skabe så flotte værker.

Det røde vægværk
Især et stort rødt vægværk, Double Coral, betog mig. Det er udformet som en art surf-sejl, hvor to hænder holder fast i tværstangen. Værket gløder og møder mig i første omgang som et nærmest abstrakt værk, bortset fra de mageløse hænder, og jeg nyder dets skønhed, før jeg overhovedet får sat mig ind i udstillingens kontekst, som jo er hav, civilisationens efterladenskaber og menneskets forhold til havets kraft.

Modsætninger og overgange
Det er karakteristisk for Isabel Berglunds værker, at de befinder sig et sted mellem det figurative og det mere frit flydende. De ligner noget, jeg ved hvad er, men så associerer hun videre, og jeg må med på rejsen, hvor betydninger forskydes og idéer transformeres.
Hun arbejder med modsætninger og overgange mellem det genkendelige og abstrakte, f.eks. som i det imponerende værk ”Liquid Roots” hvor opadstræbende strukturer på en meget rørende måde drikker af ”vandet” nedefra.
Værkerne går fra én tilstand til en anden i dialog med formen, farverne og teksturerne og refererer til materialets forskellige stadier. Man fornemmer hendes associerende og legende tilgang til værket i det færdige resultat.
Men du ender ikke et tilfældigt sted, hvor det er ren form, farve og stoflighed. Du ender i en meningsfuld og betydningsbærende totalinstallation, fordi der er en idébåren vision bag det hele. Tak for det.

Specta Gallery
Peder Skrams Gade 13, 1054 København
Isabel Berglund: Liquid Roots
Til 24/6 2023

Anmeldelsen har været bragt i Kunstavisen maj 2023.
... Se mereSe mindre

Knitart på højt niveau
Isabel Berglunds strikskulpturer er fantastiske! 
Garnets utrolige muligheder
Specta Gallery har overladt hele galleriet til den første soloudstilling af billedkunstneren Isabel Berglund. Den har titlen ”Liquid Roots” fordi den handler om det vilde hav og vores trang til at tøjle det. Således mødes du af skulpturer, der minder om tang, surf-sejl og strandgods. 

Floating Shirt in Seaweed hedder udstillingens centrale skulptur: 5 oprejste, sorte menneskelignende skulpturer, som enten er ved at rejse sig fra havet, eller ved at synke ned i det. At kunstneren kan skabe en så livagtig fornemmelse af krop og bevægelse med garn og tråd er enestående. Det er en meget betagende oplevelse, der venter dig her. 

Isabel Berglund fortalte, at hun udnytter forskellige garner, materialer og tråde og disses egenskaber. Således var der nogle steder en stoflighed i garnet som gjorde, at det nærmest kunne ”stå selv” og virkede stivet. Ingen tvivl om det: Materialekendskab og knowhow er en stor del af kunstnerens arbejde. Uden mange års uddannelse og arbejde med strik og tekstil ville hun ikke kunne skabe så flotte værker. 

Det røde vægværk 
Især et stort rødt vægværk, Double Coral, betog mig. Det er udformet som en art surf-sejl, hvor to hænder holder fast i tværstangen. Værket gløder og møder mig i første omgang som et nærmest abstrakt værk, bortset fra de mageløse hænder, og jeg nyder dets skønhed, før jeg overhovedet får sat mig ind i udstillingens kontekst, som jo er hav, civilisationens efterladenskaber og menneskets forhold til havets kraft.

Modsætninger og overgange
Det er karakteristisk for Isabel Berglunds værker, at de befinder sig et sted mellem det figurative og det mere frit flydende. De ligner noget, jeg ved hvad er, men så associerer hun videre, og jeg må med på rejsen, hvor betydninger forskydes og idéer transformeres. 
Hun arbejder med modsætninger og overgange mellem det genkendelige og abstrakte, f.eks. som i det imponerende værk ”Liquid Roots” hvor opadstræbende strukturer på en meget rørende måde drikker af ”vandet” nedefra. 
Værkerne går fra én tilstand til en anden i dialog med formen, farverne og teksturerne og refererer til materialets forskellige stadier. Man fornemmer hendes associerende og legende tilgang til værket i det færdige resultat. 
Men du ender ikke et tilfældigt sted, hvor det er ren form, farve og stoflighed. Du ender i en meningsfuld og betydningsbærende totalinstallation, fordi der er en idébåren vision bag det hele. Tak for det. 

Specta Gallery
Peder Skrams Gade 13, 1054 København 
Isabel Berglund: Liquid Roots 
Til 24/6 2023

Anmeldelsen har været bragt i Kunstavisen maj 2023.Image attachmentImage attachment+Image attachment

Kommenter på Facebook

Ekstraordinært!

👏👏👏😍

💙💙

🙏🤩

Henriette Rathcke Skals

Signe Von Der Lieth

View more comments

1 uge siden
coboboblog

JAPANSK KUNST
TABAIMO (født 1975 i Japan) udstiller på Gl. Strand og det er en af de bedste udstillinger jeg har set længe. Det er virkelighed og fantasi blandet sammen i en herlig iscenesættelse som kunstneren selv, sammen med chefkurator Anne Kielgast, har skabt.
Siden sit gennembrud for mere end 20 år siden har hun hentet inspiration i de traditionelle japanske trætryk, ukiyo-e og populærkulturens manga og anime.

Berlingske skrev i sin anmeldelse at hun ”i sine værker træder ind over de veldefinerede grænser og viser os sprækker ind til de øjeblikke, hvor det hele krakelerer.” Enig – for det hele krakelerer og virkeligheden er uhyggelig og tvetydig. Hendes videoværker rummer ubehag og gør et meget stort og vældig foruroligende indtryk.

Udstillingen NEST viser fem store totalinstallationer af videoværker og en række malerier og tegninger, der inviterer publikum med på en rejse mellem virkelighed og uvirkelige, næsten surrealistiske universer, enten i hjemmet eller i storbyens offentlige rum.

Værket public conVENience (2006) foregår på et offentligt toilet, og som beskuer kan vi vælge enten at være tilskuer eller deltage i de surrealistiske handlinger, der udspiller sig i det intime, men offentlige rum. Det var underligt at træde ind værket og tage voyeur-rollen, mens “folk” i videoen brugte toiletfaciliteterne til lidt af hvert.

I værket haunted house (2003) bliver publikum til en ”voyeur” til scener og handlinger, der fascinerer, men som også er potentielt overskridende og dybt private. Vi ser kun i glimt hvad der foregår i en række private hjem – og efterlades både spørgende og til tider opskræmte.

Jeg ved ikke rigtig om mit yndlingsværk er conVENience eller dolefullhouse. I sidstnævnte ser vi et dukkehus og nogle meget store, kløende hænder, der sætter ting ind i huset.
Det perfekte borgerhjem ødelægges hurtigt af en blæksprutte (japansk symbol) og nogle blodkar der hurtigt forkvakler husets fundament – kløen tager til!

Men jeg var nu også meget betaget af det rum, der illuderer at være Tabaimos arbejdsværelse. Her er surreelle malerier spredt rundt omkring – rigtig gode malerier, der vidner om at kunstneren også er et stort malerisk talent.

I det hele taget er det en forrygende, spændende og helt anderledes udstilling, der trods det umiskendeligt japanske tematiserer almenmenneskelige problemstillinger og gør det godt og grundigt uhyggeligt og mærkeligt, så man forlader stedet temmelig rystet.

Det mest uskyldige rum er sådan set det stedspecifikke værk ”flow-wer” hvor Tabaimo har tegnet blomster og planter direkte på væggene. Men også her lurer det morbide, fordi planterne vokser sammen med knogler og menneskelige organer.

Eminent udstilling som kan ses til 27/8 2023
DS = foto David Stjernholm
... Se mereSe mindre

JAPANSK KUNST 
TABAIMO (født 1975 i Japan) udstiller på Gl. Strand og det er en af de bedste udstillinger jeg har set længe. Det er virkelighed og fantasi blandet sammen i en herlig iscenesættelse som kunstneren selv,   sammen med chefkurator Anne Kielgast, har skabt. 
Siden sit gennembrud for mere end 20 år siden har hun hentet inspiration i de traditionelle japanske trætryk, ukiyo-e og populærkulturens manga og anime. 

Berlingske skrev i sin anmeldelse at hun ”i sine værker træder ind over de veldefinerede grænser og viser os sprækker ind til de øjeblikke, hvor det hele krakelerer.” Enig – for det hele krakelerer og virkeligheden er uhyggelig og tvetydig. Hendes videoværker rummer ubehag og gør et meget stort og vældig foruroligende indtryk. 
 
Udstillingen NEST viser fem store totalinstallationer af videoværker og en række malerier og tegninger, der inviterer publikum med på en rejse mellem virkelighed og uvirkelige, næsten surrealistiske universer, enten i hjemmet eller i storbyens offentlige rum. 

Værket public conVENience (2006) foregår på et offentligt toilet, og som beskuer kan vi vælge enten at være tilskuer eller deltage i de surrealistiske handlinger, der udspiller sig i det intime, men offentlige rum. Det var underligt at træde ind værket og tage voyeur-rollen, mens “folk” i videoen brugte toiletfaciliteterne til lidt af hvert. 

I værket haunted house (2003) bliver publikum til en ”voyeur” til scener og handlinger, der fascinerer, men som også er potentielt overskridende og dybt private. Vi ser kun i glimt hvad der foregår i en række private hjem – og efterlades både spørgende og til tider opskræmte. 

Jeg ved ikke rigtig om mit yndlingsværk er conVENience eller dolefullhouse. I sidstnævnte ser vi et dukkehus og nogle meget store, kløende hænder, der sætter ting ind i huset. 
Det perfekte borgerhjem ødelægges hurtigt af en blæksprutte (japansk symbol) og nogle blodkar der hurtigt forkvakler husets fundament – kløen tager til! 

Men jeg var nu også meget betaget af det rum, der illuderer at være Tabaimos arbejdsværelse. Her er surreelle malerier spredt rundt omkring – rigtig gode malerier, der vidner om at kunstneren også er et stort malerisk talent. 

I det hele taget er det en forrygende, spændende og helt anderledes udstilling, der trods det umiskendeligt japanske tematiserer almenmenneskelige problemstillinger og gør det godt og grundigt uhyggeligt og mærkeligt, så man forlader stedet temmelig rystet. 

Det mest uskyldige rum er sådan set det stedspecifikke værk ”flow-wer” hvor Tabaimo har tegnet blomster og planter direkte på væggene. Men også her lurer det morbide, fordi planterne vokser sammen med knogler og menneskelige organer. 

Eminent udstilling som kan ses til 27/8 2023
DS = foto David StjernholmImage attachmentImage attachment+Image attachment
2 uger siden
coboboblog

Mennesker og Natur
Den kendte vietnamesisk/danske kunstner Phuc Van Dang er for tiden i Roskilde, for, i samarbejde med den lokale kunstner, skulptør Michael Behrend Hansen, at vise udstillingen ”Mennesker og Natur – i Streg og Skulptur” og afholde en af sine afholdte workshops. (I dag på Musicon)
Udstillingen åbnede i går i det æstetiske lille Galleri 67.

Phuc Van Dang arbejder med identitet, tilhørsforhold og den menneskelige natur i en prægnant sort/hvid streg. Desuden har han udformet sin egen identitet, eksemplificeret i den såkaldte Phucisme, som handler om at være sin egen historie og finde sig selv og den personlige vision i livet.
Hans kunst understreger vigtigheden af at kende sin egen baggrund. Ved hjælp af storytelling sætter Phuc Van Dang mennesket i centrum, og reflekterer dermed over dets historie, sociale spørgsmål og de bevægelser, der former vores kultur i dag.

Roskildekunstneren Michael Behrend Hansen er også kendt for at sætte fokus på problematikker i samtiden og inspirere til refleksion over temaer som magt, flygtninge, parforhold, ensomhed og fællesskab. Han insisterer på humaniteten, kærligheden og solidariteten i sine bronze- og granitskulpturer.

Fælles for de to kunstnere er det sociale engagement, den dybe empati overfor alt levende, og optagetheden af menneskets vilkår i samspil med hinanden, naturen og den klode vi bebor.

Mennesker og Natur – i Streg og Skulptur
Galleri og Atelier 67, Algade 67, 4000 Roskilde
Udstillingen varer til 16/6 og kan ses i galleriets åbningstider.
... Se mereSe mindre

Mennesker og Natur 
Den kendte vietnamesisk/danske kunstner Phuc Van Dang er for tiden i Roskilde, for, i samarbejde med den lokale kunstner, skulptør Michael Behrend Hansen, at vise udstillingen ”Mennesker og Natur – i Streg og Skulptur” og afholde en af sine afholdte workshops. (I dag på Musicon)
Udstillingen åbnede i går i det æstetiske lille Galleri 67. 

Phuc Van Dang arbejder med identitet, tilhørsforhold og den menneskelige natur i en prægnant sort/hvid streg. Desuden har han udformet sin egen identitet, eksemplificeret i den såkaldte Phucisme, som handler om at være sin egen historie og finde sig selv og den personlige vision i livet. 
Hans kunst understreger vigtigheden af at kende sin egen baggrund. Ved hjælp af storytelling sætter Phuc Van Dang mennesket i centrum, og reflekterer dermed over dets historie, sociale spørgsmål og de bevægelser, der former vores kultur i dag.

Roskildekunstneren Michael Behrend Hansen er også kendt for at sætte fokus på problematikker i samtiden og inspirere til refleksion over temaer som magt, flygtninge, parforhold, ensomhed og fællesskab.  Han insisterer på humaniteten, kærligheden og solidariteten i sine bronze- og granitskulpturer. 

Fælles for de to kunstnere er det sociale engagement, den dybe empati overfor alt levende, og optagetheden af menneskets vilkår i samspil med hinanden, naturen og den klode vi bebor. 

Mennesker og Natur – i Streg og Skulptur
Galleri og Atelier 67, Algade 67, 4000 Roskilde
Udstillingen varer til 16/6 og kan ses i galleriets åbningstider.Image attachmentImage attachment+Image attachment

Kommenter på Facebook

Super udstilling, et besøg værd.🥰

Tusind tak for en forrygende dag, tak til jer begge 🙏 jeg kommer og kigger jeres fine udstilling 🙏

Held og lykke 🍀 med udstillingen 👍. Det ser smukt ud 👍 😘

😎👍🎈

2 uger siden
coboboblog

DEN MINDSTE STEN
Hvis du besøger kunstforeningen Gl. Strand kan du i Montanasalen se en skøn udstilling af billedkunstner Cathrine Raben Davidsen, hvor hun har skabt nye rammer for møder mellem mennesker i en sanselig installation, der griber tilbage til alkymiens symboler og lære.

Montanasalen, som er Gl. Strands særlige koncept- og møderum, kan lejes til møder etc. og idéen er, at en kunstner hvert år med et kunstnerisk blik forholder sig til møderum som situation og ramme.

En fire meter lang collage udfolder et mindmap over kunstnerens inspirationskilder på mødebordets overflade under en glasplade. Her er forskellige skrifter, naturfænomener og symboler fra alkymiens verden. Symbolerne går igen på væggene og vidner om kunstnerens interesse for alkymien og dens lære.

Keramiske krukker, som imiterer laboratoriske kolber, er placeret på varierende niveauer i rummet og refererer til alkymisternes eksperimenter med at blande forskellige elementer i håbet om at skabe guld – hvorfor de ofte blev set som magikere.

De lyse farver og en særlig mystik og stemning inviterer til refleksion over nye måder at anskue verden og dens mange mulige sammensætninger på.
Det er meget smukt og fint afstemt i rummet.

Til 31/12 2023
... Se mereSe mindre

DEN MINDSTE STEN
Hvis du besøger kunstforeningen Gl. Strand kan du i Montanasalen se en skøn udstilling af billedkunstner Cathrine Raben Davidsen, hvor hun har skabt nye rammer for møder mellem mennesker i en sanselig installation, der griber tilbage til alkymiens symboler og lære. 

Montanasalen, som er Gl. Strands særlige koncept- og møderum, kan lejes til møder etc. og idéen er, at en kunstner hvert år med et kunstnerisk blik forholder sig til møderum som situation og ramme. 

En fire meter lang collage udfolder et mindmap over kunstnerens inspirationskilder på mødebordets overflade under en glasplade. Her er forskellige skrifter, naturfænomener og symboler fra alkymiens verden. Symbolerne går igen på væggene og vidner om kunstnerens interesse for alkymien og dens lære.

Keramiske krukker, som imiterer laboratoriske kolber, er placeret på varierende niveauer i rummet og refererer til alkymisternes eksperimenter med at blande forskellige elementer i håbet om at skabe guld – hvorfor de ofte blev set som magikere. 

De lyse farver og en særlig mystik og stemning inviterer til refleksion over nye måder at anskue verden og dens mange mulige sammensætninger på. 
Det er meget smukt og fint afstemt i rummet. 

Til 31/12 2023Image attachmentImage attachment+Image attachment
2 uger siden
coboboblog

SUMMER GROUP SHOW
Gallerist Helle Borre har igen i år sammensat en farverig, ungdommelig og meget varieret sommerudstilling med Galleri KBH KUNST’s faste kunstnere og en række gæster.
Spændende at gå på opdagelse i og kunst i mange prisklasser. Her er et udpluk, som kan ses til 30/6:
... Se mereSe mindre

SUMMER GROUP SHOW 
Gallerist Helle Borre har igen i år sammensat en farverig, ungdommelig og meget varieret sommerudstilling med Galleri KBH KUNST’s faste kunstnere og en række gæster. 
Spændende at gå på opdagelse i og kunst i mange prisklasser. Her er et udpluk, som kan ses til 30/6:Image attachmentImage attachment+Image attachment

Kommenter på Facebook

🤗☀️🤗🙏 altid en fornøjelse 🌈

TAK for omvisningen, Connie🙏🏻🤩

3 uger siden
coboboblog

HVERDAGENS GENSTANDE
Den unge kunstner, Marie Rud Rosenzweig, som dimitterede i 2022 fra Det Fynske Kunstakademi, viser for tiden sin første institutionelle soloudstilling i kunstforeningen Gl. Strand.
Udstillingen handler om vores forhold til de hverdagsgenstande, som vi tilsyneladende skødesløst efterlader omkring os.

En afgørende inspiration for udstillingen er Philip K. Dicks skelsættende science fiction roman Do Androids Dream of Electric Sheep? fra 1968, hvor forfatteren introducerer begrebet kipple om kasserede ting i småformat, som trods deres status som ubrugelige, har en evne til at formere sig og fremstå nærmest levende, skriver Gl. Strand i udstillingsoplægget.

De genstande, vi omgiver os med, kan antage eget liv og personlighed ud over deres oprindelige funktion, og når vi ikke længere bruger dem, vidner de om levet liv. Udstillingen præsenterer en række nye malerier, en gulvinstallation og en serie fotoværker, der sammen former et totalværk over begrebet kipple (kasserede ting i småformat, som trods deres status som ubrugelige, nærmest formerer sig og lever deres eget liv).

Tænk på dit metrokort fra Paris, nøglen til din gamle cykel, en gammel koncertbillet, en opbrugt lighter… Det er reminiscenser fra det liv, du har levet.
Og som vi alle ved hober de sig nemt op. Formerer sig nærmest, i skåle, skuffer, bøtter og æsker.

”I et dokumentarisk fotoprojekt, skabt i samarbejde med fotograf Josefine Seifert, retter Rud Rosenzweig blikket mod et fænomen, de fleste kender: små-genstande som konstant er i transit eller endnu ikke har fundet en plads. De fotograferede skåle bliver til indirekte portrætter af kunstnerens bekendte, og giver os indblik i en almen, men også intim adfærd.”

Også i sine skønne malerier beskæftiger Marie Rud Rosenzweig sig med alle vores småting og genkendelige genstande fra hverdagen.

Rosenzweig er repræsenteret af Alice Folker Gallery

Udstillingen kan ses til 6/8

Torsdag 1/6 KL. 16:00 - 17:00:
Artist talk: Marie Rud Rosenzweig i samtale med freelance-kurator Tone Bonnén.
... Se mereSe mindre

HVERDAGENS GENSTANDE
Den unge kunstner, Marie Rud Rosenzweig, som dimitterede i 2022 fra Det Fynske Kunstakademi, viser for tiden sin første institutionelle soloudstilling i kunstforeningen Gl. Strand. 
Udstillingen handler om vores forhold til de hverdagsgenstande, som vi tilsyneladende skødesløst efterlader omkring os.

En afgørende inspiration for udstillingen er Philip K. Dicks skelsættende science fiction roman Do Androids Dream of Electric Sheep? fra 1968, hvor forfatteren introducerer begrebet kipple om kasserede ting i småformat, som trods deres status som ubrugelige, har en evne til at formere sig og fremstå nærmest levende, skriver Gl. Strand i udstillingsoplægget. 

De genstande, vi omgiver os med, kan antage eget liv og personlighed ud over deres oprindelige funktion, og når vi ikke længere bruger dem, vidner de om levet liv. Udstillingen præsenterer en række nye malerier, en gulvinstallation og en serie fotoværker, der sammen former et totalværk over begrebet kipple (kasserede ting i småformat, som trods deres status som ubrugelige, nærmest formerer sig og lever deres eget liv). 

Tænk på dit metrokort fra Paris, nøglen til din gamle cykel, en gammel koncertbillet, en opbrugt lighter… Det er reminiscenser fra det liv, du har levet. 
Og som vi alle ved hober de sig nemt op. Formerer sig nærmest, i skåle, skuffer, bøtter og æsker. 
 
”I et dokumentarisk fotoprojekt, skabt i samarbejde med fotograf Josefine Seifert, retter Rud Rosenzweig blikket mod et fænomen, de fleste kender: små-genstande som konstant er i transit eller endnu ikke har fundet en plads. De fotograferede skåle bliver til indirekte portrætter af kunstnerens bekendte, og giver os indblik i en almen, men også intim adfærd.”

Også i sine skønne malerier beskæftiger Marie Rud Rosenzweig sig med alle vores småting og genkendelige genstande fra hverdagen.  

Rosenzweig er repræsenteret af Alice Folker Gallery

Udstillingen kan ses til 6/8 

Torsdag 1/6 KL. 16:00 - 17:00:
Artist talk: Marie Rud Rosenzweig i samtale med freelance-kurator Tone Bonnén.Image attachmentImage attachment+Image attachment

Kommenter på Facebook

Ser spændende ud

Indlæs flere indlæg

The Custom Facebook Feed plugin

Kontakt

Passion for samtidskunst

På denne blog deler jeg min passion for kunsten via mine mange kunstoplevelser rundt omkring i hele landet. Vi har en stor talentmasse blandt kunstnere i Danmark – bloggen her præsenterer nogle af dem. Du kan følge med i hvad der sker på udstillinger i gallerier og på museer, se omtaler af messer og ferniseringer og du kan læse interviews med kunstnere, opleve studiovisits og se reportager fra kunstsamler-hjem.

Jeg vælger suverænt og uafhængigt hvad og hvem jeg vil skrive om, mit arbejde er ulønnet og bloggens synspunkter er kun jeg ansvarlig for.

Når jeg vælger at gå i dybden med en specifik kunstner i et interview eller en portræt-artikel får jeg et lille værk af vedkommende til min egen samling som tak for mit arbejde.

Alt hvad jeg skriver om er selvoplevet og bliver bedømt ud fra min subjektive opfattelse. Man behøver ikke være enig i mine vurderinger for at kunne bruge bloggen som inspirationskilde.