kunstblogger
kunstformidler
kurator

coboboblog

2 dage siden

Det kødelige … eller realitetens æstetik
Hvorfor er fed eller slap grimt?
Kunstneren Lea Sonne (1976) maler amorfe skikkelser eller dele af kvindekroppe i et fordrejet, surrealistisk univers. Kvinden mangler hoved eller ben, men har oftest mave, skød og bryster i behold, hvis altså legemsdelene overhovedet er synlige, og ikke mere fantaseres frem, når vi ser på malerierne. Kødelige er de, og arbejdet med huden er bare i orden rent teknisk.

Skønhedens og grimhedens dikotomi
Lea Sonne ved om nogen noget om skønhed. Hun har arbejdet som makeup artist på filmproduktioner, musikvideoer, reklamer osv. i 15 år Og har her oplevet, hvordan virkeligheden ser ud når den ”sætter sig i stolen” og hvordan den ser ud i retoucheret glamourudgave.
Og det blev hun træt af og helliger sig nu maleriet på fuld tid.

Kvinden
Det har været en intuitiv proces at nå det nuværende udtryk. Den grundlæggende idé er, hvor perfekt man skal være som kvinde. Hun sætter noget muteret, parteret, grimt eller frastødende ind i det pastelfarvede ”kvindelige” univers. At male fede kvinder (og fed må man jo ikke være i vores vestlige samfund) udfordrer det konventionelle og dyrker ækelhedens æstetik. Kvinderne er både tiltrækkende og ulækre, og bryder også normen om, at tykke kvinder ikke må byde sig til og slænge sig ”for åbent kamera”. Derfor synes Lea det er superfedt, at der er nye toner på vej, hvor unge kvinder på instagram viser sig frem, selv om de er meget tykke og forkerte i forhold til gængse idealer. Hun er træt af det normative kropstyranni.

Polariseringen i tiden
Noget, Lea også reagerer på, er at verden er så sort/hvid og at vi diskuterer i modsætninger og har så lidt øre for hinanden. Hun vil gerne arbejde med godt/skidt, grimt/smukt og prøve at bløde dikotomierne op; lige nu visuelt med kroppen i fokus, men hun har gang i et projekt med svampe, hvor hun vil dyrke forrådnelse som baggrund for sine amorfe former – fordi hun ser os som en del af samme økosystem. Vi er bare lavet af mug og bakterier alle sammen, så lad være at dyrke polariseringen og dine små fysiske fejl. Verden er større, vildere, bedre og det hele hænger sammen.

Black is black
Lea Sonne burger en bestemt farve, der hedder blackest black, som er den mest lysabsorberende sorte farve i verden. Det får den til at virke mat og giver et fantastisk modspil til de kødfarvede kvindekropsdele. I overført betydning tænker jeg, at Lea også er en kunstner, der tør erkende, føle og leve efter at mørket og det grimme findes, at det indimellem absorberer alt lys, men at det også giver et interessant modspil til den mere pastellede verden.

Følg Lea Sonne på www.Leasonneart.com og instagram: @lea.sonne.art
Foto: Michael Thomas
Artikel bragt i Kunstavisen oktober 2021 ... Se mereSe mindre

coboboblog is at Den Frie Udstilling.

4 dage siden

Dette års KUNSTNERNES EFTERÅRSUDSTILLING - KE21 - er en fest!
Materialerne, emnerne, udførelsen og udtrykket - det hele overbeviser om mange nye talenter og en open-minded jury med humor og blik for det utraditionelle.
Mange værker har, udover at overraske i feks materialevalg, også et budskab, et engagement, og det er skønt at se kunstnere, der er drevet af andet end æstetik.

Jeg ved ikke om det, at hele Danmarks nye kunstdarling Kim Richard Adler Mejdahl fra Kunstnerkolonien på Bornholm har været med i juryen, af en eller anden grund har haft særlig indflydelse på værkudvælgelsen, men jeg bilder mig ind at jeg kan se “ham” i mange værker.
Eller også har juryen samlet set været enige om det unge, friske og ikke-elitære valg; selv om mange af de antagne kunstnere ikke er helt unge.
Under alle omstændigheder er der meget at opleve på KE i år.
Da jeg var der i går fik jeg også Peter Lands samtaler med udvalgte kunstnere med.
Til 7/11 på Den Frie. ... Se mereSe mindre

coboboblog is in Roskilde, Denmark.

1 uge siden

Being sick for a week now it’s a pleasure when art arrives in your mailbox: This years graphic special edition (50 pieces) for members of GRAFIK:VEN. @grafik_ven
Made by Birgitte Thorlacius.
Cold needle etching. Working with endangered plant and insect species
Birgitte is a member of @fynsgrafiskevaerksted
#grafikven #birgittethorlacius #coldneedle #print #graphicart #graphics #coboboblog #artcollector
BECOME A MEMBER OF GRAFIK:VEN AND GET AN ORIGINAL SPECIAL EDITION GRAPHIC WORK EVERY YEAR. IT’s WORTH IT!! ... Se mereSe mindre

coboboblog is at Skjoldenæsholm.

2 uger siden

Today I went to the countryside of Skjoldenæsholm to interview LEA SONNE in her cosy house. She lives and works quite a long way from Copenhagen - she hopes to exhibit somewhere in the Capital soon. @lea.sonne.art #coboboblog #blog #interview #femalebody #leasonne #amorfe ... Se mereSe mindre

coboboblog is at Art Odense.

3 uger siden

ART ODENSE 2021
En kunstmesse i Odense, som det er værd at lægge vejen forbi.
Deltagende gallerier er kbh kunst, Oxholm, Korinth og fra Aarhus kunstnerne Peter Birk og Hans Krull.
Især Birk og Krulls univers er spændende og helstøbt.
Kan ses til kl. 17 i dag og kl. 11-17 i morgen.
Her er nogle af mine favoritter: ... Se mereSe mindre

coboboblog is at Vesterbrogade.

3 uger siden

FEMINISTISK SPROGKUNST
- første gang i Skandinavien for 90-årig!
Hun bruger sin krop som bogstaver, hun giftede sig i 1977 med sit mandlige alter-ego under en performance i Rom og sætter under sit mandlige pseudonym TOMASO BINGA fokus på de kønsproblematikker der er indenfor kunsten.
Hun udtaler: “Mit mandlige navn blotlægger det maskuline privilegie som også er dominerende indenfor kunsten. En anfægtelse af en overliggende social struktur”!

Hun hedder Bianca Pucciarelli Menna og blev født i Salerno i 1930. Hendes kunst har først fået rigtig opmærksomhed det sidste årti hvor hun bl.a. har lavet scenografi for Dior.
Og nu vises hun så i Danmark i BRIGADE galleri på Vesterbrogade 75, hvor serieværker viser sproglige eksperimenter som en belysning af hvordan vi læser verden og os selv.

Især værket ALFABETICO POETICO MONUMENTALE gør indtryk - her bruger hun sin egen krop til at forme bogstaver.
Under disse bogstavværker har BRIGADE hængt små krydderiskåle som eksempler.

I aftes åbnede udstillingen Poesia Muta med en Skypeperformance fra Rom med Tomaso Binga og en liveperformer i galleriet: Sophia Luna Portra.
Meningen var at Tomaso selv skulle have været der med et italiensk filmhold, men kunstnerens læge frarådede rejsen af helbredsmæssige årsager.
Hun brændte nu også fint igennem fra Rom med sin kraft.
Hatten af for denne for mig ukendte kunstner og hendes passionerede kamp for et opgør med det mandlige blik i og på kunsten og kvinden.

Kan ses fra i dag til 11/11. ... Se mereSe mindre

coboboblog is at Davis Gallery, Contemporary Art.

3 uger siden

Existence – eller måske rettere identitet i Davis Gallery
Kunstneren Jonna Pedersen viser i soloudstillingen Existence en række værker, der inviterer til at fundere over tilværelsen. Værker, som er fulde af refleksiv nostalgi, humor og livsglæde og ikke mindst farver.

I de collageagtige malerier leger Jonna Pedersen med vores opfattelse af fortiden og hvordan den påvirker nutiden og vores valg af roller – eller identitet. Fortiden genspejler sig i en ny modernitet, vi husker, selvom vi orienterer os i en nutidig virkelighed.

Der er ofte mange sko på spil i Jonnas værker; nutidens mennesker skal finde fodfæste og eksistere i en kompleks tid. Og vi skal vælge vores identitet – næsten som en rolle eller påklædning vi tager på. Malerierne præsenterer en påklædningsdukkes tøj – i form af f.eks. Elvis eller Freddy Mercury, en lille pige, en familiefar eller Madonna. Værsgo´ og vælg – eller tænk: Hvem er du? Hvilken tid lever du i? Hvilke rekvisitter har du erindringer om og et forhold til?
Fortiden genspejler sig i en ny modernitet, vi husker, selvom vi orienterer os i en nutidig virkelighed.

Der er mange detaljer og historier, referencer og farveeksplosioner på spil i DAVIS GALLERY lige nu og frem til 23/10. ... Se mereSe mindre

coboboblog

3 uger siden

Han maler det, som er – eller maler det, som det er…
Jens Alfred Raahauge - UNDER ELMENE
er en meget dejlig udstilling i Kunst86 som du kan se lige nu.
Kunstneren er født i 1990 og studerer på Malmø Kunstakademi.
På denne udstilling kommer vi helt tæt på livet 'Under Elmene', som er den gade i København hvor Jens Alfred Raahauge bor.
Vigtigt er det at pointere, at malerierne ikke er Coronamalerier, initieret af den periode hvor vi alle så på det, der var lige rundt om os i vores hjem. Hans kunstneriske projekt er et andet.

Hans interiørmalerier handler om de umiddelbare omgivelser - de ikke spektakulære rum, man mest befinder sig i, som er i kontrast til de steder, man forestiller sig man gerne vil være.
Han siger selv: Jeg forsøger at give et indtryk af tilstedeværelse ved at beskrive en stemning af kejtethed; skæve vinkler; stole og borde der står i vejen. Måden man typisk oplever verden på. Jeg har malet uarrangerede scener, hvor tingene rundt om mig ved et tilfælde har ligget i mønstre, der gjorde et indtryk på mig. I billederne forsøger jeg at omfatte de konkrete, men ligegyldige detaljer, man ellers kunne være fristet til at undlade, hvis man ville understrege blikfanget og give billedet mere lethed. Mine billeder er et forsøg på at forsone mig selv og beskueren med en rodet og skuffende virkelighed.

Dét er jeg vild med: En kunstner, hvis projekt er at male en rodet og skuffende virkelighed. Stærkt!!
Jeg oplever også en nøgtern melankoli i de fine oliemalerier, en konstatering af at livet er uglamourøst og til tider uden den store gejst. Tilværelsen ER bare nogen gange.

Det er supergodt – og kan ses til 30.oktober ... Se mereSe mindre