HOPING LONGING DREAMING Jeg har forresten 2 fede værker af Frances Goodman, som så absolut passer over sofaen i et hvert hjem. 😬 🙏🙏🙏 Tak..... 🙏 Ja der er mange som kan lære meget af Else og Gitte, hvis de ville ❤️ Igår besøgte jeg BREDGADE KUNSTHANDEL’s sommerudstilling, som åbnede i lørdags. En gruppeudstilling hvor gallerist Annegrethe Davis byder på mange aktualiteter i flere forskellige medier. Tusind tak for de flotte ord! Så glad for at du blev beriget af udstillingen og ikke mindst mine værker <3 Tusind tak for de fine ord❤️🌎 Top dollar! SVÆR KUNST... Stærkt og modigt skrevet!
Du vil gerne formidle og ikke komplicere og mystificere!
Tak! “For hvert frit menneske har der alle dage været flere ufri...” FLAG - objekt, ikon, symbol Kære flittige Connie
Skal da love for, at du er hurtig med anmelder-pennen. Fin reklame for udstillingen. Jeg vil godt lige tilføje, at Gudrun Hasles flag- tekstil- værker gør indtryk. Claus Carstensen er også - som altid - skarp i udtrykket med politiske statements, og - ja- Mikkel Carls konceptuelle gay- pride -kommenterende
flag med titlen “Flag of our Fathers” er lige i øjet. Jeg er vild med Dalsgaard 🇩🇰❤️ TALR - lige nu på Holstebro Kunstmuseum NYEKSPRESSIVT OG NYFIGURATIVT MALERI - til 31/12. BØRN MAN FÅR ONDT I MAVEN AF AT SE PÅ... Sjovt som man tolker forskelligt, jeg er selvfølgelig præget af at befinde mig i mit eget maleris verden. Men derudover mener jeg at vi lider af en grad af over domisticeret forkælethed i vores anskuelse af verden, børn må ikke noget i dag, voksne tør ikke noget i dag, pænhed og renhed , køleskabs konformitet, ingen krøller ,ingen ukrudt, bare livstilsmagasiner og parketgulv ,boligrentelånstilpasning ,ingen fejl ,ingen skæve næser.Resiliens er en nøgle parameter i mine figur skiltringer , uden friktion ,uden udfordringer, ingen overlevelse,ingen kamp,ingen forædling.. .Det smukke i overlevelsen..😀 Du har virkelig fanget undergangsstemningen i værkerne, og den nødvendige genopbygning, der MÅ ske efter civilisationens sammenbrud. Udgør kvinderne= de runde former et håb? De giver i hvert fald modspil også farvemæssigt til den patriarkalske verden, Lars visualiserer... Barske sager - tak for kigget, Connie. From today’s #studiovisit at FARANAK SOHI @faranak.sohi #interview #artblog #coboboblog #pearls #readymades #faranaksohi #contemporaryart #contemporaryartist #art #pearlart #odder #danishartist @ Odder METTE RISHØJ - udsmykning af facaden hos Spar Nord i #randers @metterishoej #randersambassadør #metterishøj #sparnord #coboboblog #facadeudsmykning #udsmykning @ Spar Nord Randers 2013 Behold:Become
Specta Gallery i Kbh viser alle galleriets faste kunstnere i en udstilling, der åbnede i lørdags. Til gengæld vælger de så at vise en solo med FRANCES GOODMAN fra Sydafrika på Chart Art Fair næste weekend, hvilket I godt kan glæde jer til! Denne “cold-blooded” feminist (hendes eget ord) er et virkelig interessant bekendtskab.
Den gruppeudstilling, du kan se i galleriet, er bestemt også værd at lægge vejen forbi og som altid byder Specta på anderledes, tankevækkende og provokerende kunst.
Dette galleri lefler ikke for publikums eventuelle behov for noget pænt at se på eller kunst, der gør én glad. Tværtimod vælges der ofte kunst, som diskuterer, påpeger ubalancer og uretfærdigheder eller som eksperimenterer med form og indhold.
Det er ikke et mainstream galleri men et vældig godt bud på et af Københavns mest interessante steder at besøge.
Når jeg besøger galleriet mødes jeg altid af venlige, informerende gallerister der har fingeren på pulsen og gerne fortæller engageret om kunsten. Til forskel fra visse andre af gallerierne i indre by hvor imødekommenheden er direkte proportional med min pengepung.
Her er et udvalg af den igangværende udstilling som kan ses til 14/9.
Hendes ønske er at værkerne supplerer hinanden i tematik og udtryk.
Især vil jeg fremhæve 3 af kunstnerne:
JONNA PEDERSEN - der arbejder med det oversete, de blinde pletter i vores bevidsthed og de kulturelle forandringer i det nære liv.
Hun har lavet collager som hun derefter overfører til et maleri på lærred. I værket tematiseres telefonen, som kommunikationsmiddel og tidsbillede. Og hun stiller spørgsmålet om vi i vore dage kommunikerer ordentligt med hinanden og får sagt de vigtige ting.
Awang Behartawan er en kunstner, jeg kender og tidligere har portrætteret her på bloggen. Udover sine kendte fraktalmalerier præsenterer han et meget spændende værk skabt af gaspatroner som han samler op på gaden. Han problematiserer unges misbrug af gassen og symboliserer i det monumentale værk hver enkelt ung, konkret på gaden og i livet, som har benyttet denne patron til at dulme sig.
PATRICIA BRØNDUM - ny uprøvet kunstner i galleriet - skaber meget smukke planeter i træ og akrylmaling. Hun ønsker fokus på klimaforandringer, ozonhuller og indlandsisens forsvinden og opfordrer til at passe bedre på vores smukke jord.
Gruppeudstillingen med ialt 8 kunstnere kan ses til 14/9.
CULTIVATING THE EMPTY FIELD
- en udstilling på HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM med MARTIN ERIK ANDERSEN.
OG en - for mig - delvist svær udstilling at afkode...
Museet skriver at Martin Erik Andersen undersøger forholdet mellem synet, kroppen og rummet, med referencer til både kunst- og kulturhistorie:
“Mere specifikt optager og bearbejder Martin Erik Andersen i sin udstilling aspekter af renæssancens videnskabelige perspektivkonstruktion, cinematografi og postminimalisme som forskellige, kulturelt bestemte synsmåder. Heroverfor stilles nomadisk centralasiatisk tæppetradition, samt billedforbuddet i både islam og jødedommen, som en anden type kunst- og rumopfattelse end den, der traditionelt har hersket i Vesten.”
I don’t get it... Udover at jeg er betaget af de baluchiske tæpper med bladsølv - de er meget æstetiske.
Martin Erik Andersen (f. 1964) er uddannet ved El Fonuun-Gamila-akademiet i Cairo (1988-89) og Det Kgl. Danske Kunstakademi i København (1985-92), hvor han også har fungeret som mangeårig professor og han er repræsenteret i betydningsfulde samlinger. Siden 2001 har han været medlem af kunstnersammenslutningen Den Frie Udstilling, og har bl.a. modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, Kai Nielsens mindelegat, Eckersberg Medaljen og Thorvaldsens Medalje – den højeste udmærkelse for en billedkunstner herhjemme.
En dygtig og anerkendt kunstner, der blot er svær for mig.
Den nye forplads ved museerne i Holstebro:
Holstebro Kunstmuseum har inviteret billedkunstneren Martin Erik Andersen til at skabe en omfattende udsmykning af forpladsen ved museerne i Holstebro. Den kunstneriske ornamentbelægning er udført i fire typer granitsten af varierende farve og stoflighed. De danner tilsammen et komplekst 12-stjernet mønster, der er inspireret af stiftmosaikkerne i Ibrahim Agha al-Mustahfizans mausoleum i Cairo.
Om pladsens visuelle udformning udtaler Martin Erik Andersen: ”Ornamentik og mønsterdannelse har historisk set haft en kulturelt overskridende karakter. De er med andre ord til stadighed blevet udvekslet på tværs af religiøse, magtpolitiske og økonomiske skel. Kulturhistorisk set er der ikke en skarp grænse mellem vestlig og østlig ornamentik. Al islamisk ornamentik bygger strukturelt set på euklidisk cirkelslagsgeometri, og har dermed haft et løbende dekorativt feedback til europæisk kultur”.
Tekst fra museet: “Martin Erik Andersen vil ikke fortælle historier i gængs forstand med sin kunst. Han vil i stedet skabe spring i materialer og i betydninger, der åbner op til ’mellemrum’, hvor verden er grundlæggende anderledes. ‘Mellemrummene’ er overladt til betragteren. På den måde bliver kunstværket ikke kun det konkrete, fysiske værk men også den vekselvirkning, der – både på det fysiske og det mentale plan – er mellem værk og betragter. Betragteren bliver en del af værket, og værket ændrer sig, når man bevæger sig rundt i forhold til det. Prøver man at forstå værkerne med den bevidsthed og det sprog, man bruger i dagligdagen, vil man opleve Martin Erik Andersens værker som mærkværdige og irrationelle. Men accepterer man kunstrummets anderledeshed og det sprog som hersker her, åbner der sig grænseløse muligheder og en helt ny poesi.”
Nå - man skal ikke kun se kunst man forstår, og altid mere af det samme! Man skal udvide sin horisont og prøve at forstå og ikke afvise det lidt svære eller sære.
Må dog sige at Holstebro Kunstmuseum og kunstneren selv KUNNE komme publikum i møde med en forståelig tekst i stedet for disse højakademiske formuleringer. Hvis de ønsker at vi fordyber os i den lidt mere svært tilgængelige kunst må de gerne gøre lidt for det; rent formidlingsmæssigt!
Til 8/9
DEA TRIER MØRCH - IND I VERDEN PÅ - HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM
Udstillingen retter et nyt, fokuseret blik på denne markante, engagerede og politiske kunstner, hvis enkle og nærværende skildringer prægede særligt 1970'ernes Danmark.
Da jeg forleden postede fotos fra udstillingen på min private Facebookside udløstes reaktioner af forskellig slags: Nogle ser Dea Trier Mørch som repræsentant for undertrykkende stalinistisk 70’er dobbeltmoral, andre ser hende som en sur moraliserende DKP’er med nul-tolerance overfor dem, der udfordrede dogmatikken på venstrefløjen. Og atter andre elsker hende!
Jeg ser i mindre grad ovennævnte negative ting og i højere grad hendes engagement i frigørelsen af de undertrykte - på verdensplan og herhjemme især som fortaler for kvinders rettigheder, selv om jeg bestemt også godt kan se den anden side.
Og så røres jeg stadig af hendes enkle, folkelige linoleumssnit af moderskab, fødsel og hverdagsliv.
Dea Trier Mørch begyndte som billedkunstner – som 16-årig blev hun optaget på Kunstakademiets malerskole – men fik sit folkelige gennembrud som forfatter med Vinterbørn. Desuden var hun medstifter af kunstnerkollektivet Røde Mor i 1969. De grafiske værker på udstillingen er udvalgt i kunstnerens efterladte arkiv og viser hendes engagement i både den nære og fjerne verden, tidens samfundspolitiske agenda og globale begivenheder.
BILLEDER AF LIVETS BEGYNDELSE
Med Vinterbørn (1976) og billederne af fødsler og fødende kvinder føjede Trier Mørch en helt ny dimension til en billedkultur, hvor dette almenmenneskelige vilkår har været forbløffende ufortalt. Hvor døden er et udbredt tema i billedkunsten, er livets begyndelse et motiv, som først får større kunstnerisk bevågenhed med feminismen. Dea Trier Mørchs værker er aldeles ikke berøringsangste, når det kommer til kroppen som menneskets udgangspunkt. Der er en respekt i hendes billeder fra fødegangen, hvor kvindernes perspektiv kommer i centrum for billederne. Samme værdighed rummer hendes grafiske arbejder i deres samtidsskildringer, hvor vægten ligger på det sociale og kollektive, og hvor dagliglivet bliver indgang til refleksioner over livet og døden.
Udstillingen er produceret af LOUISIANA Museum of Modern Art, Humlebæk i samarbejde med Holstebro Kunstmuseum.
Efterfølgende vises udstillingen på KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg, BRANDTS – Museum for Kunst & Visuel Kultur og Kunsthall Trondheim.
Herunder ses forskellige emnekredse belyst af værker fra udstillingen.
I Holstebro til 27/10.
Randers Kunstmuseum
10. august 2019 - 12. januar 2020
Udstillingen FLAG – objekt, ikon, symbol markerer 800-året for legenden om verdens ældste nationalflag, Dannebrog. Udstillingen sætter fokus på flaget i kunsten fra 1960 frem til i dag. Fra Sven Dalsgaards (DK, 1914-1999) Dannebrogsværker, der skabte skandale i Paris i 1967, til den kinesiske kunstner Ai Weiweis (CN, 1957) seneste politiske flagværker om tidens flygtningestrømme på tværs af nationale grænser. Hertil vises en lang række nye og nyere ”flagværker” af anerkendte kunstnere.
Jeg synes det er en flot og gennemført udstilling med et fokus der normalt ikke interesserer mig, men med nogle spørgsmål og problemstillinger, der får mig til at tænke mig om:
Hvad betyder flaget for vores nationale identitet i dag? Og hvordan anvendes flaget som markør på tværs af nationale landegrænser? Her udfordres flagets traditionelle, territoriale, miljø-, race- eller kønsmæssige afgrænsninger.
Udstillingen kan opleves både på kunstmuseet og i byens rum, hvor 12 flag af Hesselholdt & Mejlvang (DK, 1974, 1976) vajer i vinden på Jens Otto Kraghs Plads.
Herfra hvor vi står – 7 udstillinger om national identitet: Udstillingen på Randers Kunstmuseum er en del af det større udstillings- og samarbejdsprojekt ”Herfra hvor vi står – 7 udstillinger om national identitet”, som er initieret af Randers Kunstmuseum, og skabt i samarbejde med Skovgaard Museet, Holstebro Kunstmuseum, Glasmuseet Ebeltoft, Horsens Kunstmuseum, Skive Museum og Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, der alle har allieret sig med en bred vifte af danske og internationale kunstnere i bestræbelsen på at undersøge begrebet ”national identitet”. Resultatet er syv meget forskellige udstillinger, der undersøger hvordan vi kan forholde os til national identitet i dag.
Udstillingsprojektet strækker sig over i alt ni måneder på tværs af hele Region Midtjylland. Udstillingerne åbner som perler på en snor med Randers Kunstmuseum som den første.
Sammen med udstillingerne udkommer et fælles 65-siders magasin, som uddeles gratis på de syv kunstmuseer gennem den samlede udstillingsperiode. Magasinet indeholder debatterende oplæg, korte tekster om udstillingerne, interviews med deltagende kunstnere, digt og illustrationer.
Men altså: Vi starter i Randers med denne fine udstilling: 
For halvandet år siden stødte jeg første gang på LARS BANG i Ros Gallery i Roskilde hvor jeg bl.a. fandt hans “udvidede” malerier spændende - dér hvor han går ud over lærredet og fortsætter maleriet på påsatte træstykker el.lign.
Nu er kunstneren aktuel i soloudstillingen IN EXTENSO i RANDERS KUNSTFORENING hvor han viser en række malerier samt nye objekteksperimenter, bl.a. et bæltekøretøj der illuderer fantasien, som i uvejsomt terræn kan nå hidtil ubesøgte imaginære egne.
Lars Bang bor i Silkeborg og maler figurativt fortællende malerier i et stærkt farvesprog med rødder i graffitien og ofte ud fra social indignation eller engagement.
Udbygningerne af malerierne strækker formatet og fortsætter fortællingen og slipper den fri og ud i verden.
Og fortællinger er der masser af i Lars Bangs univers.
Ofte fra “mørke egne” - i dybe skove og trailermiljøer; hvor - som oftest en far - lever og arbejder med sine børn i et underligt, lidt scary gult lys.
En postapokalyptisk, dystopisk verden hvor man kæmper for at overleve blandt resterne af civilisationen.
For så vidt ligner det bagsiden af den amerikanske drøm - White Trash miljøer - som vi dog også efterhånden ser herhjemme. En under- og udskudsverden, et liv på kanten, håbløst på sin vis.
Det er stærke vidnesbyrd om undergang, liv på trods, børnenes udsathed; men også om vilje og kamp. Børnene er ikke uskyldsrene ofre men barske unger, der har set verdens ondskab og menneskenes dårskab. De er hårde i filten og har vrede øjne. Jeg får ondt i maven når jeg ser på disse børn og synker en gang når jeg ser trøstesløsheden i deres voksnes blik.
Verden og samfundsstrukturen har lidt skibbrud - her er resterne - og dem, der bygger op på ny.
Fordi de er nødt til det!
I 2016 udstillede Lars Bang på Randers Kunstmuseum - og nu kan man igen se hans helt særlige værker, som med deres detaljerigdom og stærke statements udfordrer os til at forholde os og virkelig SE hvad der foregår, samt give os tid til at tage det, vi ser, ind.
Til 31/8. 
At blive til i blikket på den, som ser…
Lige nu kan du se en rigtig god udstilling med to kunstnere, der begge tog en kandidatgrad i Keramisk Design fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2018, nemlig SIGNE FENSHOLT OG EMMA NILSSON.
De to kunstnere arbejder med at slippe kontrollen, lade materialet arbejde og se hvad der kommer ud af det. Kort fortalt, for når det så er sagt kan de helt åbenbart skabe gennemtænkte, velforarbejdede værker af høj kvalitet.
Udstillingen viser den kraft og rigdom, der er i keramiske materialer, den rå dynamik de besidder og den poesi, der kan opstå, når man som en koreograf instruerer deres bevægelser.
Emma Nilsson (som viste værker på Charlottenborgs Forårsudstilling i 2019) arbejder med metalnet, der beklædes med porcelænsler eller glasur og bliver brændt. Når det kommer ud af ovnen, er glasuren krakeleret omkring nettet, som har skabt sin egen form, og dette kommer der de flotteste skulpturer ud af, nogle ligner træstammer, andre karklude der er splattet sammen. Hun har styr på sine materialer og slipper derefter kontrollen i en eksperimenterende proces.
Signe Fensholt har lavet små sokler hvorpå amorfe, organiske former i porcelænsler udspiller sig. De lever også deres eget liv på soklen, glasuren har arbejdet i ovnen og nogle dele falder evt. af, og brænder sig fast på soklen. Det er glasuren, der binder sokkel og form ovenpå sammen. Skulpturerne hedder POSES – de står på gulvet og på podier og poserer og er vildt smukke og spændende af se på. Hun arbejder med tilblivelsen – at beskue og bliv til, som titlen lyder. Vi arbejder alle med at blive til i eksistentiel forstand og skulpturerne er en performance hvor de poser, stiller sig an, strækker sig ud og gør sig til, nogle små, nogle store, nogle meget strunke, andre lidt mere udsplattede. Små væsener!
Ved selv at slippe kontrollen og overlade en del af skabelsesprocessen til den kraft, der er i materialerne, giver Emma Nilsson og Signe Fensholt objekterne muligheden for delvist at skabe sig selv. Porcelænet som i mødet med ilden, transformeres og vidner om en voldsom forening af modsatrettede kræfter. Og glasuren, som udvikler en egen form i brændingen. Emmas ting er til den rå side, Signes er mere bløde og organiske.
Et fint supplement til hinanden. De sætter en ramme for at noget bliver til. I deres individuelle værker bliver materialernes fysiske processer sindbilleder på eksistentielle forhold - vores måde at tage form og at blive til. Det er en tilblivelsesproces som først slutter i blikket på den, som ser.
Jeg synes det er rigtig godt. En flot udstilling af to pivdygtige kunstnere.
Slutter 18. august 2019
Åbningstid: tirsdag – søndag 12- 19.30
Officinet
Bredgade 66
1260 København K.
