kunstblogger
kunstformidler
kurator

En blog om primært dansk samtidskunst
En blog med holdninger til kunst og kunstscenen i Danmark
En blog til dig, der ønsker at følge med
kunstformidler omtaler af gallerier cobobo conni boe boss

Indlæg fra min Facebook-blog

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
4 timer siden
coboboblog

TO SPÆNDENDE VÆRKSTEDER I ET FÆNGSEL…
Sidste weekend besøgte jeg designerspace’ s julemarked i det nedlagte Vridsløselille fængsel. Selve markedet var der ikke meget ved, men at se fængslet indefra (der hvor TV-serien HUSET er optaget) var interessant.
Og hvad der var endnu mere interessant var, at man ude i den store gård fandt en indgang til to af dansk kunsts rigtig dygtige kunstneres værksteder, nemlig JON PILKINGTON (Som jeg kender fra V1 Gallery hvor han tidligere var repræsenteret) og et, for mig ukendt, virkelig hypet kunstnerpar: PETTERSEN OG HEIN, som viser kunst steder som The Darling, Tableau, QB Gallery og 1stdibs. Pettersen og Hein arbejder i feltet design/kunst og laver nogle virkelig gode ting, bombastiske nogle gange, andre gange helt fint forarbejdet. De siger bla. at det ofte er funktionen, der afgør om en ting er design eller kunst.

Det var simpelthen så spændende at tale med Magnus Pettersen, som beredvilligt fortalte om deres gøremål og visioner, og det var opløftende at møde Pilkington og se nogle af hans nye ting.

M.a.o: Kunst væk fra alfarvej – i Albertslund, i fænglset – og det bedste er, at designerspace gentager markedet i den kommende weekend 9 og 10/12 kl. 11-18.
Som sagt: Gå ud i den store ”luftetursgård” så finder du disse værkstedsperler og en lille butik, hvor de også har værker af andre kunstnere, bl.a. Sune Christiansen, som normalt udstiller i Bricks Gallery i København.
... Se mereSe mindre

TO SPÆNDENDE VÆRKSTEDER I ET FÆNGSEL…
Sidste weekend besøgte jeg designerspace’ s julemarked i det nedlagte Vridsløselille fængsel. Selve markedet var der ikke meget ved, men at se fængslet indefra (der hvor TV-serien HUSET er optaget) var interessant.
Og hvad der var endnu mere interessant var, at man ude i den store gård fandt en indgang til to af dansk kunsts rigtig dygtige kunstneres værksteder, nemlig JON PILKINGTON (Som jeg kender fra V1 Gallery hvor han tidligere var repræsenteret) og et, for mig ukendt, virkelig hypet kunstnerpar: PETTERSEN OG HEIN, som viser kunst steder som The Darling, Tableau, QB Gallery og 1stdibs. Pettersen og Hein arbejder i feltet design/kunst og laver nogle virkelig gode ting, bombastiske nogle gange, andre gange helt fint forarbejdet. De siger bla. at det ofte er funktionen, der afgør om en ting er design eller kunst.

Det var simpelthen så spændende at tale med Magnus Pettersen, som beredvilligt fortalte om deres gøremål og visioner, og det var opløftende at møde Pilkington og se nogle af hans nye ting.

M.a.o: Kunst væk fra alfarvej – i Albertslund, i fænglset – og det bedste er, at designerspace gentager markedet i den kommende weekend 9 og 10/12 kl. 11-18. 
Som sagt: Gå ud i den store ”luftetursgård” så finder du disse værkstedsperler og en lille butik, hvor de også har værker af andre kunstnere, bl.a. Sune Christiansen, som normalt udstiller i Bricks Gallery i København.Image attachmentImage attachment+Image attachment
4 dage siden
coboboblog

Forleden besøgte jeg galleri kbh kunst for at se på både kunst og julegaveidéer. Gallerist Helle Borre har kunst fra 270 kr til 20.000. kr. så det er muligt at finde noget til alle - og derudover i det hele taget se Helles håndplukkede kunstudvalg her op til jul.
Det er en blandet udstilling med værker af en lang række kunstnere, her er nogle eksempler… og ellers hermed en opfordring til at besøge kbh kunst eller webshoppen.
Galleri KBH KUNST
... Se mereSe mindre

Forleden besøgte jeg galleri kbh kunst for at se på både kunst og julegaveidéer. Gallerist Helle Borre har kunst fra 270 kr til 20.000. kr. så det er muligt at finde noget til alle - og derudover i det hele taget se Helles håndplukkede kunstudvalg her op til jul. 
Det er en blandet udstilling med værker af en lang række kunstnere, her er nogle eksempler… og ellers hermed en opfordring til at besøge  kbh kunst eller webshoppen. 
Galleri KBH KUNSTImage attachmentImage attachment+Image attachment

3 CommentsKommenter på Facebook

Mathias Klok kik med 😊😊

Meget spændede og som du skriver: noget for en hver penge pung 👍👏👏

Tusind Tak for besøget kære Connie 🙌🙌😃

1 uge siden
coboboblog

KUNSTVINDUET i Havneholmen (overfor nr 80) viser til torsdag formiddag @jeppe_kruse - foto 2 viser mit yndlingsmaleri i serien på gulvet. Foto 4 viser Jeppes tekst.
Fra på søndag er der en ny kunstner (Anne Louise Knudsen) i vinduet - reception 3/12 kl 15-17 med gløgg og kager.
... Se mereSe mindre

KUNSTVINDUET i Havneholmen (overfor nr 80) viser til torsdag formiddag @jeppe_kruse - foto 2 viser mit yndlingsmaleri i serien på gulvet. Foto 4 viser Jeppes tekst. 
Fra på søndag er der en ny kunstner (Anne Louise Knudsen) i vinduet - reception 3/12 kl 15-17 med gløgg og kager.Image attachmentImage attachment+1Image attachment
1 uge siden
coboboblog

I går besøgte jeg den censurerede udstilling Roskilde Åben 23 som finder sted hvert år i Roskilde Kunstforening.
Udstillingen er meget forskellig fra år til år - afhængigt af censorer selvfølgelig, og også de indsendte værkers kvalitet.
Det er ikke den stærkeste Roskilde Åben jeg har set. Der er alt for mange værker med, så alle rum præsenterer tæt salonophængning med værker der ikke hele vejen rundt klæder hinanden.
(Det er ophængningsholdet og ikke censorer der hænger op, men har censorerne valgt for meget har ophængerne jo et problem).

At udstillingsholdet så har valgt at placere gulvskulpturer foran grimme radiatorer, uden mulighed for at se skulpturen hele vejen rundt er en brøler.

Når censorerne har ladet for meget komme med, falder kvaliteten; og det synes jeg udstillingen bærer præg af.
Der var en del værker jeg ikke synes hører hjemme på en censureret udstilling.
Her havde jeg foretrukket en strammere udvælgelse med luft mellem værkerne.
Lidt ærgerligt al den stund RÅ er et rigtig godt debutsted og gennem årene har været springbræt for mange gode kunstnere.
101 kunstnere havde indsendt, 53 fik i alt 103 værker med. Væsentlig flere end sidste år.
Der blev indleveret meget få skulpturer så lad dette være en opfordring til næste års RÅ.

Naturligvis er der gode ting på RÅ i år. Jeg vil herunder vise nogle af de emner jeg synes er gode.

Årets censorer er
Peter Land - billedkunstner
Michael Behrend Hansen - billedhugger
Lene Regius - keramiker
Palæfløjen - Roskilde Kunstforening
... Se mereSe mindre

I går besøgte jeg den censurerede udstilling Roskilde Åben 23 som finder sted hvert år i Roskilde Kunstforening. 
Udstillingen er meget forskellig fra år til år - afhængigt af censorer selvfølgelig, og også de indsendte værkers kvalitet. 
Det er ikke den stærkeste Roskilde Åben jeg har set. Der er alt for mange værker med, så alle rum præsenterer tæt salonophængning med værker der ikke hele vejen rundt klæder hinanden. 
(Det er ophængningsholdet og ikke censorer der hænger op, men har censorerne valgt for meget har ophængerne jo et problem). 

At udstillingsholdet så har valgt at placere gulvskulpturer foran grimme radiatorer, uden mulighed for at se skulpturen hele vejen rundt er en brøler. 

Når censorerne har ladet for meget komme med, falder kvaliteten; og det synes jeg udstillingen bærer præg af. 
Der var en del værker jeg ikke synes hører hjemme på en censureret udstilling. 
Her havde jeg foretrukket en strammere udvælgelse med luft mellem værkerne. 
Lidt ærgerligt al den stund RÅ er et rigtig godt debutsted og gennem årene har været springbræt for mange gode kunstnere. 
101 kunstnere havde indsendt, 53 fik i alt 103 værker med. Væsentlig flere end sidste år. 
Der blev indleveret meget få skulpturer så lad dette være en opfordring til næste års RÅ. 

Naturligvis er der gode ting på RÅ i år. Jeg vil herunder vise nogle af de emner jeg synes er gode. 

Årets censorer er
Peter Land - billedkunstner 
Michael Behrend Hansen - billedhugger 
Lene Regius - keramiker 
Palæfløjen - Roskilde KunstforeningImage attachmentImage attachment+Image attachment

3 CommentsKommenter på Facebook

Ja jeg er fuldstændig enig med dig ☺️👍🏼

Jeg har været med på mange censurerede. RÅ 3 gange. Fik et år, Avis prisen. Har aldrig følt det som et springbræt. Mere et klap på skulderen. Sender ikke ind til mange censurerede udstillinger mere. Fint med frivillige...Men, er det ikke også en pengemaskine. Ikke ved jeg?

Flere gode ting i din anmeldelse. Især Monica Kristensen falder jeg umiddelbart for (skønt jeg ikke kender hende)...

2 uger siden
coboboblog

Kunstsalonen gæster Charlottenlund.
I denne omgang er en stor rød villa ved Charlottenlund Skov rammen om Kunstsalonen hvor Anne Aarsland og Mette Helena Rasmussen viser godt 100 værker af 25 udvalgte nutidskunstnere fordelt på to etager.

Der er meget at se på, og de farveharmonerede blandede ophængninger gør sig supergodt. Det hele er rigtig flot kurateret og der er virkelig mange gode værker.
Som det fremgår er jeg specielt optaget af kunstnere som Adrian Cadan, Noa Lachim, Anna Walther og Marianne Thygesen.

Måske skulle du lade weekendturen gå til Kunstsalonen.

Lørdag og søndag 25+26/11
Kl 12-16.
Gyldenlundsvej 33B
2920 Charlottenlund
... Se mereSe mindre

Kunstsalonen gæster Charlottenlund. 
I denne omgang er en stor rød villa ved Charlottenlund Skov rammen om Kunstsalonen hvor Anne Aarsland og Mette Helena Rasmussen viser godt 100 værker af 25 udvalgte nutidskunstnere fordelt på to etager.

Der er meget at se på, og de farveharmonerede blandede ophængninger gør sig supergodt. Det hele er rigtig flot kurateret og der er virkelig mange gode værker. 
Som det fremgår er jeg specielt optaget af kunstnere som Adrian Cadan, Noa Lachim, Anna Walther og Marianne Thygesen. 

Måske skulle du lade weekendturen gå til Kunstsalonen. 

Lørdag og søndag 25+26/11 
Kl 12-16. 
Gyldenlundsvej 33B 
2920 CharlottenlundImage attachmentImage attachment+Image attachment

3 CommentsKommenter på Facebook

Spændende👍

For vildt - hold op mange spændede værker 👍👏👏👏 - og ja spændede ophængning / pladser til værkerne 👍👍

Spændende

2 uger siden
coboboblog

Det vi har
Tænker du nogensinde over alt det, du allerede har?
Det gør billedkunstneren BIRGIT BJERRE, og det er der kommet et alfabetiseret kortprosa-leksikon ud af, illustreret med hendes egne tegninger.
I mandags havde jeg en lang samtale med hende om bogen og årsagen til at den skulle skrives, og i dag, fredag 24/11, udkommer den, hvilket markeres i Thiemers Boghandel.
Det er en varm, vis og humoristisk bog, med fine pointer om liv og død. Se f.eks. hvad Birgit Bjerre skriver om bogstavet D - døden:

Død
Døden handler om tiden i tingene. Tiden i højden på min lillebror,
tiden i huden, tiden i maden i køleskabet. De fleste ting vil forsvinde,
langsomt eller pludseligt. Det er tingenes matematik.
Vi ved, at der findes ting, som ikke påvirkes ret meget af tiden.
Bjerge ændrer sig ikke ret meget. Det samme gælder sten. Derfor
virker de beroligende på os. Alt der bliver, længe efter vi er væk,
virker beroligende. (Se ‘hav’)

Jeg spurgte Birgit Bjerre hvorfor denne bog skulle skrives. For selv om hun tidligere har arbejdet tekstbaseret i forbindelse med sin kunst, er dette hendes første forlagsudgivelse. Hun fortalte at hun har observeret at der hos unge mennesker i 20- og 30-årsalderen er megen uro, usikkerhed og stræben efter at være rigtige, og derfor gjorde hun sig tanker om hvad der var vigtigt at sige til dem, sideløbende med at hun blev opfordret til at skrive bogen af lyrikeren Pia Juul.
De vigtige ting blev systematiseret ud fra alfabetet fordi denne struktur var egnet til de små sentenser.

Så hvad er det vigtige? Dybest set er det, at vi er ankommet. Livet er interessant og selv om det er hårdt og svært, behøver vi ikke gøre det kompliceret, for vi ER i det og vi er fælles om det. Mange vilkår er forskellige, men der er også rigtig mange ting vi har til fælles: Omsorgen for et barn, naturen, døden.
Vi mister kontakten med ”hovedstolen” i os selv, når vi er bekymrede over om vi placerer os rigtigt i verden og overfor hinanden, og vi mister kontakten med os selv når vi er angste for ikke at være gode nok, at være forkerte.
Når vi fødes og vokser er der bare nogle ting, der er – vi er ankommet, siger Birgit Bjerre. Det betyder ikke at vi ikke har ambitioner og fremdrift, men de ting, der er vigtige, er der, hele tiden. F.eks misundelse, søvn og gardiner, og selve det at være i live med alt hvad det indebærer.

Dette budskab krydres med flere humoristiske tekster, der påpeger absurditeter, vi kan grine af i fællesskab fordi de udtrykker almenmenneskelige erfaringer.
Læs f.eks. denne tekst om dynebetræk:

Dynebetræk
Dynebetræk er ondskab lavet af stof. De er bragt til Jorden af et
meget ondt væsen, engang for længe siden. Hvis nogen påstår, at de
ikke er lidt nervøse for at lægge dynebetræk på, er det løgn.
Vi ved det alle sammen. Et eller andet sted derude findes et
dynebetræk med kun tre hjørner. Og hver eneste gang man står
med et dynebetræk, bliver man i tvivl. Er det nu, jeg møder et
fejlkonstrueret dynebetræk? Er det nu, jeg må opgive? Er det nu,
jeg møder det, jeg har anet i årevis?
Jeg lader dynen dumpe ned på gulvet, kryber ind under betrækket,
oven på dynen, græder. Sådan ligger jeg, indtil de andre kommer
hjem. De åbner døren. De kalder på mig. Jeg ligger mellem dyne og
betræk, ordløs og fuldstændig sammenfiltret i vrede.

Vi talte også om at det moderne menneskes bekymring over at være forkert handler om, at der ligger det, Birgit kalder et ”Grid”, som vi alle prøver at lure af og følge.
At vokse op i et Grid med f.eks. jantelov får én til at følge det, indtil man forstår og gennemskuer det, så man kan frigøre sig fra mønstrene og blive mere fri. I kunstens verden er der også flere Grids som er umanérlig svære at navigere i og hvor følelsen af akavethed ligger lige for.
Hvis man er meget optaget af Grid´et får man alt for lidt ud af det hele, af sanseligheden og nysgerrigheden; først når man tør slippe det er man fri til at gå nye veje og være autentisk som menneske. Og det er det vi alle har brug for at huske: Vi er ankommet, meget af det, vi ønsker er her allerede, og jo mere fri af Grids vi bliver, jo friere bliver vi fremover.

Ironi
Ironi er syrligt. Blandede budskaber trækker en syrlig film over
bolcherne. Vi kan spidse munden, grine gennem næsen og undlade
at sige, hvad vi egentlig mener. Farligt lever det menneske, som tør
være oprigtigt begejstret, varm og glad.

Når en billedkunstner kaster sig over sproget som medie og debuterer som forfatter, er den kunstneriske proces meget anderledes end den er i arbejdet med billeder. Ord kan noget mere direkte, kan lege med logik og forståelse på en helt anden måde end billedkunsten, der ofte foreslår en tematik og ramme for modtagerens forståelse, idet det visuelle er mere åbent. Man får mulighed for at få noget sagt mere håndfast, og når man, som Birgit Bjerre, følte vigtigheden af at få sagt noget væsentligt til uroen i menneskene, lå sproget som en tilgængelig, farbar og direkte vej.
Samtidig er der også for hende den forskel, at forfatteren skriver med en vis fremdrift og næsten skriver sig selv frem, hvor billedmediet er mere intuitivt og sansende.

Jeg har læst Birgit Bjerres bog og nydt hendes illustrationer.
Her er et link til Saxo hvis du har fået lyst til at købe og læse bogen.
Jeg vil også anbefale den som julegave, det er en ærlig, sjov og vis opslagsbog om at være menneske, og om at vi allerede er ankommet.

www.saxo.com/dk/det-vi-har_bog_9788771519150

BOGLANCERING I DAG, FREDAG 24/11 KL 16-19
THIEMERS MAGASIN
TULLINSGADE 24, KØBENHAVN

Og i Aarhus den 30/11 kl. 16.30@
Godsbanen, vogn 1.
... Se mereSe mindre

Det vi har 
Tænker du nogensinde over alt det, du allerede har? 
Det gør billedkunstneren BIRGIT BJERRE, og det er der kommet et alfabetiseret kortprosa-leksikon ud af, illustreret med hendes egne tegninger. 
I mandags havde jeg en lang samtale med hende om bogen og årsagen til at den skulle skrives, og i dag, fredag 24/11, udkommer den, hvilket markeres i Thiemers Boghandel.
Det er en varm, vis og humoristisk bog, med fine pointer om liv og død. Se f.eks. hvad Birgit Bjerre skriver om bogstavet D - døden: 

Død
Døden handler om tiden i tingene. Tiden i højden på min lillebror,
tiden i huden, tiden i maden i køleskabet. De fleste ting vil forsvinde,
langsomt eller pludseligt. Det er tingenes matematik.
Vi ved, at der findes ting, som ikke påvirkes ret meget af tiden.
Bjerge ændrer sig ikke ret meget. Det samme gælder sten. Derfor
virker de beroligende på os. Alt der bliver, længe efter vi er væk,
virker beroligende. (Se ‘hav’)

Jeg spurgte Birgit Bjerre hvorfor denne bog skulle skrives. For selv om hun tidligere har arbejdet tekstbaseret i forbindelse med sin kunst, er dette hendes første forlagsudgivelse. Hun fortalte at hun har observeret at der hos unge mennesker i 20- og 30-årsalderen er megen uro, usikkerhed og stræben efter at være rigtige, og derfor gjorde hun sig tanker om hvad der var vigtigt at sige til dem, sideløbende med at hun blev opfordret til at skrive bogen af lyrikeren Pia Juul.
De vigtige ting blev systematiseret ud fra alfabetet fordi denne struktur var egnet til de små sentenser. 

Så hvad er det vigtige? Dybest set er det, at vi er ankommet. Livet er interessant og selv om det er hårdt og svært, behøver vi ikke gøre det kompliceret, for vi ER i det og vi er fælles om det. Mange vilkår er forskellige, men der er også rigtig mange ting vi har til fælles: Omsorgen for et barn, naturen, døden. 
Vi mister kontakten med ”hovedstolen” i os selv, når vi er bekymrede over om vi placerer os rigtigt i verden og overfor hinanden, og vi mister kontakten med os selv når vi er angste for ikke at være gode nok, at være forkerte. 
Når vi fødes og vokser er der bare nogle ting, der er – vi er ankommet, siger Birgit Bjerre. Det betyder ikke at vi ikke har ambitioner og fremdrift, men de ting, der er vigtige, er der, hele tiden. F.eks misundelse, søvn og gardiner, og selve det at være i live med alt hvad det indebærer. 

Dette budskab krydres med flere humoristiske tekster, der påpeger absurditeter, vi kan grine af i fællesskab fordi de udtrykker almenmenneskelige erfaringer.
Læs f.eks. denne tekst om dynebetræk: 
 
Dynebetræk
Dynebetræk er ondskab lavet af stof. De er bragt til Jorden af et
meget ondt væsen, engang for længe siden. Hvis nogen påstår, at de
ikke er lidt nervøse for at lægge dynebetræk på, er det løgn.
Vi ved det alle sammen. Et eller andet sted derude findes et
dynebetræk med kun tre hjørner. Og hver eneste gang man står
med et dynebetræk, bliver man i tvivl. Er det nu, jeg møder et
fejlkonstrueret dynebetræk? Er det nu, jeg må opgive? Er det nu,
jeg møder det, jeg har anet i årevis?
Jeg lader dynen dumpe ned på gulvet, kryber ind under betrækket,
oven på dynen, græder. Sådan ligger jeg, indtil de andre kommer
hjem. De åbner døren. De kalder på mig. Jeg ligger mellem dyne og
betræk, ordløs og fuldstændig sammenfiltret i vrede.

Vi talte også om at det moderne menneskes bekymring over at være forkert handler om, at der ligger det, Birgit kalder et ”Grid”, som vi alle prøver at lure af og følge. 
At vokse op i et Grid med f.eks. jantelov får én til at følge det, indtil man forstår og gennemskuer det, så man kan frigøre sig fra mønstrene og blive mere fri. I kunstens verden er der også flere Grids som er umanérlig svære at navigere i og hvor følelsen af akavethed ligger lige for. 
Hvis man er meget optaget af Grid´et får man alt for lidt ud af det hele, af sanseligheden og nysgerrigheden; først når man tør slippe det er man fri til at gå nye veje og være autentisk som menneske. Og det er det vi alle har brug for at huske: Vi er ankommet, meget af det, vi ønsker er her allerede, og jo mere fri af Grids vi bliver, jo friere bliver vi fremover.

Ironi
Ironi er syrligt. Blandede budskaber trækker en syrlig film over
bolcherne. Vi kan spidse munden, grine gennem næsen og undlade
at sige, hvad vi egentlig mener. Farligt lever det menneske, som tør
være oprigtigt begejstret, varm og glad.

Når en billedkunstner kaster sig over sproget som medie og debuterer som forfatter, er den kunstneriske proces meget anderledes end den er i arbejdet med billeder. Ord kan noget mere direkte, kan lege med logik og forståelse på en helt anden måde end billedkunsten, der ofte foreslår en tematik og ramme for modtagerens forståelse, idet det visuelle er mere åbent. Man får mulighed for at få noget sagt mere håndfast, og når man, som Birgit Bjerre, følte vigtigheden af at få sagt noget væsentligt til uroen i menneskene, lå sproget som en tilgængelig, farbar og direkte vej. 
Samtidig er der også for hende den forskel, at forfatteren skriver med en vis fremdrift og næsten skriver sig selv frem, hvor billedmediet er mere intuitivt og sansende. 

Jeg har læst Birgit Bjerres bog og nydt hendes illustrationer. 
Her er et link til Saxo hvis du har fået lyst til at købe og læse bogen. 
Jeg vil også anbefale den som julegave, det er en ærlig, sjov og vis opslagsbog om at være menneske, og om at vi allerede er ankommet. 

https://www.saxo.com/dk/det-vi-har_bog_9788771519150

BOGLANCERING I DAG, FREDAG 24/11 KL 16-19 
THIEMERS MAGASIN
TULLINSGADE 24, KØBENHAVN

Og i Aarhus den 30/11 kl. 16.30@
Godsbanen, vogn 1.Image attachmentImage attachment+4Image attachment

2 CommentsKommenter på Facebook

Hvor er det sejt💪🏻 og hun er fra vestjylland🤩

TAK C FOR GODE ORD OG iNDSiGT _ VEDERKVÆGENDE OG BEVÆGENDE ER DET _ JEG FiNDER MiG OGSÅ iNSPiRERET OG "OPLØFTET" _ MEHRTAK MEDSENDES _ GOD TUR RUNDT i "LANDSKABET" _ ARS LONGA _ ViTA _ _ _

2 uger siden
coboboblog

KE 23
Jeg tør næsten ikke mene noget om Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie i år, fordi jeg for lidt tid siden her på bloggen problematiserede juryens kønssammensætning (100 % kvinder).

Nå – jeg fik mange tæsk for dette synspunkt, og derfor kan det være svært at komme igen om KE, fordi jeg ikke orker flere hug.
Samtidig ville jeg naturligvis se KE som jeg plejer, og synes også at den bør komme til ”orde” her hos mig. Det kommer den hermed:
Jeg så KE23 i går, og synes der var overordentlig mange gode og spændende værker. Juryen har valgt relevant og øjenåbnende kunst; jeg stiftede bekendtskab med nye navne og gik opløftet derfra.

(Ps: Det var heller ikke at KE ikke kunne blive en flot udstilling, jeg problematiserede).

Hvad kunsten især kredser om og hvad den ikke nævner, kønsfordeling, årets tendenser etc. vil jeg undlade at udtale mig om her.

KE slutter på søndag den 26/11.
Her er nogle af de værker jeg synes var rigtig gode:
... Se mereSe mindre

KE 23 
Jeg tør næsten ikke mene noget om Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie i år, fordi jeg for lidt tid siden her på bloggen problematiserede juryens kønssammensætning (100 % kvinder).

Nå – jeg fik mange tæsk for dette synspunkt, og derfor kan det være svært at komme igen om KE, fordi jeg ikke orker flere hug. 
Samtidig ville jeg naturligvis se KE som jeg plejer, og synes også at den bør komme til ”orde” her hos mig. Det kommer den hermed: 
Jeg så KE23 i går, og synes der var overordentlig mange gode og spændende værker. Juryen har valgt relevant og øjenåbnende kunst; jeg stiftede bekendtskab med nye navne og gik opløftet derfra. 

(Ps: Det var heller ikke at KE ikke kunne blive en flot udstilling, jeg problematiserede). 

Hvad kunsten især kredser om og hvad den ikke nævner, kønsfordeling, årets tendenser etc. vil jeg undlade at udtale mig om her.

KE slutter på søndag den 26/11.
Her er nogle af de værker jeg synes var rigtig gode:Image attachmentImage attachment+Image attachment

5 CommentsKommenter på Facebook

Du har min opbakning /forståelse - og der er vel også enkelte herrer med på selve udstillingen...

Kære Connie Boe Boss. Jeg var een af dem, der var kritisk i ft. de hug, du gav censorernes køn, før vi havde set værkerne. Det jeg mente var, at jeg syntes, du var “lidt” tidligt ude med kritikken, da jeg mente, kritikken skulle falde på værkerne og ikke censorernes køn. Om censorernes køn så afspejler, de valgte kunstnere og værker, kan måske nu ses ud af de værker, du har fotograferet her? Det mener jeg da vil være interessant atvdiskutere? Dengang tænkte jeg, det var en ærgerlig kritik - når nu kvinderne endelig, er kommet på banen, efter mænd har været dominerende, i flere hundrede år og stadig er det.

Jeg brugte bl.a. kønsfordeling en på KE som tema i min åbningstale i Bjerringbro forleden dag. Her nævnte jeg, at jeg fandt et 32 år gammelt katalog frem fra samme udstilling. Her konkluderede jeg, at fem ud af seks censorer var mænd dengang. En sammentælling konkluderede, at 58% af kunstnerne var mænd og 38% var kvinder. 4% kunne ikke kønsbestemmelse ud fra navn. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal mene....????

Det der skurrer er jo når det pludselig er er problem at det “kun” er kvinder. Som om det er “det andet køn”. En formindskning. Og de temaer som måtte opleves som noget “kun” kvinder er optagede af devalueres når der peges på at en censur “kun” bestående af kvinder vælger netop udfra “det kvindelige blik” Hvornår har det det NOGENSINDE været et problem at mænd vælger udfra det mandlige blik (den nøgne kvindekrop fx) Det gør mig virkelig ked af det når nu der vitterligt er så mange dygtige kunstnere - som så også er kvinder, måske endda tilmed. Det triste er at statistisk set er det ikke de kvindelige kunstnere som der købes værker af. Den ulighed kan man ikke komme udenom. Deri den virkelige ulykke; kvinder ryger igennem censuren. Men de rykker ikke ind i museernes samlinger.

Håbløst med den KE. Tog mig 7 minutter at gå igennem lokalerne. Samtidskunst, ak ak, hvad er der blevet af rigtig kunst 🙄, suk...

View more comments

2 uger siden
coboboblog

Har du prøvet at blive ghostet?
At blive spøgelsesgjort – altså usynlig, ikkeeksisterende, er et begreb, der hører hjemme i de sociale mediers verden – og netop det, at det er et socialt, interpersonelt fænomen, lægger kunstneren Ida Retz Wessberg vægt på, idet en ghosting kan opleves lige så fysisk smertefuld som en lussing eller en persons afvisning.
Den kan også skabe vrede, frustration, usikkerhed og mindreværd.

Soloudstillingen GHOSTING af Ida Retz Wessberg i c4 Projects i Dybbølsgade, kredser om de oplevelser vi som mennesker får, når vi prøver at danne relationer med hinanden på digitale platforme – både privat og professionelt. Og når vi afvises eller slukkes for.
Ghostes man af nogen, er det fordi at man har forhåbninger – enten professionelt eller privat – om et job, en date, et venskab eller lignende og oplever at personen man er i kontakt med pludselig holder op med at svare, eller simpelthen blokerer for videre kommunikation.
Ghosting er et fænomen, som har vundet stort indpas i takt med udbredelsen af online kommunikation. Dette forandrer måden, hvorpå vi møder hinanden og danner relationer. I den digitale verden er der ikke de samme krav til vores opførsel og hensyntagen til hinanden, som i den fysiske.

I det lille lokale mødes du af smartphones, støbt i gennemsigtig isomalt-sukker, hvilket mimer skærmens blanke overflade. De hviler i anonymiserede gips-hænder, som alle er afstøbninger af kunstnerens venners og families hænder.
På skærmene kan man læse diverse chatudvekslinger, som illustrerer den ene parts forsøg på kontakt og den andens tavshed og neglect.
Også i et af Ida Retz Wessbergs karakteristiske bobleplastværker kan man læse en beskedudveksling, som gør ondt.

Det handler om fravær og smerte, afvisning og pludselige brud. Om at stå tilbage, være blevet ”slukket for”. Og det er en flot og vedkommende udstilling der på direkte vis anskueliggør følelsen af Ghosting og påpeger en problematisk omgangsform, hvor denne form for abrupte brud kan foregå ”uden regning” og hvor den afviste person står tilbage med måske mange spørgsmål og både fysiske og emotionelle reaktioner.
Måske går det moderne menneske rundt med mange små sorgreaktioner i krop og sjæl som følge af mislykket interaktion på SoMe.

Ghosting udstillingen er kurateret af Anne Munnecke og kan ses til 8 december hvor der vil være finissage kl. 17-20.

Lørdag d. 2. december kl. 14-17 vil der være en Workshop hvor Ida Retz Wessberg introducerer deltagerne til forskellige tegne- og skitseøvelser i udstillingens lokaler. Tilmelding nødvendig. @følgere
... Se mereSe mindre

Har du prøvet at blive ghostet? 
At blive spøgelsesgjort – altså usynlig, ikkeeksisterende, er et begreb, der hører hjemme i de sociale mediers verden – og netop det, at det er et socialt, interpersonelt fænomen, lægger kunstneren Ida Retz Wessberg vægt på, idet en ghosting kan opleves lige så fysisk smertefuld som en lussing eller en persons afvisning. 
Den kan også skabe vrede, frustration, usikkerhed og mindreværd. 

Soloudstillingen GHOSTING af Ida Retz Wessberg i c4 Projects i Dybbølsgade, kredser om de oplevelser vi som mennesker får, når vi prøver at danne relationer med hinanden på digitale platforme – både privat og professionelt. Og når vi afvises eller slukkes for. 
Ghostes man af nogen, er det fordi at man har forhåbninger – enten professionelt eller privat – om et job, en date, et venskab eller lignende og oplever at personen man er i kontakt med pludselig holder op med at svare, eller simpelthen blokerer for videre kommunikation. 
 Ghosting er et fænomen, som har vundet stort indpas i takt med udbredelsen af online kommunikation. Dette forandrer måden, hvorpå vi møder hinanden og danner relationer. I den digitale verden er der ikke de samme krav til vores opførsel og hensyntagen til hinanden, som i den fysiske.

I det lille lokale mødes du af smartphones, støbt i gennemsigtig isomalt-sukker, hvilket mimer skærmens blanke overflade. De hviler i anonymiserede gips-hænder, som alle er afstøbninger af kunstnerens venners og families hænder. 
På skærmene kan man læse diverse chatudvekslinger, som illustrerer den ene parts forsøg på kontakt og den andens tavshed og neglect. 
Også i et af Ida Retz Wessbergs karakteristiske bobleplastværker kan man læse en beskedudveksling, som gør ondt. 

Det handler om fravær og smerte, afvisning og pludselige brud. Om at stå tilbage, være blevet ”slukket for”. Og det er en flot og vedkommende udstilling der på direkte vis anskueliggør følelsen af Ghosting og påpeger en problematisk omgangsform, hvor denne form for abrupte brud kan foregå ”uden regning” og hvor den afviste person står tilbage med måske mange spørgsmål og både fysiske og emotionelle reaktioner. 
Måske går det moderne menneske rundt med mange små sorgreaktioner i krop og sjæl som følge af mislykket interaktion på SoMe. 

Ghosting udstillingen er kurateret af Anne Munnecke og kan ses til 8 december hvor der vil være finissage kl. 17-20.

Lørdag d. 2. december kl. 14-17 vil der være en Workshop hvor Ida Retz Wessberg introducerer deltagerne til forskellige tegne- og skitseøvelser i udstillingens lokaler. Tilmelding nødvendig. @følgereImage attachmentImage attachment+6Image attachment

5 CommentsKommenter på Facebook

At bruge de sociale medier, jeg er meget opmærksom på, hvad jeg har gang i, når jeg gør det, det er ikke "venner", nogle er gudskelov, men det er en måde, at tilkendegive, at man er i live, om det rammer nogen-, interesser nogen? ikke godt at vide, det vs, det udenfor i den virkelige verden, at det er hårdt arbejde, at løbe dem op, fastholde de levende mennesker, ingen har rigtig tid mere, ingen kommer bare forbi, alt skal planlægges uger frem.... så bliver GHOSTING en del af hverdagen. Gav det nogen mening?

Mange TAK for at dele Connie 🙌 Det betyder meget 🧡

"Det usynlige barn " Rigtig fint tema på jeres udstilling, tillykke med udstillingen

View more comments

Indlæs flere indlæg

The Custom Facebook Feed plugin

Kontakt

Passion for samtidskunst

På denne blog deler jeg min passion for kunsten via mine mange kunstoplevelser rundt omkring i hele landet. Vi har en stor talentmasse blandt kunstnere i Danmark – bloggen her præsenterer nogle af dem. Du kan følge med i hvad der sker på udstillinger i gallerier og på museer, se omtaler af messer og ferniseringer og du kan læse interviews med kunstnere, opleve studiovisits og se reportager fra kunstsamler-hjem.

Jeg vælger suverænt og uafhængigt hvad og hvem jeg vil skrive om, mit arbejde er ulønnet og bloggens synspunkter er kun jeg ansvarlig for.

Når jeg vælger at gå i dybden med en specifik kunstner i et interview eller en portræt-artikel får jeg et lille værk af vedkommende til min egen samling som tak for mit arbejde.

Alt hvad jeg skriver om er selvoplevet og bliver bedømt ud fra min subjektive opfattelse. Man behøver ikke være enig i mine vurderinger for at kunne bruge bloggen som inspirationskilde.