XMAS ‘19 - THE BIG ANNUAL WINTER GROUP SHOW i Galleri Christoffer Egelund er noget jeg glæder mig til hvert år. Tak for de fine ord. Glædelig Jul og Godt Nytår! 1000-tak for den utrolig flotte anmeldelse Connie Boe Boss - altid en fornøjelse når du kigger forbi 🙏🏼😊 Hold da op, der er meget godt! Super kvali 🌟🌟🌟 Tak for fine ord Connie🙏 OBS! Efter at nedenstående anmeldelse blev postet har jeg fået at vide fra galleriet at meningen med denne fernisering var at den skulle være lille, intim og low-key, fordi folk er lidt fortravlede i december. Det vidste jeg ikke, da det ikke stod i indbydelsen. Jeg skal derfor for god ordens skyld meddele, at min anmeldelse måske så havde været anderledes; havde jeg vidst dette da jeg kom. I The Annual Christmas Show ‘19 i galleri Oxholm er der knald på! Stærke farver og figuration smækker dig i møde når du træder ind ad døren - herligt, ingen minimalisme her. -Den gode nyhed er at du har god tid – udstillingen varer til 26. januar 2020. Især naturbillederne 💓 Den er så god Ser og lyder spændende! Shelly Markey, my professor sent this to me about Anders. Thought you might enjoy it as well. 😊 BREDGADE KUNSTHANDEL åbnede i lørdags den årlige VINTERUDSTILLING. Tak for de meget flotte ord, Connie! Sikke en samling af skønne malerier m.m. 👍 <3<3 Tak søde Connie Boe Boss :* Ser godt ud KBH EXIT 19 er Galleri kbh kunsts sidste gruppeudstilling i år, hvor galleriets fasttilknyttede kunstnere bidrager med ét eller flere værker. Dertil kommer helt nye kunstnere. COPENHAGEN OUTSIDER ART GALLERY Jeg forelskede mig i aftes. Hovedkuls. I en for mig ukendt engelsk kunstner, 37 årige ANNA ILSLEY på TOM CHRISTOFFERSENS udstilling STATUS. ONE SIZE FITS ALL From yesterday’s #studiovisit at @fugleburet.art 🦅#contemporaryart #fugleburet #coboboblog #contemporarypainting #artistsstudio #interview #artstudio #blogger #artblogger @ Indre By
Hvorfor nu det? Fordi det i særklasse er en af Københavns bedste vinterudstillinger. Ikke kun fordi der på åbningsdagen serveres hjemmelavet gløgg, som gallerist Christoffer Egelund selv koger; men mest fordi sammensætningen af kvalitetskunst er så overskudsagtig, fræk og hvert år fornyet.
Egelund viser galleriets faste kunstnere men også altid nogle nye spændende og ophængningen er i sig selv en fornøjelse. Æstetikken er så selvfølgelig i dette galleri hvor der så også bare samtidig er så rart at være.
I vinduet ud mod Bredgade mødes du af mesteren Trondur Paturssons glødende blå/sorte maleri - elegant og evigt i sit udtryk. Så er tonen slået an.
Faranak Sohi viser overbevisende perleværker, La Glace kagedåse bla., så sirligt og dansk - så hjemmevant og dermed rørende i dette enormt tidskrævende stykke kunst.
Jonas Pihl mestrer det syrede, detaljerede og fortællende magiske univers så godt at man kan fortabe sig i bare hans værker.
René Holm har et skønt, blåt og meget foruroligende maleri med, som giver kant og alvor i udstillingen - hvad Jes Brinchs marmorværker i sandhed også gør.
I den lidt mere farvestrålende og dekorative ende er Mette Rishøjs nye små væghængte falbelader udi temaet Tivoli, som hun flot har forfulgt de sidste år, og også Mads Rafte Hein viser stærke, fabulistiske malerier, der udover at være så vildt smukke også har underlige sammenstillinger af objekter og ting at tænke over. En forunderlig underlighed.
De oxiderede fugleværker af Eva Louise Buus er drønflotte, markante og sårbare på samme tid.
Nævnes skal også Lars Sarto Hempler - hans papirværker med olie er rigtig gode; ligesom den sort/hvide fotovæg med Gregers Heerings naturfotografier højner udstillingen.
Jeg kunne blive ved - Eva Helene Pade og Anders Moseholm er også en fornøjelse at gense i galleriet, for blot at nævne to af dem, der ikke specfikt er nævnt.
Bravo Christoffer Egelund! Super udstilling!
Til 19/1 2020
Kunsten var god nok men jeg har sjældent været til så kedelig og uinspirerende en fernisering som i fredags hos SABSAY.
Nu er det jo ikke ferniseringer jeg anmelder, så udstillingen BODY, som åbnede med 5 deltagende kunstnere, skal selvfølgelig omtales, fordi der var gode ting iblandt, som jeg traskede rundt og så i et næsten tomt lokale med en åben dør ud til en mørk baggård og lukkestemning all over næsten en time før fernis var berammet til at slutte.
Faktisk vil jeg mene at et galleri godt må strenge sig lidt an sådan en mørk decemberaften, hvor publikum trodser vejr og vind for at komme og se kunsten. Det fandt SABSAY åbenbart ikke nødvendigt.
Men der var især to kunstnere jeg synes I skal møde, fordi de var rigtig gode!
NIKITA SHALENNY (1982) fra Ukraine, som viste sin serie “The most delicious American Mushrooms” - en række fine akvareller til kun 6-8.000 kr inkl. ramme. Om et champignonfolk der imaginært lever i Rusland og ikke vil opsluges af vestlig ideologi.
Og så viste han akvareller af BEVÆGELSE som var vildt flotte. Et sandt studie i hvor lidt der skal til for at vise alt. Og hvor lidt der skal til for at fange et menneskes bevægelse. Han er en virkelig interessant kunstner!
KINDER ALBUM (1982) også fra Ukraine, viste feministisk akvarel med kant, som undersøger kvindelig identitet og seksualitet med en cartoonish, humoristisk streg.
Også danske KAARE GOLLES (1985) skulpturer var interessante.
Selve gallerioplevelsen opvejedes af mødet med de to for mig ukendte ukrainske kunstnere.
Herligt at udvide horisonten og se værker, der rykker, fra en del af verden, jeg sjældent ser kunst fra i de københavnske gallerier.
Til 1/2 2020.
Gallerist Kim Jørgensen er god til det med figurative malere der excellerer i stærke farver og ydermere er han den eneste københavnske gallerist der er så heldig at repræsentere skønne Alan Waring som igen og igen forbløffer med sine spektakulære keramiske værker.
Værker der forarger og forundrer og får os til at trække på smilebåndet.
Også Hans Henrik Fischer’s oliemalerier i hyperrealistisk, cartoonish og weird stil er en fornøjelse at se; ja - det er de sådan set alle - denne håndfuld af galleriets faste kunstnere og en enkelt ny: Isabelle Scheltjens, som arbejder i håndlavet mosaik.
Og så forbavser Nicolas Martins oliemalerier hver gang live - de er simpelthen så gennemarbejdede og han mestrer virkelig lysets indfald i et maleri.
En glad, powerfuld og farverig udstilling.
Udstillingen kan ses til 4/1 2020
-Den bedste nyhed er at det er en fantastisk udstilling – en af årets Must See!
-Det er BEAT af Anders Moseholm på Kastrupgårdsamlingen.
Særudstillingen præsenterer en lang række helt nye malerier fra kunstnerens hånd, og tilsammen udgør de et monumentalt vidnesbyrd om Anders Moseholms format – i dette år hvor han har rundet de 60.
Ikke mindst fordi det er en yderst gennemtænkt og nøje orkestreret oplevelse at gå fra rum til rum idet udstillingen er bygget op i tre kapitler med hver deres overskrift.
Først er vi INDENFOR: Med vægge fra Anders Moseholms atelier, skitser og portrætter af venner og familie i en stor mosaik på gulvet. Mange skønne detaljer at studere nærmere.
I det næste rum – VEJEN IMELLEM – har musikeren og komponisten Benjamin Koppel skabt lydsiden. Det er mit yndlingsrum og jeg kunne slet ikke blive færdig med det – dels pga. den dejlige, jazzede lydside, dels fordi udstillingens bedste malerier hænger her. De skildrer Moseholms møde med naturen og hans løbeture i den, herhjemme og i udlandet. De er vanvittig smukke, disse store naturmalerier.
Til sidst træder vi ind i det sidste lokale, UDENFOR, hvor værker af forskellige bymiljøer set fra forskellige vinkler vises. Her behandler Moseholm virtuost de steder han har boet i kæmpemalerier med et mylder af detaljer.
“Der er noget umiddelbart, genkendeligt ved Anders Moseholms malerier af det urbane og naturens landskaber. Han bygger sine billeder op i fragmentariske kompositioner, som ved første øjekast til forveksling ligner noget fra virkeligheden. Men de er konstruerede, de er fortolkninger af kunstnerens personlige blik på verden. Det være sig fysisk såvel som mentalt.” skriver Kastrupgårdsamlingen i pressemeddelelsen. ”Det er billeder af stemninger, bevægelser og mønstre, der interesserer ham.”
Titlen BEAT refererer til puls, hjerteslag, rytme og gentagelse. En gentagelse, der kendetegner Moseholms værk. Den refererer altså ikke til musikgenren Beat, hvad jeg troede, inden jeg besøgte udstillingen og fik sat mig ind i tingene…
Hold nu op det er godt! Jeg var fanget fra først til sidst. Som vanlig fan af Anders Moseholm blev jeg (igen) ikke skuffet. Han er en af vores bedste!
Det er den største soloudstilling med Anders Moseholm siden 2009 på et dansk kunstmuseum, og den er skabt specifikt til Kastrupgårdsamlingen i samarbejde med kunstneren.
Til 26. januar 2020
Gallerist Annegrethe Davis har sammensat en håndfuld af galleriets kunstnere i et interessant mix.
Jeg blev overvældet af de glødende, varme, smukke nuancer i det første rum man træder ind i. Her pryder maleren SIMON BANG’s værker væggene og LENE BØDKER’s utrolig flotte og meget arbejdskrævende glasskulpturer overbeviser om hendes store talent, både den skulptur der har grankogleafstøbninger, og den trio der hedder “He, She & Expansion”.
Bangs malerier er fra barndomsbyen Fensmark og igen forundres jeg over hans evne til at få et maleri til at gløde og ulme. Det er SÅ godt og hensætter mig i erindring og genkendelse af noget kendt, selv om jeg aldrig konkret har været i byen.
I det næste rum hænger oliemaleren DANIEL GOLDENBERG’s hyperrealistiske Københavnsbilleder med efterårs- og vinterstemninger, og midt i rummet ses BEATE ANDERSEN’s stentøj.
Der er et par rigtig gode malerier af HUSSEIN TAI; fine værker af Annelise Kalbak & Anna Lindgren og så er der en af galleriets unge kunstnere: Bardur Dal Christiansen! Nogle helt nye, meget sarte, skønne og veludførte portrætter kaldet TWILIGHT I-III. Disse 3 malerier er sammen med kunsten i rum 1 mine favoritter på denne udstilling.
Vinterudstillingen kan opleves frem til 21/12.
Det er en flowudstilling, hvor man kan få det købte værk med med det samme hvis dette ønskes.
Vanen tro er der knald på farve og figuration hos gallerist Helle Borre. Hun er én af de få københavnske gallerister der ikke er bange for noget og gerne tager unge, uprøvede talenter ind, hvis hun kan lide det de laver.
Exit 19 er en blandet landhandel - masser af fede ting at kigge på; billige og dyrere værker imellem hinanden.
Ind imellem er der noget, der virkelig fanger mit øje, bla. nordjyske Thomas Plauborgs syrede malerier og
Nana Andersens uimodståelige rå keramik, samt Morten Hemmingsen Sørups humoristiske spankingværk. Også “husalteret” med Kitt Buchs mindre akvareller under et stort oliemaleri gør sig godt.
Og så er der en af mine yndlingsknægte fra dette galleri: Simon Buch Petersens frække, mørke værker.
Egentlig har jeg ikke nævnt alt det, jeg kan lide - og det skal man heller ikke - dette er blot nogle af de julegodter kbh kunst byder på indtil den 21/12. Tag selv på kunstkig og find dine favoritter!
Helle Borre holder også åbent imorgen kl 12-16.
er nået til udstilling nr. +7, som er med italienske Davide Cicolani.
Man kan roligt sige at han er en ægte outsider, idet han bor helt ude på landet uden telefon og uden internet. Så når Cicolani skal i kontakt med omverdenen skal han cykle til den nærmeste landsby og låne en computer eller telefon der.
Han blev født I San Felice Circeo, 98 km fra Rom. Efter han som 6-årig blev ramt af et lyn, fik Cicolani en alvorlig nyresygdom der tvang ham til at tilbringe meget af sin barndom på hospitalet. Det var her han begyndte at tegne.
Davide Cicolanis kunst betegnes som rå, outsider og oprørsk. Davide selv er alt dette på én gang og hans kunst er en ode til verdens skønhed, og fremstår positiv, men dog altid med en indbygget tvetydighed, skriver galleriet.
Davide foretrækker at male på bykort, metrokort og andre sammenklappelige overflader og foldningen spiller en vigtig rolle da den skaber refleksioner af lys. Alle hans ansigter bliver altid malet med blæk, og han ynder at bruge bivoks som sidste lag på sine værker, så de får et let skinnende udtryk. Ofte kan der være et værk på både den ene og den anden side.
Og nu inviterer galleriet indenfor til et møde med Davide Cicolanis beskrivelse af de usynlige forbindelser der eksisterer mellem mennesker i de lidt tegneserieagtige dejlige værker.
Til 31/12
Væggene i galleriet er tæt behængt i en interessant salonophængning af nyt og gammelt og mine øjne fandt hurtigt forskellige steder den samme kunstner - uden at vide hvem hun var.
Anna Ilsley har faktisk udstillet i galleriet dette efterår, sammen med Dan Schein, som havde valgt hende som “makker”, men den udstilling nåede jeg ikke at se. Så for mig er hun ny.
Og jeg er vild med hendes farver, de feministiske vinkler i malerierne, det af og til kødelige begær og den mystiske, tvetydige historie i maleriet med hunden.
Noget er på færde i hendes maleri: En farlighed, dristighed, fuldmoden kvindelighed parret med en underliggende dekadent, ubehagelig tone. Noget tiltrækkende og foruroligende.
Anna Ilsley har min stemme fremover, og jeg må se mere!
Derudover er galleriet som nævnt et overflødighedshorn af lækkerier. Mie Mørkebergs smukke krukker, Claus Carstensen, Allan Otte, Knud Odde, Anna Sørensen keramik, Julie Nord, Gudrun Hasle, Kathrine Ærtebjerg og mange flere.
STATUS kan ses til 31/12
Frem til 20/12 hænger der et væld af skønne værker på Nansengadegalleriet Format Artspace’s årligt tilbagevendende juleudstilling. Denne gang er lobbyen på Ibsens Hotel - også i Nansensgade - inddraget.
Alle værker koster 1400 kr (elsk. rammepris) og der er meget godt imellem.
Det er en varieret gruppeudstilling i galleriet, der primært sælger papirværker og som altid er en fornøjelse at besøge, fordi galleriet formår at vise nogle af vore bedste kunstnere til overkommelige priser.
Det kan jeg rigtig godt lide.
Så hvadenten du er på gavekøb eller blot ønsker at se god kunst anbefaler jeg at lægge vejen forbi.
Her er nogle smagsprøver fra udstillingen:
