TI KUNSTNERE FORTOLKER LANDSBYEN BALDERSBRØNDE i udstillingen “Baldersbrønde revisited” i Roskilde Kunstforenings gule Palæfløj. PÅ BESØG I ET SAMLERHJEM V Skønt hjem, bliver i godt humør. tak for oplevelsen. Skønt! Sådan en samling vil jeg også have 😀😍 Skønt at se nogen med mange billeder på væggene👍👍 Dejligt at se dit hjem og din passion 😊 Mega spændende! Så fint Fantastisk samling 😃❤ Fantastisk samling 👍🙏 Så fin en passion 😍 Hende kender jeg 😍 Meget inspirerende hjem Fedt! Wau! Dejlige mennesker 😀 ROSE EKEN Makeup-tools at @charlottefoghgallery @roseeken #ceramics #ceramicart #ceramic #makeup #chanel #roseeken #charlottefoghgallery #coboboblog #aarhusart SART OG POETISK Tusind tak for de store ord! Det varmer. Så flot. Tusind tak @coboboblog, og tak for besøg og inspirerende snak Her er jeg til fernisering på Jacob Juhls udstilling “Tilblivelsen” i Galleri Grundstof i Århus. NATTENS GLETCHER EN VESTJYSK PERLE Det er et skønt sted 👍🏻 Hvis du er i Jylland vil jeg anbefale Carl Henning Pedersen og Else Alfelt museum i Herning. Der har vi i øjeblikket forlænget udstillingen “ Eventyrlig Dialog” mellem Carl Henning Pedersen og Prins Henrik, den er fantastisk🙏🏻😃 Ser mega godt ud 👍 Grethe Mariann Maurseth det her sted må vi huske 💛☀ MADE FOR EACH OTHER Du kan lige nå at se KUNSTNERNES Krestine Maria Harboe Lorentzen & Judy Ryslander vældig interessant diskussion der ligger i jeres kommentarer. Hvorvidt har censorer “lov” til at dømme ud fra en følelse og personlige præferencer? På hvilket grundlag kommer man overhovedet ind på KP og andre steder? Jeg ved efter en rundvisning med en af censorerne, at de har diskuteret værkerne meget, at der var mange fine værker der blev valgt fra og at de værker der var tilbage, som er med på KP18, er valgt fordi at de kunne mærke dem og fordi kunstnerne havde noget på hjertet. De er ikke valgt med øje på kuratering eller andet end en følelse og en kunstnerisk fornemmelse hos alle 5 censorer 😊 Det udvalg, som her er fotograferet, er dejlige værker at se.
Men jeg er sikker på, at når der også er valgt mange skønne værker fra, så ville det have været dejligt for os, publikum, at se dem også.
Jeg vil sådan set blæse på censorernes følelse og fornemmelse, jeg synes det er utidigt overfor os og for kunstnerne, at så mange er valgt fra - med den begrundelse! Hold da lige op for et føleri!
Censorerne anerkender, at der er mange flere værker, som burde være repræsenteret - men i et svagt, selvsvingende øjeblik tog følelser og fornemmelser altså over... 😜 😖☹️ Vorherrebevares siger jeg blot...
Der må snart komme andre boller på suppen. Andre øjne på de udvalgte censorer.
Man kan nemt komme til at gøre sig selv - og andre - en bjørnetjeneste!
Og måske gider kunstnerne ikke at sende værker ind en anden gang. Og måske gider publikum ikke at komme, når udvalget bliver så smalt og antipatisk... Tak for dit indlæg.
Og det er ret så imponerende: At have fået 10 dygtige, anerkendte kunstnere til at bidrage med helt nye værker i en dialog med L. A. Rings værker fra byen fra perioden 1902-1914.
Alle 10 kunstnere har besøgt Baldersbrønde, der på Rings tid blev beskrevet som et “glædesløst, gudsforladt sted” omend altså Ring selv fandt glæde og inspiration i over 10 år i byen.
Og på overbevisende måde viser de hver især brudstykker af en sanset by - stadig noget trøstesløs hos de fleste, men jo altså også netop bare dette: En lille by nær motorvejen et sted i Danmark.
Ikke fancy eller fint - tværtimod - bare hverdag.
Udstillingen er kommet i stand via en samtale mellem Allan Otte og Roskilde Kunstforenings bestyrelsesmedlem Nina Carlberg. Hvordan ville en nutidig kunstner opleve mødet med Baldersbrønde, hvor L. A. Ring fandt så megen malerisk inspiration?
L. A. Ring er Roskildes stolthed, så derfor kan denne udstilling ses som endnu en hyldest til vor store danske maler.
Jeg hører ikke selv til de helt store Ring fans, så når jeg anbefaler udstillingen varmt er det selvfølgelig mest på grund af det stærke line-up af samtidskunstnere. Det er virkelig gode værker, alle har bidraget med.
På 1. sal kan man se fotos fra Baldersbrønde på L. A. Rings tid og en videoskærm hvor kunstnerens værker fra byen vises.
Kan ses til 13/5. Stændertorvet 3, Roskilde.
Lidt uden for Århus bor Lars og Christina Haa, som har en anderledes, uhøjtidelig og meget personlig kunstsamling, med finurlige fund og mere klassiske værker side om side. Samlingen kalder de med et glimt i øjet for CoLa Collection og i sidste weekend fik jeg lov at komme på besøg.
Det var en stor fornøjelse at dele interessen for kunst i over 4 timer, hvor vi talte uafbrudt og hvor jeg blev præsenteret for en del kunstnere jeg ikke kender, både i hjemmet og hos de kunstnere, parret følger på Instagram.
Lars og Christina, som begge lige har rundet de 50, har købt kunst i godt 10 år og det er der kommet en fin og spændende samling ud af – hvor mange værker balancerer på grænsen mellem humor og morbiditet med et touch af Street Art. De går efter det særlige, det skæve og frække, det anderledes og sjove. De går efter det, de kan lide og vælger med hjertet, uden at tænke i investering – det skal bare være noget, der siger dem noget.
Interessant er det derfor at se, hvor sikkert de vælger! Der er en umiskendelig rød tråd gennem samlingen, hvor man efter endt rundvisning tænker: Jamen selvfølgelig – dette er en samling med et fællespræg, nemlig humoren, det lidt ”etchy” og det personlige kendskab til kunstneren.
Lars og Christina følger meget med i kunst – på de sociale medier og på udstillinger og messer, og de følger også prisudviklingen, for at vide hvornår de skal slå til. Mange af de kunstnere, de har i samlingen er således væsentlig dyrere i dag, end da de købte dem, og de handler også på auktion af og til.
Endvidere skriver de sammen med mange af de kunstnere, de har i hjemmet, eller kender dem personligt. Især Lars Haa følger meget med i amerikansk kunst, og har købt en del direkte fra kunstnerne derovre, her i blandt et par bestillingsværker.
Parret har visse yndlinge: Herhjemme er det Rose Eken og Rene Holm (hvis udstilling i Polen de f.eks. lige har været nede at se) – I USA er det Aaron Johnson, Jade Townsend, Russell Nachman og Tom Sanford. Men ellers er en bred vifte af danske og internationale kunstnere repræsenteret i hjemmet.
Ingen af dem er fra kunstinteresserede hjem eller har en speciel baggrund for at være samlere. De har bare denne fælles passion og man kan aldrig få kunst nok, selv om hjemmet bugner. Man går altid og pønser lidt på det næste køb. Samtidig er det vigtigt for dem, at de kan se og opleve kunsten hver dag – de køber ikke for at stille det på et lager. Man skal leve med det i hverdagen.
Og de er ikke altid enige om det enkelte værk - noget tiltaler den ene mere end den anden; så må man give plads til forskelligheden - og måske med tiden rykke sig selv.
Der findes ikke rigtig eller forkert kunst – køb det, du kan lide, siger de samstemmende. Og så pointerer de, at en samling efter deres mening ikke skal have et FOKUS. Den skal være DERES – personlig og valgt ud fra deres smag. Så har man lidt af hvert, og sådan skal det være – at købe fokuseret eller tematisk er for dem uinteressant. Kunsten skal være mangfoldig – som livet selv!
STOR TAK til Lars og Christina Haa for at åbne deres hjem for mig og dele deres passion her på coboboblog!
Herunder kan du se en række fotos fra Lars´ og Christinas hjem – under hvert billede står kunstnernavn og evt. historien bag købet af værket. 
Det yder ikke Jacob Juhls fine fotoværker megen retfærdighed at vise billeder af dem her på bloggen; de skal opleves - og det kan man lige nu i Galleri Grundstof i Århus.
Jacob Juhl viser på udstillingen “Tilblivelsen” 29 værker i et minimalistisk formsprog, hvor det stramme koncept 29 (i værkantal, mål, indbyrdes afstand og tekstlængde) ikke ødelægger æstetikken.
Side om side hænger flødeskumsbløde fotos bag sløret glas monteret på træplader og lokker os nærmere.
Du er nødt til at gå tæt på og tage dig tid - til at læse den indgraverede tekst og absorbere skønheden.
Værkernes drømmeagtige, luftige karakter er betagende og anderledes end så meget andet af det, jeg ser. De inviterer til fordybelse og ro - disse tågede hybrider mellem billedkunst og poesi.
En stor og tiltrængt kontrast til megen kapow-kunst.
Det er en stille og eftertænksom udstilling - måske nok for et lidt smalt publikum - men yderst vellykket og seværdig. Jeg nød den til ferniseringen i fredags - og den kan ses frem til 5/5. 
Lyserød satin hos Charlotte Fogh i Århus: JASPER SEBASTIAN STÜRUP viser nye malerier - alle udført på satin.
Kunstneren er mest kendt for tegning, men lader her sine karakteristiske tegninger flytte over på lærreder, beklædt med indfarvet satin, der nogle steder har “trukket” mere farve end andre, så selve stoffet er en del af værket.
Udstillingen hedder “The Glacier of the Night” og refererer til en sang fra City Slang.
Tegning, kulturhistoriske skulpturer og afrikanske masker er gengivet i en forholdsvis løs streg på stoffet og associationerne vælter frem når man går rundt og ser på værkerne.
Det er lækkert og vældig sensuelt - det skinnende satin i feminine, næsten intime pink farver, samtidig med at motiverne sine steder er voldsomme.
Og man får lyst til at røre!
En meget sanselig oplevelse i det nye flotte galleri i Mejlgade 44 hvor
Charlotte Fogh for nylig er flyttet ind.
Kan ses til 21/4.
I den vestjyske by Videbæk, ligger Vestjyllands Kunstpavillon i byens smukke anlæg. Og her åbnede sidste år ARNE HAUGEN SØRENSEN museet i en ny tilbygning til pavillonen.
Én af dansk kunst’s allerstørste - den over 80 årige maler Arne Haugen Sørensen har skænket en stor del af sin egen samling til dette nye museum og byens ildsjæle har gjort det muligt.
Det kan Videbæk - og vi alle - være stolte af - kunstneren har boet i Spanien de sidste 37 år og kunne have valgt det anderledes med dette museum - men nu er det her i Danmark og giver et godt indtryk af spændvidden i Arne Haugen Sørensens kunst, som mange kender fra kirkeudsmykninger men som er så meget andet.
I museets film om ham siger han at han hader at blive sat i bås som kirkemaler, da han ikke ser sig som en sådan. De kristne fortællinger er mere almenmenneskelige, arketypiske symboler, ligesom han finder inspiration i græske myter som Ikaros feks.
Jeg har altid haft lidt svært ved at se BORT fra de kristne motiver, når de er manifeste som i korsfæstelsesbillederne. Til tider har den del af hans kunst ligesom været for religiøs for mig.
Men igår da jeg gik rundt i helheden af værker stod malerierne mere rent og symbolske for mig - og først og fremmest nød jeg deres farvepragt og maleriske overlegenhed.
Det er sublime værker, med patos og swung, alvor, liv og død. Og små djævle eller finurlige væsner der titter frem i hjørnerne.
Man overvældes. Af de store formater, farverne, kunstnerens kraft!
Anbefaler virkelig alle at lægge vejen forbi Videbæk og se dette museum. Arkitektonisk smukt sted, venligt personale, der gerne fortæller, og selv på de lækre toiletter er der unika kunst i form af porcelænsvaske udført og skænket af keramiker og skulptør Thyge Thomasen: “Sail Ray”.
- den nyeste forskning indenfor neurovidenskab, antropologi og zoologi omsat til kunst i Galleri Image i Århus.
Jeg fik for nogen tid siden øje på den svenske kunstner LISA STRÖMBECK hos Martin Asbæk Gallery i Kbh og stor var min glæde derfor, da jeg så at Galleri Image i Århus lige nu viser en meget fin udstilling med hendes værker, nemlig CONSOLATION.
Lisa Strömbeck (1966) er uddannet på kunstakademiet i København og arbejder primært med fotografi og video. Jeg kendte hendes betagende værker om træer - men på denne udstilling viser hun sit andet styrkepunkt: Skildringen af menneskets forhold til dyr. Her specifikt hvordan ny forskning peger på at kropskontakt med dyr sænker stressniveau, stabiliserer blodtryk, heler sår og lindrer fysisk og psykisk smerte.
TRØST! Flere og flere lever alene - og kan finde trøst og fællesskab med et dyr - og hvad enten man er alene eller ej kender vi, der har en hund, følelsen af en varm pelset krop ind mod maven når man skal sove - eller at vågne med næsen begravet i pels. Nærhed - nærvær - hengivenhed - bare væren der.
Lisa Strömbecks billeder viser mennesker, der sover med eller krammer deres hund i helt almindelige hverdagsomgivelser. De er intime - grænseoverskridende på en måde - og meget tyste, poetiske og rørende.
En hundeelsker MÅ se disse værker!
Kunstnerens videoværk om verdens ældste nulevende træ og hendes sort/hvide serie med træer vidner også om hendes kærlighed til naturen og ikke mindst hendes blik for forgængeligheden og sårbarheden - i både natur og menneske.
Udstillingen kan ses til 29/4.
Galleri Image er Skandinaviens ældste udstillingssted for fotografi og kører som non-profit galleri. Absolut et besøg værd.
PÅSKEUDSTILLING i Kunsthal Århus frem til 15/4.
“En censureret udstilling, hvor nogle af tidens strømninger og tendenser kommer til udtryk” - 5 danske billedkunstnere har censureret.
Man har i pressen kunnet læse at censuren har været skrap på KP18 og at kun få er kommet gennem nåleøjet. Så er der nogle valg, der undrer mig - men overordnet set er det en fin udstilling.
Om den repræsenterer andet end dommernes smag ved jeg ikke - jeg ser ikke vildt megen tendens eller strømning - mere en række individuelle højst forskellige kunstneriske udtryk.
Hvilket også er okay - der er rigtig fine ting imellem. Læg mærke til hvor stærkt kvinderne står her i mit udvalg!
Sideløbende med KP18 inviterer man hvert år 3 kunstnere fra tidligere års KP-udstillinger til at vise et større projekt - i år i samarbejde med Peter Land. Dette kaldes SPRING18. Især to værker påkaldte sig min opmærksomhed her: Mette Riises “How to Build an Artist Brand” og Ragnar Stéfanssons “Circulatory System 1-3” som er vildt betagende værker.
Publikumsprisen uddeles 11/4 kl. 19.30 på Finissagen.
