From today’s #interview with the very talented #danishphotographer ANDERS OVERGAARD - known from his big project BURNING MAN - @andersovergaardphotography #burningman #photographer #portraits #coboboblog #bloginterview #andersovergaard #helsingør #internationalphotographer From today’s #studiovisit & #interview at @kittbuch - painter KITT BUCH is not a tall person, I am! Had to bow my head to take this picture 🤣 - #kittbuch #artbykittbuch #coboboblog #artistsstudio #danishartist #studio #oilpaintings #oilpainter #popsurealism #lowbrow #symbols #fairytale #bloginterview @ Copenhagen Tusind tak for i dag Connie 🤗🥰 Ikke høj men man bliver høj af hende søde selskab 😘 Two lucky women :) Ja hun er skøn 👌👌 😊 🖤 DANMARKS STØRSTE PRIVATE KUNSTSAMLING – DEL 2 Et helt fantastisk sted med noget af det ypperligste indenfor kunst og håndværk..har selv været heldig med flere besøg / kurser da det hed LO skolen.
Meget af kunsten er skaffet ved økonomisk hjælp af salg af flyversjusser ( rød Ålborg og Citronvand ) Mathisen er helt fantastisk og en meget pæn og moderne mand taget hans høje alder i betragtning Der er så flot, har været en tur der, for nogle år siden med kunstforening i Klbg Det bør man da virkelige overveje at besøge . Fantastik . Wauw! Sikke mange spændende værker! Tak for turen:-) Super fedt og se!! Og tak til dig for at dele det med os🙏 DANMARKS STØRSTE PRIVATE KUNSTSAMLING – del 1 Super fotos... dog lige en enkelt rettelse: Seneste værk er af Miki Pau Otkjær, og blev skabt under vores nyligt overståede Faglig Festival i forbindelse med Konventum 50-års jubilæum 👍🏾 Nej hvor er det spændende kan man på besøg? Det er en meget flot samling connie glæd dig til dit besøg i Korinth Har været på Konventum flere gange. Det er en fantastisk kunstsamling ❤️ Der er altid dejligt på Konventum Dejligt du sætter fokus på interessante samlinger 👍 Konventum er et magisk sted! Wow siger jeg bare👍👍 Imponerende, tak for kigget😊 Sehr schöne Zusammenfassung Ida Rasmus👍 FOTOKUNST I SUBLIM INTERNATIONAL KLASSE - vises til 18/7 i Galleri Orange i Helsingør. Kun et lille pip ... Burning Man festival er ikke en privat udokumenteret festival. Den er gennemfotograferet fra den smukkeste navle til det mindste sandkorn. Der findes flere bogværker om festivalen.
🌞 Smut forbi ARDEN ASBÆK GALLERY i sommerens løb - åbnede 20. juni bagerst i Martin Asbæk Gallery - op ad trappen. Der er rigtig gode sager - udstillingen vil skifte løbende og stedet fungerer som en art “butik” hvor du kan få kunsten med med det samme. IMMIGRANTER OG FLYGTNINGES LIVSVILKÅR – IN YOUR FACE! KASPER EISTRUP - ABSENCE - Pludselig en dag kom der en instabesked fra en kunstner, jeg kender og følger, men aldrig har mødt personligt, nemlig Bardur Dal Christiansen fra Færøerne. Han skrev: "Hey Connie - jeg synes du laver nogle vildt fede beretninger om samtidskunsten og vil gerne sende dig nogle linoleumstryk for din seje indsats. Altså hvis du har lyst!" Han er god, ham Bardur! Vild med dem 👍🏻 ,det er ikke kedeligt __.__._
men s u p e r godt 👀👁 Super fede 🔥 Selv tak❤️ KUNST ER DET TÆTTESTE SPROG PÅ FØLELSER… Jamen er det ikke .... Hun er en super spændende Dansk kvindelig kunstner -jeg er mega fan👍🏻
Kitt Buch 
Som nævnt i opslag i går her på bloggen blev jeg for nylig vist rundt på Konventum i Helsingør af gallerist, kunstrådgiver og rundviser Georg Mathiasen. Stedet ejer over 1200 værker af nyere danske samtidskunstnere, og også arkitektur og design er i særklasse.
Med beliggenhed lige ud til Øresund komplementerer bygning, kunst og omgivelser hinanden,
Konventum blev bygget i 1969 og er fredet af Kulturstyrelsen som et unikt symbol på dansk arkitektur og design. Således er alle møbler også tegnet af nogle af Danmarks største møbelarkitekter, både fra dengang og nu, bl.a. Børge Mogensen, Finn Juhl, Kasper Salto, Verner Panton og Hans Wegner.
Historie:
Omkring 1958 blev skolen besluttet oprettet af LO som en højskole til uddannelse af arbejderbefolkningen. Efter en arkitektkonkurrence i 1958, som arkitekt Jørn Utzon vandt, gik der, af flere grunde 11 år før LO-skolen blev officielt indviet den 28. maj 1969, efter to års byggetid.
Jørn Utzon måtte trække sig pga. operabyggeriet i Sydney, så det blev vinderne af arkitektkonkurrencens andenpræmie, Karen og Ebbe Clemmensen og Jarl Heger, som derefter fik overdraget opgaven.
Kunstneren Henning Damgård-Sørensen har også i høj grad sat sit præg på det designmæssige og kunstneriske udtryk overalt i bygningen.
Man besluttede i tråd med tidsånden at bygningen skulle være modernistisk i kombination med enkel skandinavisk funktionalisme og alle materialer er højeste kvalitet. Man har lagt vægt på at alle sammenføjninger er synlige og at skruer, møtrikker osv. kan ses, råt og robust i træ, beton, tegl og mursten. Således hylder bygningen også dansk håndværk.
Nogle steder er der f.eks. de mest kunstfærdigt udførte lofter, hvor snedkerarbejdet er sublimt.
Konventum kan besøges af alle, der kan bookes rundvisninger og man kan bo på hotellet og spise i stedets restaurant.
Her kommer flere fotos fra mit besøg og endnu engang: TAK til Georg Mathiesen for rundvisning og stor viden om arkitektur og design.
For nylig havde jeg den store fornøjelse at blive vist rundt på KONVENTUM – LO-skolens kursus, konference og hotel-faciliteter i Helsingør (indviet i 1969).
Gallerist Georg Mathiasen (Galleri Orange i Helsingør) er stedets kunstrådgiver og kunstrundviser og han viste mig et udsnit af stedets 1200 værker.
Det var en enestående oplevelse! Stedets arkitektur og idéerne bag i kombination med kunsten er en helt særlig cocktail, som vægter kvalitet, ægthed og æstetik.
Konventum råder som sagt over Danmarks største private kunstsamling med over 1.200 værker af nogle af de største danske kunstnere, og fonden køber stadig kunst hvert år – i år et værk af Kirsa Andreasen og Miki Pau Otkjær.
Her kan Lin Utzon ses, Katrine Ærtebjerg, Per Kirkeby, Asger Jorn, Kristian Hornsleth, Egill Jacobsen, Carl-Henning Pedersen, Kurt Trampedach, Bjørn Nørgaard, Hans Scherfig, Robert Jacobsen, Wilhelm Freddie, Henning Damgaard-Sørensen, Per Arnoldi og mange flere.
Man indkøber kunst con amore med råd fra rådgivere, og derfor er samlingen mangfoldig og frodig, uden en bestemt tilgang.
Kunsten hænger frit tilgængelig i hele huset til inspiration og fornøjelse for alle gæster og giver derfor også en helt anden præsentation og inspiration af værkerne end på et museum. I alle lokaler er der originalkunst – hvor finder du ellers det?
Kunstsamlingen får stærk konkurrence fra husets unikke arkitektur (som jeg vender tilbage til i 2.del i morgen) og fra den smukke omkringliggende natur, så langt de fleste værker er kraftige og i et stærkt farvesprog.
Her kommer en serie fotos fra mit besøg. I morgen vil jeg skrive lidt om arkitekturen og vise mere kunst fra Konventum. En stor TAK til Georg Mathiasen for rundvisning og indsigt i stedet!
ANDERS OVERGAARD er en feteret og internationalt anerkendt fotograf, som de “kendte” gerne ringer efter, når de vil portrætteres: Elton John, Judy Dench, Lenny Kravitz...
Men hans hidtil nok mest kunstnerisk ambitiøse værk er fotoserien NOTHING LEFT BEHIND der dokumenterer den årligt tilbagevendende BURNING MAN festival i Nevadas Black Rock Desert. Her fik Anders lov til at fotografere den ellers meget private og udokumenterede begivenhed hvor kendisser fra hele verden strømmer til.
Der blev i 2017 lanceret en stor coffee-table book i Hans Alf Gallery i forbindelse med præsentationen af nogle af værkerne fra Burning Man.
Nu kan flere værker fra serien ses i Galleri Orange som ligger i Anders’ fødeby Helsingør, samt andre arbejder og kendisportrætter - bogen er også tilgængelig i galleriet.
Hvad enten du ser på Burning Man serien eller f.eks. portrættet af Lenny Kravitz mødes du af en professionalisme og et enestående kunstnerisk talent for at “se objektet” lige dér og lige nu - og fange det vedkommende og uendelig smukt. Portrætterne vidner om stor tillid og kontakt mellem fotograf og objekt.
Der er noget friskt, livfuldt og energisk over Anders’ kunst, samtidig med at nogle af Burning Man værkerne i skønhed og dybde kan minde om et oliemaleri.
Anders Overgaard arbejder udover portrætfotografering også med reklame og film. Han “skyder” ofte for store firmaer og hans fotos optræder jævnligt i magasiner som Vogue, Harpers Bazaar, Vanity Fair og New York Times.
Han har de sidste 15 år boet hovedsageligt i USA, men også i London og København.
Du vil senere på sommeren kunne læse et interview med Anders Overgaard her på bloggen - jeg skal møde ham næste torsdag, det glæder jeg mig til.
Som det fremgår reflekterer glas når jeg fotograferer i galleriet - men so be it.
Normann x Brask Art Collection, hvis projekt transcenderer grænsen mellem kunst og design, har bidraget med kunst i det første rum og ellers er det bare om at gå på opdagelse i bøger, tryk, på vægge osv.
Fedt sted - alsidigt, ungt og inspirerende.
Her er noget af den kunst, jeg så forleden; både af Asbæks egne kunstnere og folk udefra.
Tag dig tid (53 min) til at se videoværket INCOMING af Richard Mosse på Gl. Strand i København. Det er hvert minut værd – og du glemmer det aldrig!
På 2. sal viser den prisvindende irske kunstner sit sidste værk, Incoming, der sætter fokus på immigranter og flygtninges livsvilkår under rejsen mod Europa. Han bevæger sig i grænsefeltet mellem fotodokumentarisme og samtidskunst og udfordrer den måde, hvorpå vi ser immigrant-problematikken, som vi ellers mest præsenteres for i den flygtige og hurtige nyhedsstrøm.
Det er et meget (op-)rørende, vedkommende og voldsomt videoværk, der ramte mig lige i Solar Plexus! Fantastisk, skræmmende og måske den vigtigste udstilling overhovedet denne sommer!
I sit arbejde bruger Richard Mosse et militærteknologisk kamera og i den store videoinstallation Incoming dokumenterer han flygtninge og migranters rejse mod og i Europa via kompleks termisk kamerateknik. Kameraet gør det muligt for ham at filme på ekstremt stor afstand og dermed medtage scener, som man ellers ikke ville have adgang til. Kameraet er udviklet til militært brug og benyttes til grænsekontrol, eftersøgninger og overvågning, men kan også bruges i forbindelse med militære operationer. Den termiske teknik giver billederne et nærmest selvlysende udtryk i sort-hvid, og de dokumenterede personers identitet og hudfarve udviskes på trods af den store billedskarphed. Det giver de afbildede personer et næsten spøgelsesagtigt skær i dokumentationen af, hvordan de krydser farlige farvande, sover i midlertidige flygtningelejre og kæmper for overlevelse. Richard Mosse udtaler om værket: “Kameraet overskrider privatlivets grænser, men alligevel er de billeder, teknologien producerer, så umenneskeliggjorte – personerne stråler nærmest – at mediet anonymiserer subjekterne på en både udspekuleret og human måde.”
I samarbejde med musikeren Ben Frost og fotografen Trevor Tweeten har han skabt det spektakulære værk Incoming – som nævnt en film på 53 minutter, der vises i stor skala på en 16 meter lang væg. Incoming er resultatet af et flerårigt engagement, hvor Richard Mosse har opholdt sig i længere tid ved de primære indgange til Europa, hvor mennesker fra Syrien, Irak og Afghanistan samt Senegal og Somalia har samlet sig for at få adgang til en sikker og bedre fremtid.
Udstillingen Incoming kan opleves i Kunstforeningen GL STRAND fra 5. juli til 15. september 2019.
OM RICHARD MOSSE Den irske kunstner Richard Mosse har igennem en årrække arbejdet i konfliktfyldte områder i verden og undersøgt, hvordan foto- og videomediet kan fortælle om oversete problemstillinger af kompleks karakter. Han har modtaget en række priser for det omfattende værk The Enclave (2013), hvor han ved hjælp af Kodaks aerochrome-teknik dokumenterede den årelange og blodige konflikt i Den Demokratiske Republik Congo. Richard Mosse bor og arbejder i New York og Berlin. Han har en bachelor i engelsk litteratur fra King’s College London fra 2001 og en master i kulturstudier fra London Consortium fra 2003. Derudover har han en postgraduate i kunst fra Goldsmiths University of London fra 2005 og en MFA fra Yale School of Art fra 2008. Han har udstillet på førende museer over hele verden. I 2013 var han Irlands repræsentant på Venedig Biennalen.
Herunder vises stills fra filmen og et par fotos af de få kæmpestore fotos man også kan se på udstillingen, samt fra åbningen af udstillingen torsdag aften.
i Martin Asbæk Gallery - sidste dag imorgen, lørdag den 6/7.
“Absence tegner et billede af en verden, hvor vi eksisterer i et fællesskab der gennemleves i ensomhed” skriver galleriet.
Et nu hvor vi planlægger et kommende øjeblik, en informationsstrøm vi kun registrerer, men ikke absorberer, fordyber os i eller udfordrer.
Farven “Caput Mortuum” - går som en blodrød tråd gennem værkerne - en farve hvori pigmentet oprindeligt blev udvundet af menneskeknogler.
Således er også farven med til at understrege Absence - i selve døden.
Martin Asbæk Gallery til 6/7.
OM! Jeg blev så glad! Ikke mindst fordi det kom spontant og uden at "være noget for noget".
Det er virkelig opmuntrende at få en sådan respons på mit arbejde, bare sådan uden videre... TAK for den Bardur.
Jeg håber vi ses en dag - og her vil jeg vise nogle af de fede tryk, som også for nylig har været vist i Bredgade Kunsthandel, en udstilling jeg ikke nåede.
- ET PORTRÆT AF MIA-NELLE DRØSCHLER
Nu er der Tv-studier, rekvisitværksted for Det Kongelige Teater og så en hel masse kunstnerværksteder – derude på landet, hvor Flyvestation Værløse ligger. 22 km cykler MIA-NELLE DRØSCHLER, 41, næsten hver dag frem og tilbage fra boligen i København til sit atelier, hvor hun skaber sine fremragende malerier, poetiske tegninger, skulpturer og udtænker performances. Og hun er i sit livs form, siger hun, da vi mødes på flyvestationen en regnfuld Kr. Himmelfartsdag.
Jeg er meget glad for at være blevet inviteret af hende, ikke mindst fordi jeg allerede tabte mælet ved synet af hendes totalinstallation My Dreams i Norske Huset på Sophienholm i 2018 (Corner 2018) og her fandt et talent og en historie fra en meget interessant kunstner, som jeg lige siden gerne har villet møde.
Og nu gør hun det iøvrigt igen – fylder et forladt hus med sine malerier, installationer og historier.
I denne weekend 29-30/6 kl. 12-16 viser hun HJEMSØGT – en POP UP udstilling og performance på Filmstationen i Værløse. (Se link til begivenheden nederst på siden).
Men denne dag sidder vi i hendes atelier, med kaffe og dagplejehunden Bella, og skal prøve at finde ud af at fortælle historien om Mia-Nelle og sætte hendes kunst i perspektiv.
For: HVORFOR BLEV HUN OVERHOVEDET KUNSTNER?
Mia-Nelle Drøschler svarer at det altid har været et behov at tegne, og at hun som barn skrev mange historier. Som teenager tegnede hun især Basserne ud fra en nærmest fotografisk hukommelse. I disse beskæftigelser var en tryghedszone at flygte ind i, hvor alt var muligt i et ellers ret udfordret barndomsliv.
Mia-Nelles mor var diagnosticeret paranoid skizofren, og var som følge heraf ofte indlagt, og boede derfor ikke hos Mia-Nelle, hendes storebror og far i lange perioder af barndommen. I denne barndom var fantasiens verden et fristed for Mia-Nelle. Senere mødte hun i ungdomsskolen en fantastisk lærer, der tog hendes talent alvorligt og gav hende en indføring i kunstens verden, og dette arbejde fortsatte en gymnasielærer, som på en helt særlig vis gav hende en kunstnerisk lomme at være i.
Efter studentereksamen skulle hun tage en uddannelse og det lå slet ikke i kortene i det arbejderhjem, hun kommer fra, at man kan leve af kunst. Så hun tog en multimedieuddannelse, startede eget firma og tjente godt i nogle år.
Så døde Mia-Nelles mor, da Mia-Nelle var 25 år. Dette blev lidt af et wake-up call, og hun tog beslutningen om at satse på kunsten og startede på Billedskolen på Jagtvej – en akademiforberedende skole. Her gik hun i 2 år. (I dag hedder skolen Københavns Kunstskole og Mia-Nelle underviser her selv).
LONDON OG GLASGOW
Mia-Nelle kom ind på det eftertragtede Goldsmiths University of London og tog en bachelor i Fine Arts i 2010.
Hun siger selv at hun nok, ud over sine malerier, kom ind pga. hendes performative kreativitet og interesse i menneskehistorier og skæve personligheder. Goldsmiths er nemlig kendt for det konceptuelle – så her var muligheden for Mia-Nelle for en præsentation af et sådant projekt og at kunne dyrke denne side af sit talent.
Hun blev, efter graduation, med det samme inviteret til at lave en solo i et stort galleri i London i 2010, som hed The Forest Within, men herefter flyttede hun snart til Glasgow i 2 år sammen med sin daværende kæreste. I 2013 flyttede hun fra kæresten og tilbage til Danmark.
AT KOMME OVEN VANDE…
Hun havde det psykisk dårligt, da hun flyttede hjem, og var ude i et for stort alkoholforbrug. Hun var alkoholiker i benægtelse, som hun siger, men blev konfronteret af et særligt menneske, som førte til at hun sagde ja til en form for djævleuddrivelse, hvilket faktisk hjalp hende – billedet af drukken som en dæmon kunne hun bruge. Alkoholismen var først eskapisme og eventyr og endte i melankoli og ensomhed og i dag er hun lykkelig over at være befriet for alkoholen og har siden været fast tilknyttet AA, som det vigtigste i hendes liv, lidt på linje med at holde sig i form med gymnastik.
MIA-NELLES KUNST…
Der er ofte selvbiografiske elementer i Mia-Nelles malerier og performances. Det spørger jeg til, og hun svarer at det selvbiografiske er en metode snarere end et budskab. Det nærværende element i hendes eget liv afspejles i et nærværende element i hendes kunst og giver det en nerve, hun ikke vil undvære. Det er det tætteste sprog hun har på følelser. Det er også den kunst, der tiltaler hende hos andre, f.eks. hos Louise Bourgeois, som har skildret sin mor som en kæmpeedderkop og iscenesat barndomsscener i små gitterrum, vi kan kigge ind i.
Det er her, Mia-Nelle selv spidser ører: Når et menneske sætter noget på spil i kunstens verden. Det er der hun trives og der et rum til refleksion åbnes.
Hvad betyder det i den sammenhæng at have haft en mor med en psykisk lidelse?
Det sprog Mia-Nelle ”taler” i sin kunst er ofte følelser som stammer fra at have været tæt på en, der var syg, så det handler selvfølgelig om hende selv, men rammer forhåbentlig også andre. Alle følelser i hende stammer fra den tid. Nogle fængslende og nogle skræmmende. Der var både gode og dårlige ting i samlivet med moderen med skizofreni. F.eks. var moderens forestillingsverden megaskæg og ofte en fest, dog også med en vis mangel på ansvar. Man kunne komme hjem fra skole og så var hele køkkenet en skovtur eller man skulle pludselig i Tivoli. Men som årene gik blev familien en mindre og mindre en del af moderens indre verden.
Man kan sige, at Mia-Nelles billedrum og forestilling om virkeligheden er præget af den drømmende, imaginære verden, hun levede med hos moderen. Og der var også noget, der skræmte i den, for hvis alt kan lade sig gøre og verden er uendelig, som hos moderen med skizofreni, er det også skræmmende, for hvor fedt er det grænseløse – egentlig? Det er det sted, meget af hendes kunst kommer fra!
Mia-Nelles malerier kan forekomme kaotiske og overvældende detaljefyldte, men der hersker orden i kaos – der skal være en balance et sted i billedrummet. Hvis hun f.eks. vælger at male et stort rum i frøperspektiv, så det ses fra en barnevinkel, er det et narrativt valg, for det er altid det narrative, der har hendes interesse og bestemmer billedfladens udtryk.
Hun arbejder ofte i serier, fordi hun er optaget af det scenografiske og bedre kan lide at skabe et helt univers, med en sammenhængende fortælling, der går igen i de forskellige malerier eller installationer.
HVAD VIL MIA-NELLE DRØSCHLER TILFØRE MED SIN KUNST?
Først og fremmest vil hun skildre det psykologiske og følelsesmæssige aspekt omkring det at være menneske. ”Der er for lidt Jung i samtidskunsten” har en ven sagt om hendes kunst; det vil hun gerne tilføre. Og så savner hun en større mangfoldighed i samtidskunsten.
Mia-Nelle synes det meste, hun ser, er stringent, rationelt, intellektuelt og stramt og det keder hende. Ikke fordi det ikke er godt arbejde, men fordi sfæren omkring kunsten er blevet for kold og intellektuel. Hun ville have været godt hjemme i 1970´erne, siger hun leende.
Hendes billeder er kropsligt udført – de er næsten performances i sig selv. Hun bruger kroppen når hun maler og interesserer sig specifikt for kroppen i rummet i sine performances: Hvad sker der, når vi putter en krop ind i et rum blandt publikum? Der skal ikke så meget til for at skræmme folk fra vid og sans. Og så elsker hun at klæde sig ud, lege med identiteter – ja faktisk at skabe sig, overraske folk og overskride deres grænse og se hvad der sker.
Andre performances er afstedkommet af udstillingssteders forespørgsler om Artists Talks. Mia synes ofte de er kedelige, men hun skriver jo digte, og bruger dem som performative oplæsninger med narrativ lyrik på ca. 20 min. så oplæsningen bliver en sammenhængende historie. Vil man se mere af hendes lyrik i kombination med tegninger kan man følge hende på den dertil beregnede instagram-profil – se herunder.
MIA-NELLES AGENDA…
Kort tid efter at Mia-Nelle kom hjem fra Glasgow satte hun i et par år gallerisamarbejder på pause, men nu samarbejder hun igen med gallerier, udstiller alene i egne projekter eller på gruppeudstillinger, sådan at hendes trebenede levevejstaburet er undervisning på Københavns Kunstskole, salg og legater.
Selv siger hun at hun er et socialt menneske, men ikke god til at networke fagligt og gå til ferniseringer osv. Hun kan stadig føle at hun ikke kender koderne på de bonede gulve og ikke føler sig hjemme. Det er en verden hun besøger.
Hun er mest interesseret i den kontekst hun udstiller i og sammen med hvem – ud fra hvilket kunstnerisk projekt, der er tale om. Hun prøver at finde nogle personer og idéer, hun kan matche op med, og tænker mere på selve kunsten og mindre og mindre på at kravle op ad karrierestigen. Hun er simpelthen i udgangspunktet en ikke-kommerciel kunstner men mere en konceptuel kunstner, og måske derfor er hun også heldig at få mange legater og legatophold rundt omkring, hvilket hun er meget taknemmelig for.
Og konceptet hos Mia-Nelle er ikke hvad jeg, og måske også andre, ”normalt” forstår som konceptuelt. Det konceptuelle hos hende ligger i hele tankegangen omkring både performances og hendes maleriske rum som et narrativ ud fra et emotionelt og personligt ståsted. Hun er et autonomt sted i sin kunst, og befinder sig rigtig godt der med sin undersøgelse af den imaginære forestillingsverden.
Også jeg befinder mig godt i Mia-Nelle Drøschlers farverige, drømmeagtige og narrative verden. Jeg er simpelthen vild med den – og vil sige TAK til Mia-Nelle for et dejligt møde og for at få lov til at få indsigt i hendes personlige univers.
POPUP – HJEMSØGT 29-30/6 2019:
www.facebook.com/events/452068848927355/?acontext=%7B%22ref%22%3A%22106%22%2C%22action_history%22...
www.mianelle.com
Facebook: Mia-Nelle Drøschlerhttps://www.facebook.com/profile.php?id=664317128
Instagram: mianelle
www.instagram.com/mianelle/
mianelle_poesi_og_streger www.instagram.com/mianelle_poesi_og_streger/
