I underetagen på Holstebro Kunstmuseum er der den fineste glas- og maleriudstilling med værker af PIPALUK LAKE, TOBIAS MØHL og INGE LISE WESTMAN samt skulpturer af nu afdøde EMIL WESTMAN HERTZ. Som jeg skrev i onsdags synes jeg Holstebro Kunstmuseum har en meget fin samling af grafik. Men ikke kun det: Museets samling af anden kunst er også interessant og varieret. FRA GOYA TIL TALR PÅ BESØG I GALLERI JUEL VERLAND, HOLBÆK Gode valg af kunstnere.. En meget fin præsentation, Connie, af Pia! Hun ER et energibundt og hun ER utroligt omsorgsfuld og generøs over for sine kunstnere - og alle andre i øvrigt😊 SOM AT GÅ I EDENS HAVE MED FLØJTESPILLENDE USKYLD… OBS!! FORLÆNGET TIL DEN 10/11! Seems like dreams come true, Charlotte 🍀 Tillykke! Hende kan vi godt lide! :D Ej Charlotte - hvor Stort! Må se dine værker😘 Det ser godt nok spændende ud😄👍 Tillykke, Charlotte 👏👏👏 1000-tak Connie - dejligt at se dig igen 🙏🏼🤩👍🏼 FLOT ❌❌❌ Wow! Endnu et pletskud hos HANS ALF GALLERY: MENNESKET BAG MASKEN Hold da op, det er en flot beskrivelse af værkerne og kunstneren bag! Spændende 👌🏼💜 Wauvw ! Jeg vil meget gerne se dine malerier, Rasmus. 💪🏻så sejt Rasmus❤️ Sejt Rasmus 🙏🌸 Julie My Nystrøm ❤️ OUTSIDER ART IN COPENHAGEN From todays #studiovisit at @hanshenrikfischer in #køge Most important: His new dog number two - MAX - 8 months old. & off course #art and #studio #drawing - preparing for exhibitions #artiststudio #artistsstudio #hanshenrikfischer #coboboblog #studiodog #arttalk #painter #artbrut @ Køge Du er hurtig Connie 😉 Tak for snak og frøsnapper 🙏 ...og du er så dygtig Hans Henrik Fischer 🙏🏻
For mange år siden købte jeg en lille glasskulptur af Pipaluk Lake og en vase af Tobias Møhl - stor er gensynsglæden derfor ved at se deres nu museumskøbte glasværker.
Og Westmans minimalistiske kæmpe naturmalerier er ren meditation.
Kig med her:
Der er TalR, Daniel Richter, Jonathan Meese, Henry Heerup, Albert Mertz m.fl.
Gode, æstetiske sale med god kunst.
Her er et udpluk af museets faste samling, som den præsenteres lige nu:
- STOR GRAFIKUDSTILLING PÅ HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM...
Jeg besøgte igår det smukke gamle kunstmuseum i Holstebro - arkitekten er Hanne Kjærholm og rundt om i museets sale står de klassiske Poul Kjærholm møbler. Lige nu arbejdes der på en ny tilbygning.
Holstebro Kunstmuseum har altid haft grafik som grundstamme i museets samling. For tiden vises et stort udvalg der samtidig giver et indtryk af teknikkens anvendelsesmuligheder.
Og det er VERDENSKUNST du her kan se.
En hel væg med fede litografier, raderinger mm af PETER LINDE BUSK - en stor, farvestrålende væg med TAL R, sort/hvide værker af JOHN OLSEN; MATISSE har en væg, CHAGALL, PICASSO, GIACOMETTI... altsammen forskellige former for grafik.
Og ikke mindst et virkelig scoop: GOYAS serie “LOS CAPRICHOS”. 80 akvatinteætsninger, der blev udgivet samlet som bog i 1799, skildrer den herskende klasses uvidenhed, vellevned og overgreb - befolkningens overtro og dårskab, tidens vrængbilleder og dæmoni. Det er grumt når det er GOYA - men teknikken hvori de er udført er enestående og de er meget interessante og detaljerede.
Jeg synes især Peter Linde Busk og Goya var en oplevelse. Men i det hele taget: At sammensætte så fornem en grafisk udstilling ud af museets egen samling siger noget om museets høje niveau. Bravo!
GRAFIKUDSTILLINGEN kan ses til 16/12.
Jeg kom især til Holbæk for at se gallerist Pia Juel Verlands Main Artist Claudie Poinsard, som Pia nu har arbejdet sammen med i næsten 4 år. Og selvfølgelig blev det til en snak om alt muligt andet, og en rundgang i galleriet for at se hendes andre kunstnere, som hun vælger meget personligt med hjertet.
Pia Juel Verland er en energisk, ambitiøs og viljestærk kvinde, der på 10 år har skabt et solidt galleri med en stor kundekreds. Ikke at hun stopper her, hun har allerede flere nye planer – men som hun udtrykker det: ”Jeg ved ikke altid hvor jeg skal hen, men jeg ved hvad jeg kommer fra og hvem jeg er”.
Hun er en gallerist med en seriøs forretningsplan og bruger megen energi på markedsføring og kundepleje, herunder diverse arrangementer i galleriet med mad, vin osv., foredrag og meget andet.
Pia ser på mange måder sig selv som kunstnernes engel – den der skal beskytte dem, behandle dem ordentligt og facilitere deres udvikling. En gallerists fornemste opgave er at sørge for gode vilkår for sine kunstnere, siger hun! Det er vigtigt for Pia Juel Verland at have en personlig relation til sine kunstnere, de er næsten hendes børn. Hun føler en meget ren kærlighed til sine kunstnere, ser dem som en art familie, udover sin egen brogede, store private familie.
Men tilbage til Galleri Juel Verlands huskunstner: CLAUDIE POINSARD (CP), hvis far er fransk og mor er fra Cameroun, hun er uddannet på to franske akademier og i dag bor og arbejder hun i Frankrig. Hun har haft en noget fortumlet barndom og det lyser ud af hendes oliemalerier at hun kender mørket, ensomheden og melankolien, men også formår at komme ud af den via lyset, bevægelsen og relationen til andre.
For Pia Juel Verland har Poinsards kunst været personlig nærende i en svær tid med alvorlig sygdom i familien – kunsten kan være en redningsplanke, et meditativt rum, et æstetisk helle, siger hun.
Og også jeg betages af Poinsards værker – hendes jordfarver, de løst skitserede skikkelser, åbne for fortolkning, og den melankoli, jeg personligt ser i mange af værkerne. De er eftertænksomme, stille på en måde, og Juel Verland skriver om hendes malerier at de ”ofte skildrer den sindsstemning, man selv er i, når man betragter dem”.
Så jeg forstår godt at Pia Juel Verland, når der kommer en sending nye malerier fra Frankrig, ikke kan sove som natten før juleaften, låser døren til galleriet og fordyber sig i de nye værker, nærmest tager dem ind i sig. Her er der et meget følsomt, fint møde mellem de to kvinder, trods afstanden, fornemmer jeg.
Men galleri Juel Verland har andre rigtig gode kunstnere, som du vil kunne se i dette opslag. Fast tilknyttet er Susan Otvig Busch, Aarhus, der maler kæmpeakvareller af især kvinder på de flotteste ”tapet”-baggrunde; Susanne Kirså, Sneslev, der skaber skulpturer i bronze, Ulrik Nygaard Mikkelsen, ung dansk maler bosat i Berlin, Anne Vilsbøll, der især arbejder med papirværker, og Vibeke Jensen fra Holbæk der laver de fineste malerier med prikteknik.
I dag: Lørdag den 3/11 kl. 13-17 ferniserer galleriet en duo-udstilling ”DET NORDISKE LYS” med færøske Birgit Kirke´s malerier og smukke keramiske kvindeskulpturer og Helle Bang´s malerier og bronzeskulpturer.
Anbefaler bestemt alle at lægge vejen forbi i Holbæk.
Juelverlandart.dk
Imponerende solo i Galleri Kant:
“Tung Dug” med kunstneren Christian Schmidt-Rasmussen.
Stærke farver, mønstre, budskaber… En meget helstøbt og særegen oplevelse synes jeg.
I galleriets tekst hedder det: ”Udstillingen består af en serie malerier, og omdrejningspunktet for Schmidt-Rasmussen er relationer mellem mennesker. Figurerne på malerierne er i overvejende grad androgyne; vi befinder os et sted hinsides forestillingen om køn. De befinder sig i et såkaldt arkadisk landskab, et paradisisk sted, hvor dyr og mennesker lever i en slags hyrdeidyl med hinanden. Fortællingerne er vanskelige at sted - eller tidsfæste; et faktum, der får dem til at virke universelle. Således antager de form af enhver begyndelse.
Mange af værkerne nærmest stråler af et krystalliseret flimmer af lys, ornamentik og surreelle farver, af tindrende sole og cykliske formationer. Det er som om aktørerne er medvirkende i en ukendt kulturs overgangsriter, ceremonielle indvielser eller renselser.”
Lige præcis det sidste, det flimrende, shiny lys i billederne, er superflot og forstærker oplevelsen af myte, af drøm og uskyld.
Men værkerne viser også forskellige trin af udvikling, noget vi efterlader, noget vi træder ind i. Faser i vores liv. Cirkler. Livsbekræftende og dødspåpegende på én gang. Livets cyklus.
Til 25/11
Dette er en SKYND DIG oplevelse, du ikke må gå glip af!
I fredags ferniseredes CHARLOTTE NEEL RITTO’s solo “AFTERMATH” i Galleri Christoffer Egelunds projektrum og den hænger kun til på lørdag 3/11.
And what a show! Hun er godt nok god! Begyndte at male i en sen alder, er netop gradueret fra Gerrit Rietveld Kunstakademi i Amsterdam og viser på denne udstilling arbejder fra de seneste år og fra afgangsprojektet på akademiet.
Titlen AFTERMATH får mig til at tænke på melankolske sange fra bands som Kashmir og Muse - hvor regningen, der kommer i kølvandet på udskejelser, svigt og valg skal betales.
Charlotte Neel Ritto tematiserer netop dekadencens pris, fra en verden i opløsning, og hun maler med stort overskud, knald på paletten og er ikke bange for at skildre det glamourøses bagside.
Et rigtigt spændende bekendtskab - nogle fede malerier fra en endnu relativt ukendt kunstner herhjemme, som har vundet priser som årets kunstner på KS og sommerudstillingen i Tilst inden hun drog til Amsterdam. Hende vil jeg holde øje med fremover - SE udstillingen.
Til 3/11.
ANDERS SCRMN MEISNER’s solo MODERN LOVE åbnede igår.
Siden SCRMN debuterede hos Hans Alf i 2012 er han bare blevet bedre og bedre og her kulminerer lang tids koncentreret arbejde i 15 poetiske og “ikke mindst sidestykkeløse værker”, som galleriet skriver.
“Der er ikke rigtigt noget, der virkelig ligner SCRMNs billedsprog. Er han et epigon, findes forlægget alene i et fjernt parallelunivers, hvor mennesker males som naivistiske silhuetter, verden er todimensionel, alle farver er æggeblommedybe, og forelskelse stadig eksisterer i sin reneste, mest esoteriske inkarnation.
Med sin nye værkkreds har SCRMN påtaget sig den for en mand utaknemmelige opgave at skildre kærlighed fra en kvindes perspektiv. Ifølge kunstneren selv er det dog ikke et spørgsmål om at føle det samme som en kvinde eller foregive at forstå hende, men snarere minutiøst og nænsomt at beskrive dét, han ser; at gå til emnet uden forudsætninger som en videnskabsmand uhildet til sin materie. Hensigten er at fange en særlig styrke, ømhed og kompleksitet, som SCRMN mener findes hos det modsatte køn – men som han også samtidig anerkender måske kun eksisterer i den skildrendes blik.” (Katalogtekst Hans Alf)
Kvinderne er stærke og selvstændige naturbørn hvis følelsesliv er ustyrligt og vildtvoksende og de er omgivet af SCRMN’s karakteristiske symboler og ornamentik. De store malerier virker meget ikoniske i deres enkelhed, rørende i deres uskyldighed og internationale i deres almengyldige udtryk. Du behøver ikke være dansker for at forstå hvad de vil.
Jeg er helt enig med galleriet når de skriver at “med udstillingen demonstrerer den egensindige kunstner, at han har taget endnu et kvantespring i en i forvejen lovende karriere.” Derfor er SCRMN’s udstilling også én af efterårets MUST SEE’s.
Fordi den er så anderledes end meget af det, vi ellers ser på gallerierne. Så ren, skarp, teknisk overbevisende og samtidig så fuld af kærlighed.
Jeg er vild med den!
MODERN LOVE kan ses til og med d. 24. november.
Om kunstneren:
Anders SCRMN Meisner (f. 1981) er en dansk billedkunstner. Op igennem sine 20'ere boede SCRMN først i Sevilla og sidenhen 8 år i Amsterdam, hvor han bl.a. ernærede sig som bassist og sanger i et punkband, hvilket gav ham tilnavnet SCRMN. I 2012 flyttede SCRMN tilbage til København, hvor han siden har boet og arbejdet.
Ud over diverse censurerede udstillinger og internationale messer har SCRMN udstillet på Koldinghus Museum, hos AJG Contemporary i Sevilla, Francis Boeske Projects i Amsterdam og L'inlassable Galerie i både New York og Paris. MODERN LOVE er SCRMNs fjerde solo hos Hans Alf.
Du kan læse mit interview med SCRMN fra februar 2018 her:
www.facebook.com/coboboblog/posts/1804251282926490
Mød kunstneren RASMUS HØJFELDT hvis malerier helst skal skabes i én lang bevægelse.
At male handler om krop, rytme, emotion, drift, udladning…
Derfor er hans billeder ONE-TAKES – de er lavet i ét moment – i ét langt, glidende strøg. Der skal noget krop og energi i dem, for at de kan leve!
Dette, og meget mere, taler jeg med Rasmus Højfeldt, 30, om, den dag jeg besøger ham i den grønne marmorkælder i Studiestræde, som han deler med 3 andre kunstnere. Alene lokationen er vild, og som du kan se på billederne er det et fedt sted at arbejde, for Rasmus´ vedkommende ofte til langt ud på natten. Han definerer sig først og fremmest som maler, men arbejder også med keramik og installationer.
Jeg ”opdagede” Rasmus Højfeldt på en udstilling i Carlsberg byen (Depicht the Mask, 2018) og min umiddelbare reaktion var på nogle måder, at han ”kom nemt om ved det” med sine ansigter, der tydeligvis skabes i ét hurtigt, sammenhængende strøg. At møde ham, og blive fortalt hvad der ligger bag og ”what it takes” at skabe på denne måde, har gjort mig betydeligt klogere. Det kræver i momentet ALT!
Rasmus er fra Sønderborg og tog efter gymnasiet et år på BGK-Syd (Billedkunstnerisk Grund Kursus). Herefter flyttede han til København, skulle bruge en cykel – og den købte han af den nu vældig kendte Frederik Næblerød, som skulle på Kunstakademiet, hvilket Rasmus også søgte, men ikke kom ind på. Men kunstmiljøet omkring akademiet blev også hans i venskabet med Næblerød og de andre studerende, selv om han arbejdede autodidaktisk med sin egen kunst.
I alle årene herefter har han malet sideløbende med et andet job, og føler nu at han er ved at være klar til at komme ind i et galleri og dermed gå mere professionelt til værks – for det at male er essensen af ham! Det er i maleriet han ser en refleksion af sig selv og i denne praksis udlever han sin egentlige drøm. Rasmus oplever det at male som en forlængelse af sig selv – sin tanke og sine bevægelser, selve det, der er ham og hans indre menneske, lægges over på lærredet, ja, alt transformeres ind i billedet.
Han maler meget ekspressionistisk – men hvad er det, der kommer ud, spørger jeg. Det er kærlighed, had, sult, vilje, vrede, angst… Det er en styrke manifestation – det er power og energi. Skræller vi det ydre lag af er vi energier der bevæger os rundt – det handler om at stå fast, stå i det, man er i, og det der er i én. Vi er f.eks. alle angste til tider – og vi skal stå i det, og stå ved det – lade det være vores expression, vores udtryk.
Det er Rasmus Højfeldt magtpåliggende at vi tør mærke hvad der er i os og har styrken til at manifestere det – for hans vedkommende i det ekspressionistiske, maleriske formsprog. Derfor er hvert enkelt billede også en enorm energiudladning. Ikke blot for en pludselig her-og-nu opstået følelse, men for noget fordøjet og bearbejdet. Et billede kan både udtrykke en specifik tilstand eller følelse, eller være mere overordnet, men fælles er, at de er langt længere tid på vej end de ser ud til. Man kan sige at Rasmus går og ”koger” en oplevelse, følelse eller tanke ind til en maggiterning, før den endelig til sidst lander på lærredet i én kæmpe eksplosion.
Det rent figurative i hans ansigter interesserer ham ikke, det er abstraktionen over et ansigts emotioner der har hans fokus, og på alle hans malerier ligger det abstrakte bag ved ansigterne – i maleriets tekstur, farve og rytme. Og som man ser er der plads til mange tanker i hjernen som oftest ikke fyldes ud med farve, men kan fyldes med beskuerens egne tanker.
Han har funderet meget over og arbejdet meget med masken, den vi alle tager på for at fungere og spille det sociale spil – og han har spurgt sig selv hvad der sker når vi beruser os, i alkohol eller stoffer og giver afkald på masken? Hvilke rå, måske hensynsløse eller desperate emotioner kommer der så frem?
Ansigtet kan ses som en art talisman – og afbilder næsten vores drifter som ikoner. Vi pakker meget sammen og væk indeni os og han ønsker at manifestere hvad der ligger bag ved vores maske – det rå, urkraften, det ægte kunne man sige. Den rene emotion.
Rasmus Højfeldt arbejder langt hen ad vejen med det der gør ondt. Fordi det ikke må være der i vores samfund, fordi det er pakket væk. De svære, stærke grundfølelser i vores liv er dem, der interesserer ham. Også han selv har gjort ondt indeni, men han har lært at være glad i verden som den er. Han har søgt meget, og spurgt sig selv hvor den ideelle måde, at leve på, ligger? Hvordan bliver der plads til det hele? Vi får at vide hvad der er det rigtige, men hvad FØLES som det rigtige? Han vil gerne ind til kernen af hvad tingene handler om, og til en eksistentiel ærlighed. Dermed er hans kunst også civilisations- og samfunds kritisk.
Rasmus rejser meget, samler farver, stemninger og indtryk til sit hoved og sin kunst. Og ønsker også at opleve hvordan folk lever andre steder. København er hovedstad for masker, oplever han, vi har forskellige masker til forskellige lejligheder og mennesker lukker meget sjældent rigtigt op. Der bygges massive skjold op så du ikke engang kan se ind i dig selv og især københavnerne har sindssygt travlt. Endda bare til forskel fra jyder! Vi hænger alle i et hamsterhjul, og det kan være forfriskende at rejse til andre kulturer med andre tempi. I det hele taget er Rasmus træt af vores tendens til at leve op til diverse roller i hver vores kasse i det hektiske liv vi lever. Han vil hellere have at energien flyder frit mellem os, at vi ikke sætter hinanden eller os selv i bås og at vi opdager at det interessante i livet er selve mødet mellem mennesker og den interesse vi reelt viser overfor hinanden, når vi tager os tid til at lytte og forstå hinanden – bag vores masker!
Rasmus Højfeldts Artist Statement siger det så udmærket selv:
“I work in shapes, colors and textures, where even the smallest detail which might seem random, has a huge importance. Shapes that search the body, turning slightly erotic with the tactility of the thick texture in the paint. The inner natural desires you always possess no matter how hard you try to control and cover it up, fascinates me. How we let go of the control through nightly escapism speaks to me and is a constant inspiration.
I work with emotions: Fear, anxiety, boredom, absence, presence, escape, love, lust, the will to go on, live, die… I paint icons for these emotions, talismen - empowering them and letting them absorb me.
I work in masks - what we keep inside or cover up by the veil of our public masks. I picture what is underneath the masks - moving energy and flow - a stream of our essence that we desperately try to hold together through struggling, just before we maybe, through life and realization, will try to let go.
I research relations within and relations between people.
I criticize what society makes us forget.
I criticize what we have become.
I search for a way to live in these times.
I want you to feel!”
Ramus Højfeldt kan følges på Instagram: @hoejfeldt
www.hoejfeldt.net
(Dette er min artikel i dagens udgave af Kunstavisen):
Den 15. september åbnede COPENHAGEN OUTSIDER ART GALLERY (COAG) i København, efter i et par år at have haft til huse i Værløse. Dermed har København fået et nyt, skarpt og urbant galleri, som jeg tror bliver det nye in-sted for kunstinteresserede, der er trætte af mainstream, poleret og pæn kunst, og som ønsker at stifte bekendtskab med OUTSIDER ART’ ens kvaliteter og originalitet i form af kunst fra både danske og udenlandske outsiderkunstnere.
Samtidig banker indehaverne Lars Egeris og Kristine Kimø´s hjerter virkelig for de side-eksistenser i vores samfund, der får stemme og identitet ved at udtrykke sig kunstnerisk, og derfor formidler de netop denne kunst på forbilledlig vis. I deres nye galleri skal skiftende udstillinger indtage stueplan, mens kælderetagen skal rumme varierende keramik- og skulptur udstillinger.
HVAD ER OUTSIDER ART?
Outsider Art er kendetegnet ved at udøverne er selvlærte, ikke-akademi uddannede kunstnere, samtidig med at de ofte er udfordrede af sociale, udviklingsmæssige eller psykiske problemer. Med andre ord er de outsidere i den etablerede kunstverden – og hermed kan de på enestående vis se og forstå verden på en anden måde, end folk flest. Outsiderkunsten skabes ud fra en ekspressiv impuls i den enkelte, uden hensyntagen til eller indflydelse fra konventionel kunst, og repræsenterer alle stilarter, såsom maleri, tegning, grafik, skulptur og installation.
Begrebet OUTSIDER ART har vundet indpas i sidste halvdel af forrige århundrede, bl.a. under betegnelsen ART BRUT, og i dag er det en anerkendt kunstnerisk retning, som præsenteres af gallerier over hele verden og på to årlige internationale messer, én i New York og én i Paris. Her i oktober har COPENHAGEN OUTSIDER ART GALLERY for første gang været repræsenteret på Paris’ OUTSIDER ART FAIR. Dermed slår Lars Egeris og Kristine Kimø fast, at København er klar til at indtage sin plads på outsiderkunstscenen fremover.
+1
Åbningsudstillingen i COAG benævnes +1 (næste udstilling bliver +2 osv.).
Den tyske kunstner FABIAN WOLF viser malerier, der tematiserer udnyttelsen af jordens ressourcer og de katastrofer den kan afstedkomme, mens engelske ANTHONY STEVENS præsenterer broderede værker, fulde af symboler på makro- og mikrokultur, seksualitet og magt, samt massemediers fordummende og afhængighedsskabende effekt.
Begge kunstneres værker er ”In Your Face” og giver stof til eftertanke. Kunstnerne er teknisk dygtige, særegne i deres udtryk og har noget på hjerte. En virkelig flot start i det nye galleri.
+1 kan ses frem til 3/11.
ÅBNINGSTIDER - COPENHAGEN OUTSIDER ART GALLERY: Tors & Fredag 15-18 – lørdag 12-16
ADRESSE – GL. KONGEVEJ 35A 1610 København V 
