Da jeg selv er kurator på udstillingen DE VILDE KNÆGTE i Galleri kbh kunst har jeg bedt en uvildig person om at være gæsteanmelder her på bloggen idag: BREAKING NEWS… Jeg er stolt over å kjenne deg 😊 du er magisk 🤩 Stort tillykke, June. Skønt portræt👍🤗 Wau Tak Connie 🙏🏼 Super flot June Jin Engelharth 🙌🙌 The best PRIMÆRT ELLER SEKUNDÆRT KUNSTKØB? Kunstnerafgift: Ifølge dansk lovgivning om ophavsret skal der opkræves kunstnerafgift (følgeretsvederlag) for værker af nyere danske og visse udenlandske kunstnere, som enten er nulevende eller ikke har været døde i mere end 70 år. Kunstnerafgiften opkræves på vegne af VISDA. Disse værker er i kataloget mærket med ”ARR” (Artist’s Resale Right) og på bruun-rasmussen.dk med teksten ”Dette emne er belagt med kunstnerafgift”.
Kunstnerafgiften tillægges hammerslaget + salær (ekskl. moms), når beløbet overstiger 300 euro, som angivet nedenfor:
HAMMERSLAG + SALÆR (EKSKL. MOMS) BETALINGSSATS
300 - 50.000 euro: 5%
50.000 - 200.000 euro: 3%
200.000 - 350.000 euro: 1%
350.000 - 500.000 euro: 0.5%
over 500.000 euro: 0.25%
Kunstnerafgiften kan ikke overstige 12.500 euro (ekskl. moms) for den enkelte genstand. Afgiften skal betales i danske kroner, og omregningskursen (EUR/DKK) fastsættes af VISDA. Har set de 2 første programmer, hold nu op, det kunne lige så godt have handlet om aktiehandler på Børsen, det er jo fuldstændig det samme, spekulation for profit og ja, det tilkommer slet ikke kunstneren. At skulle have en rådgiver på, der skal fortælle en hvad man skal købe, så er det jo slet ikke kunsten det handler om, men hvad der (måske) kan betale sig at investere i 😳 det forekom helt, helt forkert i mine øjne...jeg synes man skal købe kunst med hjertet <3 Har da hørt at sælges et kunstværk på f.eks. på Brunn Rasmussen så er der et slags royality beløb til kunstneren, er det ikke rigtigt ? Jeg lavede en gang et projekt, der hed Dead Artist Don't Make Any Money - der netop påpegede dette misforhold. Du kan læse om følgeret her:
visda.dk/foelgeret/ Tak for et rigtig godt skiv med en god pointe! 😊 Tak for rigtig godt skriv. SÅDAN👍 Hørt!!! ❤️ Fedt at få penge fra Visda når mine malerier gensælges på auktioner 👍🏻👍🏻👍🏻 Virkelig spændende at følge. Fra Jesper Bohnstedt’s atelier - han er aktuel fra på lørdag 23/3 i Galleri kbh kunst på udstillingen DE VILDE KNÆGTE. OM AT RYKKE PÅ KRISER – PORTRÆT AF MIA WILLAUME Spændende!! Og du er virkelig dygtig til at skrive Connie Boe Boss👍 Hvor fedt at læse om Mias univers 🥰 Seje Mia, og godt skrevet 💥🖤 Du skinner jo lige igennem som præcis dig 😊 Super flot Tilykke 👏👏👏 Tak for en fin artikel. 👍🏻🔥 😘🌷❤ LAD IKKE FRYGTEN STYRE DIG OG VÆR IKKE DEFENSIV! Og så glemte vi hans gode citat - hvorn var det nu det var ..... var det..... ægte storhedsvanvid er bedre end falsk beskedenhed.... Tak fordi du kom - dejligt at have delt denne oplevelse med netop dig :-* Sej mand! Sikke en fin udstilling! Tak for din fine beskrivelse af denne oplevelse :) Det ville jeg meget gerne have oplevet. Tak for anbefalingen! De er smukke og udtrykker hans blide og poetiske side, der ligger vag ved Sydhavnsjargonen 😊 En mand med noget på hjerte Fantastiske billeder 👍 Ej, der ville jeg godt have været 😉 Skægt og spændende ser det ud 😊 👍🇩🇰👍💐 Skønne billeder Tina Willumsen se her EAMON O’KANE (f. 1974) - irsk kunstner og professor i billedkunst og maleri på Bergen Kunstakademi, som bor og arbejder i både Danmark og Norge, udstiller pt i Galleri Christoffer Egelund i soloudstillingen AN IDEAL COLLECTION. I fredags åbnede Peter Haisler sit nye galleri lige ved Glyptoteket: Galleri Sapere Aude. Jeg lagde vejen forbi for at se åbningsudstillingen med to af Haislers cubanske favoritkunstnere: ALFREDO MENDOZA & ABEL MASSOT. Jeg kunne ikke for alvor få øje på kampen (udover i Rose Ekens keramiske molotov cocktail og brosten) da jeg igår besøgte udstillingen 8. MARTS i Collaborations by Tania and Thomas Asbæk. WEEKENDANBEFALING! Ser super spændende ud!! Yeah! Godt jeg bor i Aalborg 👌 Carina Toksig 💥super fedt💥 tag derhen hvis du kan Mega Flot Mads Rafte Hein 🗿👏🏼🗿
Af Maria Therming (f. 1974), Tidl. udstillingskoordinator på Louisiana Museum (2014-2018) og stud. Kunsthistorie, Åbent Universitet København (2014-2017).
De Vilde Knægte
Den 23. marts åbner Galleri kbh kunst gruppeudstillingen ”De Vilde Knægte”. Titlen giver associationer til ”De Unge Vilde” en kreds af unge danske kunstnere fra 80’erne, som bl.a. var inspireret af de tyske ”Neuen Wilden” fra 70’erne. ”De Unge Vilde” var hovedsageligt akademiuddannede og gruppen bestod af begge køn, hvorimod ”De Vilde Knægte” hovedsageligt er autodidakte og som titlen siger, er de knægte. Førstnævnte gruppe valgte hinanden og sidstnævnte gruppe er sammensat ligesom et Blachmansk boy band og de vilde knægte var knap nok født da ”De Unge Vilde” havde deres storhedstid i 80’erne.
De to gruppers fællesnævnere er at maleriet er det dominerende udtryksmiddel og farverne er stærke og udtrykket er ekspressivt.
”De Vilde Knægte” er en forfriskende titel i disse politisk korrekte ligestillingstider, hvor diverse kunstmuseer pusher tidligere og nuværende kvindelige kunstnere frem, så ingen kan sætte en finger på kønsfordelingen i museets udstillingsprogram. Galleri kbh kunst har den frækhed at have en udstilling kun med mænd! Men bare rolig, for som det gamle ordsprog siger ”bag enhver succesfuld mand står en stærk kvinde” og her står der ikke mindre end to stærke kvinder bag de vilde knægte; galleriejer Helle Borre og kunstskribent Connie Boe Boss.
Helle Borre er ikke bange for at præsentere spritnye kunstnere i sit galleri og altid klar til en snak om kunstner og værk.
Connie Boe Boss har en skarp pen og et godt øje for samtidskunsten og er derfor ikke overraskende blevet kurator for denne gruppeudstilling.
Tilbage til ”De Vilde Knægte”. Hvem er de og hvad kan de? De 10 kunstnere er i alderen fra 28 til 44 år og er mere eller mindre etablerede på den danske kunstscene. Her er 8 danskere, 1 nordmand og 1 skotte som har det til fælles at deres kunst er farverig og ekspressiv. De arbejder i forskellige materialer og har deres egen tilgang til værkerne som balancerer fint mellem det abstrakte og figurative. Her er både keramik, linoleumstryk, papircollager og malerier på lærred, træplader og papir.
Humor og absurditet er et gennemgående tema i flere af værkerne og inspirationen fra graffiti/street art kulturen skinner igennem hist og her. Knægtenes værker er et godt indblik i nogle af de tendenser jeg oplever både blandt nye og etablerede kunstnere på de danske gallerier og museer.
Connie har måske en fremtid som boy band manager inden for samtidskunsten, for de 10 knægte klæder hinanden godt i denne gruppeudstilling, hvor der er knald på farverne i kontrast til de hvide vægge som de hænger på. Værkerne har god luft omkring sig, så de ikke tager opmærksomheden fra hinanden og er suppleret fint med gode markeringer med oplysning om kunstner, titel, mål, materiale og pris. Sidstnævnte er kærkomment så man ikke behøver at tage en værkliste med sig rundt, når man samtidig balancerer med et glas vin og en smartphone i hænderne (First World Problem, jeg ved det).
Der er især tre af kunstnerne som fangede mit øje, på grund af deres kunstneriske greb.
To af Thomas Plauborgs malerier bruger det rå lærred som en del af værket, hvor det surreale motiv med glimt af figurationer hovedsageligt er centreret omkring midten.
Arne-Marius Skogås’ fine papircollager er sirligt udskåret og sat sammen, så man næsten ikke ænser overgangene før man ser værkerne tæt på. De malede figurer på billedet og de forskellige sammensatte farver giver et 3-dimensionelt indtryk.
Meik Brüschs bemalede linoleumstryk med finurlige figurer er sjove, farverige og unikke, da hver især får deres helt eget udtryk afhængig af farve og bemaling. Jeg kunne nævne mange flere detaljer fra de øvrige knægte, men dem må læserne selv opleve live i galleriet.
Det er en vild gruppeudstilling afholdt i rolige omgivelser, hvor farver og materialer går op i en højere enhed. Det er en must-see udstilling hvis man gerne vil se et lille udsnit af hvad som rører sig i samtidskunsten. Om de vilde knægte får samme påvirkning på kunstscenen som ”De Unge Vilde” er ikke til at sige, men deres værker står for en tilsvarende og tidssvarende fornyelse af kunsten og dens motiver.
Åbning i dag lørdag 23/3 kl 13-16.
Stor tak til Maria for at tage sig tid til at se og anmelde udstillingen.
(Fotos: Maria Therming)
Kunstneren June Jin Engelharth sætter Thomas Buttenschøn til vægs!
I dag - Fredag d. 22. marts kl. 13.30 – er portrættet af den tidligere elev, Thomas Buttenschøn, malet af den internationale kunster, June Jin Engelharth, blevet afsløret på Horsens Statsskole.
Pressemeddelelse: ”Horsens Statsskole blev grundlagt i 1532 og en del af dens DNA er en portrætsamling på 43 malerier malet i perioden 1550-1943. Samlingen befinder sig i skolens Aula i en galleriophængning og er i dagligdagen omgivet af skolens 750 HF og STX elever. Skolens udsmykningsudvalg har gennem længere tid ønsket, at de gamle portrætter skulle interagere med nutidige portrætter og meget gerne tidligere elever. Vi fik gennem Galleri Hjorth, Horsens, øje på den meget spændende kunstner, June Jin. Hun hjalp os med at målrette vores blik. Hun ville så gerne male Thomas Buttenschøn. June udtalte, at hun så gerne ville have lov til at ”lege” med hans hår gennem sin pensel.
Portrættet er nu færdigt, og vi glæder os til at afsløre det. Thomas Buttenschøn gæster gymnasiet og sammen med skolens elever og lærere, vil han løfte sløret for maleriet. Han vil derefter spille et par numre til elevernes fredagscafe.
Skolen håber på, at flere nutidige portrætter vil blande sig med de gamle i årene fremover.”
TILLYKKE TIL JUNE JIN ENGELHARTH. Det er blevet et virkelig godt portræt – gennemsyret af netop denne kunstners særegne stil. 
Mathias Kryger, kunstanmelder på Politiken, er for tiden aktuel med serien “Makværk eller mesterværk” på DRK om kunstmarkedet og dets priser.
Hvordan prissættes kunst? Hvad skaber værdi? Hvad er en god investering?
I det første program satte han fokus på det primære og sekundære kunstmarked og det vil jeg gerne referere her.
Det primære marked er det, hvor du køber kunst direkte af kunstneren eller i et galleri, på en messe eller lign.
Her tjener kunstneren selv ihvertfald halvdelen på sit arbejde.
Det sekundære marked er det, hvor kunsten gensælges. På Bruun Rasmussen eksempelvis, kunstsamlere imellem, på nethandel og alverdens store kunstauktioner. Her tjener kunstneren ikke en øre - en eventuel gevinst/indtægt tilfalder sælgeren/spekulanten, der i sin tid købte værket.
Når vi derfor ser feks John Kørner handlet til 100.000 kr på en auktion er det oftest gensalg der er tale om. Han har måske selv tjent 25.000 kr i sin tid.
Kunstnere bliver meget sjældent rige på gensalg - ikke engang de helt store berømtheder.
De har en bedre chance for at tjene penge nok til dagen og vejen hvis de sælger på det primære marked.
Tænk dig derfor om. Det er ikke nødvendigvis “fint” at handle kunst på auktioner og hos en kunsthandler. Ikke hvis du gerne vil støtte kunstneren og selve kunsten i stedet for spekulanten.
Gå på det primære marked i vore mange fantastiske gallerier eller køb hos kunstnerne selv. Så får kunstneren reelt løn for sit kunstneriske arbejde.
Herunder: Mathias Kryger. 
I atelier Baghuset i Roskilde holder kunstneren MIA WILLAUME, 45, til sammen med kollegaen Niels Valentin. Ilden buldrer i pejsen midt i det altid inspirerende kunstnermiljø, hvor der knokles op til udstillinger og Åbent Atelier arrangementer. Her møder jeg en dag i februar Mia til en lang snak om hendes kunst, og om hvad der får hende til at rykke som menneske og kunstner. Én af grundene til mit besøg er, at jeg, efter at have fulgt hende i nogle år, synes hun viser nye, flotte muskler i sin kunst, og virkelig er værd at gå efter.
Baggrund…
Mia er læreruddannet med billedkunst og musik som linjefag i 1999 – hvordan er hun så havnet her i et atelier som fuldtidskunster? Ja, bl.a. fordi det måske ikke var det rigtige hun valgte, og derfor ad åre ville en anden vej. Hun valgte med børn på bagsmækken i starten af 00`erne at male i en garage derhjemme, og det tog godt fat fra start, det lykkedes i stor stil, indtil en skilsmisse og en anden privat- og samfundsøkonomi gjorde at hun måtte sadle om, også fordi hun blev træt af en lidt serieagtig udvikling i sin kunst. Hun valgte at uddanne sig i længere tid indenfor maleriet (bl.a. på Spektrum og hos Bjørn Ignatius) og arbejde mere seriøst og målrettet.
I de sidste 13 år har hun arbejdet som kunster og for hende er livet blevet at stå op hver dag og genopfinde sig selv. Hun siger at ”det er som et patchworktæppe, du selv syer sammen at leve det liv jeg gør”. Derfor prøver hun at omgive sig med mennesker, der er ligesom hun selv, og ikke får hende til at føle sig forkert og ved siden af pga. sit valg af livsstil. Hun prioriterer benhårdt at lave det hun elsker 100 % og er tilfreds med det og deler ikke det normale liv med flotte køkkener og dyre rejser. Arbejdet er det, hun glæder sig til, og ikke weekenden og det ER jo bare i bund og grund et helt anderledes liv end de fleste mennesker har.
Det gode er, at hun kan bruge fortiden, søge noget i fremtiden og ændre nuet i fantasien og dét at få lov at skabe og udtrykke sig er det helt rigtige for hende.
Hun arbejder i flere forskellige medier, men du kan altid se at det er Mia Willaume, der står bag. Hun har bl.a. stået for et par store udsmykningsprojekter med børn i Roskilde og elskede det at møde børnene i et forum, hvor der ikke var fokus på vurdering, men på tid, ro og kreativitet. I det hele taget kan hun godt lide at undervise og gør det i mange sammenhænge. Hun har også arbejdet med mågestellet og skrald som modsætninger i installationer i en undersøgelse af værdier og som metafor for passende opførsel. Den primære udtryksform er dog maleriet, papirværker, collage og grafik.
En nordjysk melankoli…
Mia er fra et nordjysk hjem og ”en nordjysk tone” har hun jo fået med, griner hun, og dermed også huller at falde i, hvor angst og depression tidligere spillede med. Hendes skift i livet har bevirket en afgørende mental forandring, og hun tror på, at det vi tænker, føler og måden vores perception af virkeligheden er på influerer på vores celler og hele organismen. For hende personligt har det at vælge kunsten og sin egen vej været healende for både krop og sjæl og måske også ført til et mere spirituelt livssyn. Alt det, der bare er energi, det vi ikke behøver forstå, optager hende og når hendes billeder opnår en sådan energi, er de lykkedes.
Jeg oplever hende som et vibrerende menneske, følsomt og registrerende og der er da også noget, der pulserer og sitrer i hendes billeder, så de bliver meget levende og for nogle nærmest sakrale. Hun tror på at alt kommer ud af det samme stof, og mødes i en forbundethed, på trods af forskellige regler, livsmønstre og overleveringer.
Relationer skildret abstrakt…
I hendes liv er det altid gået stærkt, der har været mange forandringer, hvilket bl.a. har udmøntet sig i hele 19 adresser. Man kan sige at en stor del af hendes liv har handlet om forskellige former for brud, og disse arbejder hun også med i sin kunst: De brudte, dekonstruerede mønstre, former, der står selvstændigt og prøver at nå sammen, relationer skildret abstrakt.
Det handler om rum, personer eller steder. At forbinde tingene, at få det til at gå op. At skildre opbrud og harmoni. Mia Willaume bruger farverne til at skildre relationer, den måde de lægger sig side om side på, og måske tiltrækkes eller frastødes af hinanden skaber så at sige hendes fortælling, og den måde de virker på i andre mennesker, skaber DERES fortælling. Farver er et sprog og har stor symbolik og følelsesmæssigt impact.
Det interesserer hende ikke at male mennesker, derfor skildrer hun livet og vores relationer i abstrakt form. Der ligger noget der ikke kan defineres i det abstrakte, det kan ikke sættes i bås, bagagen du har med, og din hjernes evne til at forarbejde mønstre bestemmer din reaktion, alt kan ske i den verden du træder ind, hvorimod figurationen nogle gange styrer din oplevelse og dit narrativ.
Det abstrakte taler til alle sanser og kan sætte lyd, duft, smag i gang – det kan ikke hænges op på noget konkret. Du skal bruge dig selv mere rent fysisk, rytmisk, når du skaber abstrakte værker. Et figurativt billede foregår ofte mere oppe i hovedet, mens man skaber det, oplever hun.
Det er meget forskelligt hvad folk ser, og Mia Willaume oplever at jo mere enkel formen er, jo mere kan hun og beskueren tilføje. Hun tiltrækkes af grundformerne – en halvmåne, en cirkel… hun behøver ikke mere. Det er noget med at træde på bremsen, forenkle det at være maler via den enkle form. Hun elsker at arbejde med sine hænder, selve det at male, og tror det er sundt at dyrke det enkle, begrænse sig selv og dyrke gentagelsen.
Nogle vil mene, at hendes værker først og fremmest er dekorative, men tag ikke fejl, hun ønsker slet ikke kun at skabe designlækre, visuelt flotte, farverige mønstre og farver. Der er meget mere på spil – netop i ”det abstraktes sang om relationer, nærhed og afstand”. Det kræver tilegnelse og forståelse hos beskueren at indoptage hendes rytme og energi og lade sig tale til.
Grøn…
For tiden øver Mia sig i at arbejde i grønne nuancer, fordi hun til september sammen med Stine Leth og Marie Engelsvold sætter en gruppeudstilling op i Galleri kbh kunst, hvor fællesnævneren lige nu er farven grøn. Disse 3 kunstnere arbejder alle meget koloristisk, og her vil de prøve at begrænse sig i en enkelt skala. Grøn er hjertefarve, og repræsenterer hjem og tryghed, og det er en farve, man kan holde ud at se på i længere tid. Udstillingen kommer til at rumme mange forskellige værker i forskellige medier, fra strik til installation, maleri og collage. Eksperimentet med reglen grøn er sjov og udfordrende.
Krukker og kander… i billedserien Rooms...
Mia rykker altid på en krise, især når hun føler at hun skal videre og forstå noget nyt.
I efteråret 2018 begyndte hun at arbejde i olie – hvilket gav nye muligheder i arbejdet med fladen, og samtidig foretog hun et metodisk skift. Hun havde længe brugt grid´et som grundlag for former og farver. Nu prøvede hun at gøre det omvendte, nemlig at lade motivet bestemme grid’ets placering. Men hvad skulle hun tegne? Igen skulle det være de enkle former, og hun valgte krukker, skåle og kander i halvrunde former og herved bliver det nærmest abstrakte still-lebens, som udfolder sig smukt i serien Rooms.
I det hele taget er nøgleord om Mia proces og leg, modsætninger, orden og kaos, form og farve.
At finde hjem…
Mia har prøvet at have ulyst til at male – måske fordi hun malede noget hun gerne ville væk fra, hvor hun nu mere maler det, hun gerne vil hen til. Hun maler det hun er lige nu – ud fra hvordan hun er tilpas i livet. Og lige nu har hun det rigtig godt og føler hun endelig har fundet hjem, og det kan ses i hendes værker, synes jeg.
Hun har fundet ro til at arbejde med sit formsprog og hæve sig over det private, personlige stof – og for enhver maler er dette en frisættelse og et trin opad, vil jeg mene.
Nu maler hun mere på en måde, så det til sidst ”går op”, alle elementerne i malerierne finder sin plads om end ikke i harmoni. Hendes kunst må ikke blive for lækker, alle lag må gerne ses, penselstrøg og råhed skal være til stede, for hun vil ikke være den pæne pige, der laver dekorationskunst, disharmonien skal være der, blot hun selv føler dette maleriske sted hvor ”det går op”.
Når jeg spørger hende til hendes drømme om fremtiden vil hun egentlig bare gerne kunne blive ved med at skabe kunst, gerne sammen med andre, og i al ydmyghed måske også kunne leve lidt bedre af det. Og hun kunne godt tænke sig at komme ud over Danmarks grænser, hun synes af og til her er lidt smalt og småt, og ville godt være i et mere open-minded miljø end herhjemme. Hun vil også gerne have et samarbejde med et jysk galleri.
Med drømmene i syne slutter vi samtalen af. Det var en fornøjelse at besøge Mia Willaume og jeg vil anbefale at du lægger vejen forbi atelieret til et af deres Åbent Atelier arrangementer. Næste gang er i weekenden 23 – 24/3.
Repræsentationer:
Galleri Bergman i Stockholm og Karlstad (inkl. kunsttryk, når hun ikke har en aktuel udstilling)
Galleri kbh kunst i København – kommende udstilling i september 2019
Åbent Atelier sammen med maleren Niels Valentin i Roskilde jævnligt
Mia Willaume har deltaget i adskillige censurerede udstillinger.
Links:
www. miawillaume.dk (se især hendes Artist Statement)
www.facebook.com/miawilla/
Instagram: mia_willaume
I aftes var jeg til den sjoveste ART TALK jeg nogensinde har overværet!
Kunst er normalt ikke noget at grine af, tværtimod er den ofte rimelig selvhøjtidelig, men her - i Galleri Lorien på Frederiksberg - var der i aftes sjovt at være.
Fordi filmmanden, gøgleren og maleren ERIK CLAUSEN pt udstiller sine akvarelværker i soloen “Så skifter vi Gear” og holdt ART TALK for en meget lille indbudt kreds. Jeg var så heldig at være blandt dem. Ligesom nogle af de store danske cykelryttere, for Clausen har, udover at være uddannet maler, også været cykelrytter.
Erik Clausen brækkede sidste år hoften og har været meget syg, men så skiftede han gear og har på 2-3 måneder skabt denne unikke udstilling, der på så fin en måde afspejler hans øvrige univers som vi ellers kender ham for: Humoren, farverne, gøglen og kærligheden.
Hos Erik Clausen finder man en uhøjtidelighed og “frisk fra fad” attitude, man kun kan beundre og tage hatten af for.
Og man kan også kun rose gallerist Tina Lorien for at have fået denne udstilling i hus.
Midt mellem hans livsbekræftende billeder fik vi et indblik i hans liv og virke - og det virkelig store i den fortælling er jo, at arbejderknægten fra Sydhavnen idag er - ja - Erik Clausen. Som alle i Danmark kender og de fleste elsker. For ingen kender IKKE Erik Clausen og dét er jo faktisk en bedrift!
Kunstnerisk hører han hjemme i den folkelige ende - lige præcis der hvor han ønsker at være. Og som foredragsholder er han fuldstændig mageløs - det ER sjældent jeg griner højt og føler en indre varme brede sig. Det gjorde jeg i aftes, da anekdoter og vittigheder fløj rundt i lokalet.
Derfor kan jeg heller ikke skille Erik Clausens billeder fra ham selv, men sådan har det jo til alle tider været: Liv, personlighed og kunst væves sammen - og hos nogle tæt sammen.
Han er som han er, et ikon i alle danskeres bevidsthed!
Det er yderst sjældent at Erik Clausen har udstillet i et egentligt galleri. Så skynd dig hvis du vil nå at få denne oplevelse med.
Til 21/3.
Det er nogle vildt flotte arkitekturmalerier der møder én når man træder ind i galleriet. Sådan helt rene, rolige, æstetiske, majestætiske næsten. Det enkelte arkitektoniske værk bliver levende og vedkommende i O’Kanes billeder, ikke mindst pga de lækre airbrushede områder, der giver den egentlig hårde materie et skær af det drømmeagtige og sarte.
Eamon O’Kane arbejder med forestillingen om DET IDEELLE. Det ideelle studie, det ideelle bygningsværk, den ideelle kunstsamling. Men det ideelle findes ikke i virkeligheden - kun i forestillingen, i åndelig forstand. Hans verden er imaginær, selv om den gengiver reelle steder og bygninger (f.eks. Louisiana) - fordi den netop er ideel, ren og frataget alt unødigt.
De bygninger han maler er skønhedsikoner. Idealiserede steder.
Og optaget af arkitektur og bygninger er han. Således er stort set alle værker på udstillingen malerier af kendte bygninger eller inspireret heraf.
Samtidig viser Egelund for første gang i Danmark O’Kanes samling af små malerier i ens format under titlen “An ideal Collection” - skabt gennem mange år udfra kunstnerens idé om hvad en ideel kunstsamling for ham ville indeholde. De kan købes enkeltvis for 4000 kr.
Jeg nød virkelig de smukke tyste billeder i det højloftede galleri. Der er ingen mennesker så langt øjet rækker - blot en ideel verden af smuk, stille arkitektur.
Anbefales herfra - kan ses til 30/3
Jeg kan rigtig godt lide unge Mendozas billeder, som beskrives som en introspektiv rejse i menneskelivet eller et eksistentialistisk blik på menneskelig ensomhed.
Hans portrætter har lukkede eller vækvendte øjne, de kontakter dig ikke, og du afsøger deres følelser og historie mens du iagttager billedet - der er et helt univers af usagte ord, tanker og dialoger at dechifrere og identificere sig med.
Anderledes voldsomme er Massots close-up kæmpeansigter. De tvinger én til at forholde sig til de forvitrede, vrede, fortvivlede eller blot stirrende personer. Individerne udtrykker mange følelser, men aldrig glæde eller lykke.
Stil og farveholdning er ikke lige mig - men værkerne gør indtryk.
Det er nyt at vise cubansk kunst i denne stil i København. Spændende at se hvordan publikum tager imod galleriet og malerne.
Udover disse to hovednavne viser galleriet også kunst af Lauge Voigt og Lisa Lach-Nielsen.
Peter Haislers mission i galleriet er at diskutere æstetik, eksistens, kunstens formål mm. Han ønsker en ny dagsorden i galleriverdenen og jeg håber han lykkes med projektet. Læg vejen forbi og check dette nye sted ud.
Ved Glyptoteket 6.
Det var kvindernes internationale kampdag (heraf titlen) men kampen gik mest på overhovedet at komme ind i lokalet; for der var propfuldt - jetsettet var i byen, fik fashionable drinks og minglede.
Så jeg tænker at det mere var åbningsdatoen og idéen med en gruppeudstilling med kvinder end kampen, der var taget udgangspunkt i.
Kunsten er forholdsvis dyr her - ikke mindst fordi det er nogle af Danmarks bedste kvindelige kunstnere der udstiller - og så må det jo være sådan. Og superflot og spændende kunst er der at se - den druknede blot lidt denne aften, som var en fest!
Det lykkedes mig at få set det meste og her er nogle af de virkelig fine værker.
Til 16/3
Hvis jeg var i Aalborg er der hele 3 virkelig cool udstillinger jeg ville se denne weekend.
For det første Mads Rafte Hein’s solo i Galleri VÆG: ABSURD. Denne kunstner har rykket meget det sidste års tid og er virkelig værd at komme efter. An upcoming Star!
Dernæst ville jeg besøge KIRK Gallery hvor fantastiske Johan Barrios udstiller og endelig har Galleri Wolfsen fernisering på gruppeudstillingen Let’s Live Like Lions med et stærkt og interessant setup.
Ingen grund til IKKE at besøge Aalborg.
